Udsigten til (næsten) bilfri Middel­alderby er populær

I 2018 skete der dog noget. Her udarbejdede Københavns Kommune flere scenarier for en ny og mere bilfri fremtid i den gamle Middelalderby. Dét førte siden til midlertidige byrumsforsøg og en masse debat.

Det stigende politiske fokus førte tidligere i år til, at kommunens oplæg 'Byrum- og Trafikplan for Middelalderbyen' blev lagt ud til offentligheden.

Planen indeholder en række nedslag, der hver vil gøre sit for at omdanne flere af centrums trange gader fra asfalterede bilveje og parkeringspladser til brostensbelagte gå- og cykelgader, grønnere pladser til ophold og bredere fortove til andre gader — uden at bilerne dog forsvinder helt.

Planen er i offentlig høring frem til den 26. september og i skrivende stund har 75 borgere og foreninger sat sig ved tasterne og givet deres mening til kende — et højt antal i forhold til hvor manger der normalt tager sig tid til at skrive høringssvar til Københavns Kommune. Og lidt uvant for modtageren er det ikke overvejende brok og klager der kommer ind.

Ros til plan

Emnet 'biler i København' har historisk vist sig at optrække fronterne som få. 

Men kigger man de høringssvar igennem, som indtil videre er tikket ind, tegner sig et billede af, at de fleste faktisk forholder sig overordnet positivt til kommunens planer om en mere bilfri Middelalderby — med visse nuancer iblandt.

"Fremragende idé, som sikrer mindre forurening, mere grønt, sundere borgere og bedre mulighed for at nyde den historiske del af byen. Håber forslaget bliver permanent!", lyder én kommentar, som er sigende for en række andre.

"Jeg synes hele Middelalderbyen burde gøres bilfri hurtigst muligt, således at kun strengt nødvendig varelevering og beboerkørsel er tilladt. Det ser man med succes mange andre steder i Europa, hvor fx Rom og Pisa har centrale middelalderbydele helt lukket for uvedkommende trafik," lyder det i et andet svar, som vil have endnu færre biler og forholder sig skeptisk til planen om fortsat at lade dem færdes på Nørregade. Her bliver der ikke lukket for bilerne, men cyklisterne får dog førsteprioritet, så bilerne må følge deres tempo — som man også snart vil se på Nordre Frihavnsgade på Østerbro:

"Den tunge trafik langs Nørregade — samt bilernes fart — tager oplevelsen af Middelalderbyen fra både cyklister og fodgængere," skriver en anden og tilføjer at visse gader kun bør være åbne for leverancer i bestemte tidsrum.

"Kort og godt, så synes jeg, det var et genialt tiltag! Det var fantastisk at gå rundt i Indre By og føle, at fodgængerene havde førsteprioritet," lyder en kommentar med henvisning til sidste års byrumsforsøg, som blandt andet har ligget til grund for den nuværende plan.

Ris til manglende parkering

Andre beboere støtter tanken om færre biler i gaderne men mener, at det er værd at overveje tidsbegrænsning af trafikken i løbet af dagen, fremfor udelukkende at satse på at færre P-pladser vil holde bilerne uden for centrum.

"Hvis I ikke ændrer på tilgang af trafik, så er det tosset at fjerne pladserne," lyder det.

Generelt er der flere svar, der både roser planens overordnede målsætning om at sikre bedre fremkommelighed for gående og cyklister, men er skeptiske overfor nedlæggelsen af parkeringspladser for de beboere, der bor i det inderste af byen. 

Det gælder selvfølgelig ikke mindst svarene fra Middelalderbyens beboere selv.

"Ja tak! Så længe, at vi beboere får mulighed for parkering i parkeringshuse rundt om Middelalderbyen, opgraderet tilsvarende til det behov for beboerparkering, som de nedlagte pladser skaber," skriver en beboer.

"Det øger forureningen, at mange erhvervsdrivende og beboere skal bruge ekstra tid på at finde P-pladser — og er næppe heller godt for trafiksikkerheden," lyder en anden kommentar. 

Et mindretal ser sig gerne fri for, at der nedlægges P-pladser overhovedet.

"Det er mere end en RIGTIG DÅRLIG ide at nedlægge 750 p-pladser i Middelalderbyen. Presset på de andre steder at parkere bliver alt for stort, og trafikken vil eskalere andre steder i byen", lyder det ét sted.

Netop spørgsmålet om præcis hvor mange parkeringspladser, der må sløjfes — og hvad konsekvenserne bliver — ser ud til at dele vandene for Middelalderbyens egne beboere.

"Først når politikerne kan garantere en parkeringsløsning med det samme antal pladser og med en acceptabel kort afstand til vores boliger, så er vi enige. Ikke før!" lyder det i et andet svar.

Hvad med cykel- og bådparkering?

Andre er dog helt på det rene med kommunens intentioner om, at færre P-pladser af sig selv skal skabe mindre tiltrækning og dermed reducere biltrafikken — uden f.eks. installation af elektriske pullerter. 

Et system med blokering for uautoriseret biladgang med fjernbetjente hæve-/sænkepullerter i vejene har været på tale tidligere i forløbet, men er ikke en del af den aktuelle plan.      

"Jeg tror på, at når der skabes en anden infrastruktur med et andet fokus end på biler, vil det også medføre en adfærdsændring blandt borgerne," skriver en borger.

Andre savner flere parkeringspladser til cykler. 

"Vi ønsker at skabe en smuk gård, hvor ejendommenes beboere og brugere, kan opholde sig, i bedste romerske stil, men som det er nu, er hele gården fyldt op med cykler", lyder det fra en ansat i et advokatbureau.

En enkel savner at trafikplanen har mere fokus på manglende bådpladser i havnen, hvilket dog ikke som sådan er omfattet af planen. 

Det maritime fokus bakkes dog op af en anden kommentar om, at reglerne for svømning i havnen er for restriktive. 

"Men alt i alt et super oplæg — jeg vil glæde mig til at se arbejdet skride frem over de næste mange år. Det er også dejligt at kommunens visioner flugter de unges, hvor mange er opmærksomme på klima og miljø," lyder det dog slutteligt i samme svar.

Du kan læse alle svarene og selv give din holning til kende her.

Her kan du få et overblik over hele planen og dens mange delprojekter.