pixel

Nye tegninger af Ørstedværkets hotelnabo

Hotel Joyn slutter sig i 2023 til en ny kontorby i Sydhavnen.

Hotel Joyn på Enghave Brygge

Det tidligere industriområde langs vandet ved H.C. Ørstedværket er så småt begyndt at ligne det karrékvarter, det skal blive til.

Yderligere to af seks nye boligøer på Engholmene er næsten færdige. Og nu er turen kommet til fire grunde allernærmest det gamle kraftvarmeværk.

Tilsammen skal de fire bygninger danne Engholmene Business Center47.000 etagemeter kontorer, hotel og butikker. Med fælles mødecenter, kantine, caféer, supermarkeder og stor p-kælder.

Industrielt rødt

Hvis man om tre-fire års tid går langs kvarterets kommende hovedgade — Nelson Mandelas Allé — vil man først passere tre kontorbygninger, som COBE har slået stregerne til: Rohuset, Kanalhuset og Fyrtårnet.

Følger man alléen til dens ende, forbi H.C. Ørstedværket, så når man til Joyn — områdets nye hotel tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Ligesom med de COBE-tegnede bygninger, har Vilhelm Lauritzen også ladet sig inspireret af H.C. Ørstedværkets industrielle stil og røde mure.

Hotel Joyns ti etager vil være dækket af rødbrune tegl. Vinduerne er indrammet af aluminium, og på taget ligger stenurt — en lav plante der er særlig god til at holde på regnvandet, og som derfor ofte bruges til grønne tage.

Alt sammen for at minde om områdets gamle, industrielle bygninger.

Apartment hotel til 248

Som en fjerdedel af Engholmene Business Center vil hotel Joyns 248 værelser være indrettet som et såkaldt 'apartment hotel'.

Altså er det ikke — som hoteller er flest — et sted hvor man blot skal lade op for at kunne komme ud og opleve mere af ens rejsedestination.

Joyn er et hotel, man skal kunne arbejde fra hele dagen, ligesom det skal kunne bruges som base for andre arbejdsaktiviteter i det nye erhvervsområde langs en nygravet kanal. 

Hotellets bygherre — den tysk-luxembourgske kapitalfond Corestate — har da også fortalt, at det netop er Københavns dynamiske marked for forretningsrejsende og mobile expats, der har fået fonden til at satse penge på et hotel med sydhavns-udsigt.

Derfor er der også et tydeligt kontorislæt på hotellet.

Lejerne har rådighed over flere kvadratmeter end på et almindeligt hotel. Og ud over mere traditionelle fællesfaciliteter som restaurant og café, har de også adgang til mødelokale, fitness-center og et co-working område.

Corestates investering i hotellet blev lavet, inden corona-krisen satte en stopper for meget af verdens rejseaktivitet.

Men da hotellet efter planen først står færdigt i 2023, har verden et par år til at normalisere sig, inden dørene slås op. 

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling