København skal have sit eget 'innovations­kvarter'

Men selv om vi til hverdag mest laver artikler om mursten og fartbump, så er det ikke gået vores næse forbi, at vi her i Danmark har nogle af verdens førende videnskabsfolk og virksomheder inden for disse to vigtige forskningsområder.

Men det kan blive endnu bedre! Det mener i hvert fald regeringen, Københavns Kommune og Københavns Universitet, der i fællesskab vil sætte endnu mere skub i udviklingen inden for kvanteteknologi og den såkaldte ‘life science’ ved at skabe et helt nyt innovationsdistrikt på tværs af to af Københavns brokvarterer.

Og planerne vil også få betydning for, hvordan byen bliver indrettet.

Inspiration fra Boston

'Innovation District Copenhagen', som det "nye" område skal hedde, er stærkt inspireret af nabolaget Kendall Square i universitetsbyen Cambridge lige uden for Boston i USA. 

Området er blevet kaldt “the most innovative square mile on the planet" på grund af den store koncentration af techvirksomheder, forskningsinstitutioner og venture-fonde inden for ganske få husblokke. 

Udover det ansete universitet MIT har en perlerække af biotek-, medicinal- og techvirksomheder kontorer i området — inklusive blandt andre Google, Pfizer, Microsoft og AstraZeneca — og det har angiveligt skabt en synergieffekt, der har ført til vigtige, videnskabelige gennembrud inden for alt fra kunstig intelligens og vedvarende energi til medicin og robotteknologi.

Det er en synergieffekt som den, man nu gerne vil replikere i København — og som altså også skal bevæge sig ud i byrummene. 

Fra Sankt Hans til Vibenshus

Området, der er udpeget som Københavns innovationskvarter, strækker sig fra Sankt Hans Torv i syd til Vibenshus Runddel i nord, og fra Skjolds Plads i vest til Trianglen i øst. 

Mellem disse fikspunkter finder man blandt andet Niels Bohr Institutet, Rigshospitalet, Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Nørre Campus, Panum, Københavns Professionshøjskole og BioInnovation Institute, der er en finansiel rugemaskine for biotechvirksomheder, finansieret af Novo Nordisk Fonden.

Idéen er, at man ved at videreudvikle det gode udgangspunkt blandt andet vil kunne tiltrække flere virksomheder, der kan hjælpe videnskabsfolkene med at få deres forskningsresultater omsat til kommercielle produkter.

Og et af midlerne til at nå målet er at udvikle bydelen rent fysisk, så virksomheder får bedre mulighed for at etablere sig, og så områdets tusindvis af forskere, studerende, iværksættere og investorer nemmere kan bevæge sig rundt og møde hinanden.

To af fem handler om byens rum

To af de fem hovedprincipper bag Innovation District Copenhagen handler således om byudvikling: 

Der skal udvikles et sammenhængende og levende bykvarter med attraktive muligheder for nybyggeri. Bygningsmassen skal, som det hedder, “understøtte overgangen fra forskning til kommercialisering”.

Og så skal der skabes attraktive byrum og bedre forbindelser for fodgængere og cyklister. Ændringerne skal binde området bedre sammen, så det — groft sagt — bliver nemmere at mødes på kryds og tværs mellem virksomheder og forskningsinstitutioner.

Bylivet skal også styrkes, så der inviteres til at man møder hinanden i byens rum og ikke kun i linoleumsbelagte laboratorier og mødelokaler.  

Det lyder altsammen ganske luftigt, men regeringen og Københavns Kommune vil nu sætte gang i udarbejdelsen af en helhedsplan, der skal give visionen om Innovation District Copenhagen en mere konkret form.

Parterne forventer, at planen kan være klar så hurtigt, at den kan danne grundlag for, at man inkluderer området i den kommende Kommuneplan 2024 for Københavns Kommune. 

Kommuneplanen forventes at blive vedtaget inden årets udgang og definerer rammerne for byens udvikling i de kommende 12 år. Og med innovationskvarteret inkluderet her, vil man allerede fra næste år kunne begynde at sætte gang i egentlige projektet i det nye innovations-område.