pixel

Hej design, hejhej kunstindustri

Kunstindustrimuseet hedder nu Designmuseum Danmark. Og jubler med dansk design.

kbh magasin

Fakta

Danish design - I like it!

8. april - 2. oktober
Tirsdag til søndag klokken 11–17.

Designmuseum Danmark
Bredgade 68, Kbh K

Kunstindustri er ved at være et udfaset ord på dansk. Og det tager museet i Bredgade tidligere kendt som Kunstindustrimuseet nu konsekvensen af, og skifter de tunge u’er og i’er ud til fordel for det mere mundrette Designmuseum Danmark.

Det nye, kækkere navn skal prikke til nysgerrigheden hos designentusiaster - indenlandske såvel som udenlandske - og hive dem til huse og verdens største samling af dansk design.

Til at sparke det nye navn i gang har den verdenskendte britiske designer Jasper Morrison, under titlen ’Danish design – I like it!’, fået lov at grave nallerne dybt ind museets velassorterede designskattekammer.

Her har han håndplukket sine personlige favoritter gennem tiden, og på den måde skabt og iscenesat en udstilling, som handler om dansk design set med udenlandske øjne.

kunstindustrimuseet_tystange.jpg

Dansk fascination Jasper Morrison har efter eget udsavn et nært forhold til dansk design, der har inspireret ham til selv at blive designer.

”Jeg er optaget af skønheden såvel som kvaliteten i dansk design – det vil sige både dets fysiske og dets æstetiske egenskaber. Formerne repræsenterer det menneskelige og genererøse, som for mig symboliserer dansk design”, udtaler Jasper Morrison således.

Selv er han kendt for at være fortaler og designer indenfor den minimalistisk-funktionalistiske bølge, som har præget design-dagsordenen i de sidste mange årtier. Han har tegnestuer i både London, Paris og Tokyo, og designer alt fra dybe tallerkener til busstoppesteder, men er måske mest kendt for sine stole.

All-in på yndlingsstoffet Desuden har Jasper et udsædvaneligt godt øje til Hallingdal-tekstilet, som er designet af den danske tekstildesigner Nanna Ditzel i 1965, og ofte brugt på danske møbelklassikere.

Jasper Morrison har også selv brugt det slidstærke materiale på sine møblementer, og har i anledning af udstillingen besluttet sig for at gå all in og betrække alt interiør med sit yndlingstekstil. Og som sidegevinst vil der være en lille bonusudstilling om Hallingdals historie og fremstillingsteknik.

hallingdal65_small.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling