Nu går udgravningen af Nordhavns­tunnelen i gang

Tunnelprojektet, der skal forlænge Nordhavnsvej under vandet fra Svanemøllehavnen til selve Nordhavn, blev påbegyndt for snart halvandet år siden. I den mellemliggende periode er en stor del af Svanemøllehavnen blevet fyldt op med sand, og der er blevet vibreret, banket spuns og larmet eftertrykkeligt.

Men nu byttes støj ud med lastbiltrafik og støv, når Vejdirektoratets påbegynder det reelle gravearbejde, der skal skabe plads til støbningen af selve tunnelen. 

Gravearbejdet begynder på Nordhavnssiden, men i forsommeren er det planen også at gå i gang med at grave i Svanemøllehavnen, så man arbejder sideløbende fra begge sider.

Tonsvis af jord skal flyttes

Vejdirektoratet anslår, at man i løbet af 2024 vil skulle håndtere op mod 500.000 kubikmeter jord i byggeområdet — det samme som 500 millioner liter eller volumen af cirka 20 Rundetårne.

Over halvdelen af jorden køres væk og lægges i depot i Nordhavn til senere brug — f.eks. landindvindingen af Lynetteholm.

Når gravearbejdet er godt i gang, begynder man også at støbe tunnelens vægge, gulv og luft i beton. Planen er, at det arbejde skal gå i gang i løbet af sommeren.

Den 1,4 kilometer lange Nordhavnstunnel skal blandt andet skabe bedre adgangsforhold for person- og lastbiltrafik til byudviklingsområderne i Nordhavn.

I dag kan biltrafik kun komme til det ydre Nordhavn via én vej, nemlig ad Sundekrogsgade, der løber på det lille stykke, hvor halvøen Nordhavn hæfter på Østerbro.

På fastlandssiden kobler den nye tunnel sig altså på Nordhavnsvej, der skærer gennem det nordligste Østerbro hele vejen til Helsingørmotorvejen og som åbnede i 2017.

Idéen er, at denne rute, når den er helt færdig, kan flytte en stor del af den tunge trafik til og fra Nordhavn væk fra Østerbros gader.

Kobles på mulig østlig ringvej

I en noget fjernere fremtid er det planen, at Nordhavnsgade og den kommende tunnel kan kobles på en mulig, østlig ringvej, der via flere tunneler vil forbinde Nordhavn med Lynetteholm, Refshaleøen og det nordlige Amager — og potentielt lede en del af biltrafikken trafik uden om Indre By. 

Den to-sporede Nordhavnstunnel vil blive forbeholdt biltrafik, og den er på forhånd blevet mødt med kritik fra flere sider.

Blandt andet beskyldes den for at virke undergravende for brug af metroen og for at fremme privatbilismen. En tidligere plan om at supplere tunnellen med en cykelforbindelse blev droppet af de københavnske politikere i 2018. 

I første omgang er der imidlertid ingen tvivl om, at selve byggeriet af tunnelen kommer til at fremme den tunge trafik i København. Vejdirektoratet anslår, at når arbejdet er kommet ordentligt i gang, vil der være omkring 200 lastbiltransporter til og fra de to byggepladser hver dag.

Arbejdet vil som minimum stå på resten af året.

Tunnelen er primært finansieret af det 95% kommunalt-ejede By & Havn, der primært tjener sine penge på udvikling af grunde, som selskabet har fået overdraget af stat og kommune.

Københavns Kommune er ultimativt ansvarlig for økonomien i projektet.