I går, i dag, i morgen: H.C. Andersens Boulevard på vej mod bilfri fremtid?

Sådan lyder en del af tankerne i Magasinet KBHs mest populære vision til dato: Den Grønne Boulevard, der i skrivende stund er støttet af 97% af de 460, der har stemt.

Det samlede projekt omfatter også Åboulevard og Amager Boulevard og forestiller sig en fremtid, hvor et blå-grønt bælte løber hele vejen fra Bispeengen til Christianshavns Vold — som erstatning for de tusinder af biler, der i dag fylder en svært trafikeret indfaldsvej gennem hele byen.

Øjne, ører og næser skal være spektaklet foruden, og byen have et nyt, sammenhængende uderum gennem adskillige bydele. Sådan lyder håbet.

Før og i dag

Det kan og til være svært at forestille sig verden være en helt anden, end man er vant til den. Byens rum og bygninger bliver hurtigt internaliserede og "det som man er vant til" — et emotionelt såvel som et fysisk landskab.

Ikke mindst derfor kan det være øjenåbnende at sammenligne med hvad der har været før — med tidligere virkeligheder. Det kan gøre det betydeligt nemmere at forestille sig en fremtid med en anden verden omkring sig. 

Arktitekt Jan Koed er en del af den gruppe, der arbejder for at få gennemført den Grønne Boulevard. For nylig fandt han en stribe gamle billeder af H.C. Andersen Boulevard frem og satte sig for at fotografere de samme motiver — fra samme vinkel — anno 2022.

Resultatet kan man se på denne side, og forandringen er til at tage og følge på.

H.C. Andersens Boulevard er i dag af alle byens beboere kendt som lidt af en motorvej direkte gennem bykernen: Fra Ørstedparken tæt ved Søerne, forbi Rådhuspladsen og frem til inderhavnens vand. En strålende beliggenhed med en noget mindre strålende atmosfære.

Men sådan har det ikke altid været. Slet ikke.

Da voldene og voldgraven forsvandt i sidste halvdel af 1800-tallet, blev den nye Vestre Boulevard anlagt som en parisisk inspireret promenade — domineret af et haveanlæg med hundreder af træer langs det meste af strækningen. Vogn- og biltrafikken var begrænset til et enkelt spor i hver retning til at håndtere transport til gadens ejendomme.

Men efter 2. verdenskrig forsvandt det hele til fordel for flere og flere bilbaner — og da H.C. Andersen i 1955 havde 150 års fødselsdag, blev den nu lidet eventyrlige boulevard omdøbt og opkaldt efter ham.

Grønnere fremtid?

Men efter omkring 75 år som en mere og mere trafikeret gade — og i dag byens mest forurenede — er der nu meget konkrete tanker om en ny fremtid for den centrale boulevard, der også går forbi Tivoli og Glyptoteket og har et stort potentiale for at integrere sig bedre med de omkringliggende kulturtilbud.   

Hele 'Den Grønne Boulevard' omfatter en strækning på omtrent 5,5 km, der også indeholder Bispeengbuen, som Københavns og Frederiksberg Kommune p.t. arbejder på en ny fremtid for. I starten af marts fremlægger kommunerne de første nye skitser til en ny 'Bispeengen'.

Men de cirka 1,3 km der udgør H.C. Andersens Bouelvard er også ved at blive undersøgt.

I 2020 afsatte Københavns Kommune 4,5 mio. kr. til en såkaldt 'foranalyse' af en nedgravning af netop H.C. Andersens Boulevard og Åboulevard — et projekt der sammen med Bispeeng-projektet kunne ende med at ligne noget á la Den Grønne Bouelvard.

Undersøgelsen forventes først afsluttet i 2023, og der vil være meget langt fra analyseresultat til en eventuel projektstart. 

Foranalyser peger alene på principper og omtrentlige omkostninger og ender ikke sjældent på støvede hylder i rådhusets indre. Det gælder ikke mindst, når de omhandler projekter, der — som dette — vil være i milliard-klassen.

I mellemtiden kan kommune og analyseteam dog altså lade sig inspirere af Jan Koed og Den Grønne Boulevards billedmateriale.  

Du kan følge Facebook-gruppen Den Grønne Boulevard her.