Er Hvidovres enorme ø-projekt gået i stå?

Her i Hvidovre er planen, at anlægge ni cirkelformede, kunstige øer på i alt 3,2 km² — hvad der både svarer til lige godt 15 procent af hele Hvidovre Kommunes areal og godt 15 procent mere end Lynetteholmens areal.

De nye øer skal anlægges i forlængelse af erhvervsområdet Avedøre Holme og huse op mod 380 virksomheder med bæredygtige profiler, skabe over 12.000 nye arbejdspladser og bidrage til den grønne omstilling.

Et "europæisk Silicon Valley" — lige midt i Hvidovre, lød det fra den forrige regering.

Tech-industri gør det dog ikke alene. Området får plads til en del rekreative naturarealer, der fletter sig ind midt mellem naturen langs Køge Bugt Strandpark mod vest og KalvebodFælled mod øst.

Tager man i dag sin cykel ud på Avedøre Holme mødes man af et langstrækt og mennesketomt erhvervs- og lagerkvarter stedvist afbrudt af lyden fra en bakkende gaffeltruck. Langs vandkanten støder man ind i små lommer buskads omkranset af langstrakte, vindblæste dæmninger.

Hvis man som københavner endnu ikke har vovet sig helt ud på disse kanter, har man omvendt helt sikkert set halvøens vartegn på afstand — Avedøreværket —  der kan anes fra store dele af København.

Arbejdet endnu ikke begyndt

Planerne for det omfattende projekt blev oprindeligt udviklet af Hvidovre Kommune og siden fremlagt med statens velsignelse i begyndelsen af 2019.

Tegnestuen Urban Power gav sit besyv med og præsenterede ni øer, der etapevis kunne anlægges fra 2020 og frem mod 2040.

Hver enkel af de ni øer ville tematisk rumme en given erhvervsklynge som bioenergi, logistik eller fødevarer, hvor virksomhederne i kraft af deres nærhed til hinanden kunne udnytte hinandens viden. Det er et alment accepteret faktum i erhvervsøkonomien, at der opstår synergier, når beslægtede virksomheder klumper sig sammen rent geografisk.  

Hele projektet skulle, som Lynetteholm, finansieres og anlægges ved hjælp af nyt areal skabt af overskudsjord fra andre byggeprojekter.

Og ligesom Lynetteholm er det planen, at øerne på sigt skal fungere som stormflodssikring af Købehavn.

Siden 2019 er der som bekendt sket en del ting i den store verden og bevågenheden om det enorme projekt — der på Dubai'sk vis ville ændre hele geografien i Køge Bugt — har ikke været stor.

Men i det socialdemokratiske regeringsudspil 'Tættere på — Grønne byer og en hovedstad i udvikling' fra maj 2021, lød det, at regeringen ville gå i dialog med Hvidovre Kommune med henblik på en projekteringslov i første halvår 2022.

Det er her i 2023 ikke sket endnu.

Syv kommuner siger fra

Projektets store fodaftryk betyder dog, at det efter flere stille år på ny er havnet i politisk fokus — af den mindre positive slags.

I hvert fald er borgmestrene i syv kommuner langs Køge Bugt gået i fælles front for at standse projektet definitivt.

Miljøpåvirkningen af havområdet og trængslen på vejnettet til og fra Avedøre Holme er blandt de store bekymringer.

Derudover er der allerede god plads til nye erhvervsbyggerier i de omkringliggende kommuner, lyder argumentet mod projektet.

Helt præcist findes der i følge tal fra Bolig- og Planstyrelsen lige nu 350 hektar ledig jord til erhvervsbyggeri i Køge Bugt-kommunerne — mod de 320 hektars plads, der er beregnet ved Holmene.

Fremfor nye øer med "green tech districts" ønsker borgmestrene i stedet Køge Bugt udpeget til maritim naturnationalpark med strengere krav om naturbeskyttelse.

Det er kommunalbestyrelserne i Brøndby, Ishøj, Vallensbæk, Greve, Solrød, Køge og Stevns, der nu markant vil have ændret kursen i Hvidovre. 

Hvidovre står alene med ambitionerne

Dén modstand forstår man ikke helt i Hvidovre — i hvert fald ikke hvis man spørger borgmester Anders Wolf Andresen (SF) som tiltrådte posten sidste december.

Han hæftet sig ved, at de nye holme faktisk kan få en helt positiv betydning for vandmiljøet i Køge Bugt. 

»I dag er miljøet i Køge Bugt ikke i tip-top kvalitet,« sagde han til Politiken lige før juleferien og fortsatte:

»Det miljø kan vi faktisk forbedre med Holmene ved at danne grundlag for mere ålegræs, småøer, rev og ved at designe øerne, sådan at der kommer bedre strømforhold.«

»Men jeg må bare erkende, at jeg ikke er lykkedes med at skabe en accept hos mine kolleger fra de andre kommuner,« lyder det videre.

Heller ikke argumentet om den rigelige plads til erhvervsudvikling i de omkringliggende kommuner, lader til at gøre indtryk på Hvidovre-borgmesteren og det politiske flertal i kommunen.

For Avedøre Holme bliver ikke bare en erhvervspark, som vi kender det, men et holistisk projekt, hvor erhvervsklynger kan udnytte hinandens samspil. Derfor giver det ikke mening at sammenligne det med traditionelle erhvervsområder, mener borgmesteren.

Han understreger derudover, at der i modsætning til Lynetteholm ikke bliver tale om slamdumpning i Køge Bugt, når og hvis projektet går i gang.

Den nye regering ønsker dog at udpege flere havområder som beskyttet natur, og det kunne ende med at få betydning for projektets fremtid.

Hvad med trafikken?

Et andet kritikpunkt ved projektet er de store mængder trafik, det formodes at skabe.

Selvom projektet har umiddelbar nærhed til motorvejsnettet — og dermed både København, lufthavnen, Sjællænd og Sverige —  er der i modsætning til Lynetteholm ikke på forhånd planlagt ny kollektiv transport til de nye øer.

En mulig afgrening af den kommende letbane Ring 3 til Københavns Lufthavn har tidligere været diskuteret, men ud over et par analyser, er deplaner foreløbig skrinlagt. Ellers kunne en sådan afgrening fra Glostrup til lufthavnen passere Avedøre på sin vej.

Uden nye alternativer til biler og busser må 12.000 nye arbejdspladser forventes at skabe en del ny trængsel på E20-motorvejen, som i forvejen er presset.

Indtil 1960'erne var det nuværende Avedøre Holme et sumpet kystareal med vild natur. Herefter blev området inddæmmet og jordopfyldt og gradvist udbygget til et af landets største erhvervsområder.

Snart bliver vi klogere på, om en sådan udvidelse sker igen — eller om nabokommunerne får smidt en kæp i hjulet på det enorme projekt.

I første omgang mangler den nye regering og transportminister at fremlægge deres syn på sagen. Oprindeligt regnede Hvidovre Kommune med, at den nye anlægslov kunne blive vedtaget i 2022.

Men dén forventning er nu foreløbig skubbet til 2024 eller 2025.