Østerbro skal have en 'kultur- og torveplads'

Men i sidste uge besluttede en enig Borgerrepræsenation, at der skal gøres noget ved arealet.

Fremover skal man både kunne gå på marked, opleve gøgl og nyde en stille stund på en af de bænke, som mangler i dag. 

Der skal nemlig skabes 'kultur- og torveliv' på pladsen.

Mellem asfalt og grønt

Ingrid Jespersens Plads er den store, vindblæste grusplads ovenpå Trianglen metrostation. 

Mod vest ligger Fælledparken, mod nord museet Enigma — og mod øst finder man Trianglen med dens lille kioskhus omgivet af biltrafik på alle sider. 

I dag opleves området nærmest som en slags 'ingenmandsland — på grænsen mellem byens asfalt og indgangen til Fælldparkens grønne. 

Med en størrelse på omkring 5.000 m² er vi ikke helt oppe i fodboldbanestørrelse — en officiel FIFA-bane fylder godt 7.000 m². Men det er ikke så langt fra, så der er altså mange kvadratmeters grus at gøre godt med.  

Inden man tager indkøbsposen over skulderen og begiver sig afsted mod Trianglens metrostation, skal man dog vente en stund.

I første omgang skal embedsværket på rådhuset nemlig udarbejde en mere konkret plan for pladsens fremtid.

Hvordan kan forvandlingen ske? Hvordan kan grus forvandles til grønt? Og hvad med f.eks. scenefaciliteter, toiletter, strøm og en eventuel overdækning?

Alle disse potentialer skal der nu kigges nærmere på.

Potentiale for mere liv

På Østerbro er mange af gaderne lidt bredere — og vidderne en anelse større — end i Københavns andre tætbebyggede bydele. Men i de lidt større dimensioner finder man også lidt mindre kultur- og byliv, end der måske er potentiale for. 

Dét mener man i hvert fald hos blandt andre Østerbro Handelsforening, og det var på den basis, at Konservative i sidste uge stillede forslaget om at skabe mere liv her i grænselandet mellem Trianglen og Fælledparken.

Ifølge initiativtagerne "rummer Østerbro et stort, uforløst kulturelt potential", og Ingrid Jespersens Plads skulle være særligt oplagt i forhold til at skabe en forløsning.

Pladsen ligger nemlig centralt og har direkte adgang til metro. Og så har den i forvejen en rig historie med cirkus, tivoli og politiske forsamlinger. 

Graver man dybere i pladsens historie opdager man, at der også har været aktiviteter af en lidt mindre livgivende slags. 

Da man gravede ud til metroen, fandt man nemlig resterne af fire trækonstruktioner anvendt ved henrettelser — i form af en slags pæle som har været sat op ved vejen ind til byen. Så kunne man klynge forbrydere op til skræk og advarsel for befolkningen. 

Men i de seneste fem år har lokale kræfter testet pladsen af med mindre makabre arrangementer. Og her har man identificeret nogle af de mangler, som i dag gør pladsen "tom og uindbydende, i stedet for at være et varmt og levende mødested", som det hedder i forslaget.

Der mangler både bænke og mere grønt — ud over altså de faciliteter til markeds- og kulturliv, som der nu skal ses nærmere på. 

Embedsværket er blevet pålagt at udarbejde et konkret forslag til pladsens fremtid i de kommende måneder, så politikerne har et konkret udspil at tage stilling til "inden sommerferien 2025".  

Når pladsen er udviklet, skal den drives af lokale kræfter — f.eks. af Kulturdistrikt Østerbro eller Østerbro Lokaludvalg. 

Ingrid Jespersen og Trianglen

Da Trianglens metrostation åbnede i 2019, blev Ingrid Jespersens Plads ovenover genetableret som den grusplads, den også have været før. Men dengang havde den slet ikke noget navn.

Det blev der rådet bod på i 2023, hvor grusarealet blev navngivet Ingrid Jespersens Plads efter en pædagog, som i 1894 grundlagde en lokal skole for piger. Skolen skulle give pigerne de samme muligheder, som drengene havde, og de nøjedes ikke med husgerning på skemaet men havde både naturvidenskabelige fag og sløjd. 

Ingrid Jespersens Skole ligger i dag i Nordre Frihavnsgade — et stenkast fra Trianglen — og er nu en privatskole for både drenge og piger. 

Samme Trianglen kan i fremtiden vise sig at blive et mere roligt bindeled mellem Ingrid Jespersens Skole og ditto plads.

I dag er det trekantede areal ikke så meget en plads som et stort bilkryds. Men der er aktuelle planer om at udvide opholdsarealet betragteligt og tøjle den brusende trafik.    

Det kan for eksempel ske ved at lukke Trianglens østlige side for biltrafik og hæfte opholdsarealet på rækken af bygninger. 

Den type plads ses andre steder i byen — f.eks. på Sankt Hans Torv på Nørrebro — og på Trianglen vil man med øvelsen kunne gøre opholdsarealet mere end fire gange så stort.  

Triangel-projektet er nået til en såkaldt 'foranalyse', der skal komme med et bud på en udformning af pladsen — og på regningen.

Analysen skal efter planen ligge klar i april 2026 — men allerede inden sommerferien i år ved vi altså lidt mere om, hvad der kan komme til at ske på 'søsterpladsen' lige ved siden af opkaldt efter Ingrid Jespersen.