Frem og tilbage: Nu står Hans Tavsens Park til at blive forvandlet

Udgangspunktet for omdannelsen af den lille bypark er, at den skal fungere som hele områdets regnvandsopsamler, der skal afværge oversvømmelser, når de efterhånden velkendte skybrud sætter ind.

Og efter områdefornyelsen modellerede de første tanker i 2014, har Københavns Kommune siden 2016 haft en konkret vision på bordet, der vil forvandle parkens plane flader til et bugtende bakkelandskab, der kan dirigere de stigende vandmasser. 

Visionen er siden blevet til et konkret projekt, projektet er trukket i langdrag, og da politikerne tidligere på året endelig skulle trykke på knappen, der for alvor skulle sætte skub i skybrudssikringen af parken, valgte de at trække i håndbremsen og sende projektet retur til forvaltningen.

Lokalt er der nemlig en del modstand mod at ændre alt for meget på den nuværende park, og modstanden blev kun større af, at udgangspunktet har ændret sig. 

Oprindeligt var projektet sat til at skulle kunne håndtere 24.000 m³ regnvand ved skybrud, men dét behov blev siden nedjusteret til betydeligt mindre 7.000 m3. Og det faktum burde ifølge flere aktører kalde på en neddroslet løsning, der gjorde knap så kraftigt indhug i den eksisterende park.

Så politikerne bad i april forvaltningen om at brygge en god gang dialogkaffe for — endnu engang — at tage en snak med de lokale om deres ønsker og behov til parken. 

Økonomi spænder ben for alternativer

Forvaltningen er vendt retur med et projekt, der godt nok er blevet finjusteret en smule, men som langt fra får lokaludvalget til at løfte hænderne over hovedet.

Nørrebro Lokaludvalg kommenterede i hvert fald slukøret på Facebook, at politikerne i Teknik- og Miljøudvalget havde valgt at godkende "det store Hans Tavsens Projekt", og at de anbefaler den samlede Borgerrepræsentationen at gøre det samme.

Og selvom der er sket enkelte justeringer af parkprojektet — hvor forsøget på at bevare flere eksisterende træer og skabe flere asfalterede legeområder nok er de mest markante — så er det nok ikke helt forkert set, at det er stort set samme projekt, som blev diskuteret tidligere på året, der nu ser ud til at blive realiseret. 

For skal projektet kunne gennemføres, uden at det medfører en stor ekstraregning til Københavns Kommune, så må det nye scenarie ikke ændre på de "grundlæggende elementer" i projektet — som ellers var præcis det, som blandt andet lokaludvalget ønskede. 

Her har man blandt andet fisket efter muligheden for at undersøge en såkaldt minimumsløsning, hvor man kun laver den mest nødvendige skybrudssikring, men til gengæld bevarer så meget af parken som muligt. Men sådan en kovending vil ifølge forvaltningen koste kommunen mere end 32 mio. kr. i spildte penge på det igangværende projekt og erstatningskrav til rådgiver i forhold til det allerede aftalte.

Og den regning var politikerne alligevel ikke klar til at betale, hvortil SF kvitterede med en harsk bemærkning til forvaltningen:

"Det er ærgerligt, at det ikke er muligt at undersøge en minimumsløsning uden at pådrage kommunen et tocifret millionbeløb af ekstraudgifter til sagen. For Nørrebros skyld havde det været en fordel tidligere i processen at skifte til en model, der undgik, at en velfungerende park skulle udgraves og ombygges." 

Kuperet naturlandskab på vej

Og hvad er det så for forandringer, der nu — endelig — ser ud til at være på vej? 

Den i dag temmelig flade park skal forvandles til et kuperet og naturpræget landskab, der både skal inddele parkens forskellige funktioner og sørge for at lede regnvandet de rette steder hen.

Parkens nuværende asfaltbaner vil forsvinde til fordel for mere utæmmet natur — men også en noget mere tæmmet kunstgræsbane og en 30 meter bred betoncirkel, der på regnvejrsdage kan opsamle store mængder vand og på tørre dage bruges til boldspil, leg eller dans. 

Redesignet af parken betyder også, at 60 af parkens nuværende 239 træer skal fældes. Dét er et af de punkter, der har mødt stor lokal modstand, og som en af justeringerne vil forvaltningen nu forsøge at bevare flere eksisterende træer i det endelige projekt.

Derudover vil der blive plantet 268 nye træer i både parken og langs Hans Tavsens Gade, så det samlede antal af træer i parken ender på næsten en fordobling i forhold til i dag.

Nogle af de træer, der skal fældes, vil desuden blive gravet hele op og få lov til at blive liggende i parken som insekthjem, der skal styrke biodiversiteten, og i samme ånd vil der blive plantet naturgræs, som også får lov til at vokse utæmmet til glæde for alverdens insekter.

Tre års anlægsarbejde

Parkens nuværende, to bemandede legepladser vil blive lagt sammen til én i parkens østlige ende, mens vestdelen får en aktivitetsbakke, et legeområde og en 5-mands kunstgræsbane. Som en af finjusteringerne skal der dog indtænkes flere asfalterede områder på den vestlige legeplads.  

En del eksisterende tilbud som toiletbygningen og flere klatreelementer bliver bevaret — og det samme gør parkens gamle springvand og statuer.

De to Nørrebro-skoler Nørrebro Park Skole og Blågård Skole ligger lige ud til parken, og netop overgangen mellem skolegård og park, skal der arbejdes videre med, når parkprojektet skal detaljeres helt færdig.  

I dag er Blågård Skole adskilt fra byrummet med en rød mur, men den vil forsvinde, og på den måde får man gjort byrummet til en del af skolegården — og vice versa. Samtidig vil den allerede bilfrie Hans Tavsens Gade, der flankerer parken og i dag er en cykelsti, blive omdannet til en "gågade med cykling tilladt" i et håb om cyklisterne, der suser forbi skolen, vil sænke farten.

Inden for de kommende uger skal alle Borgerrepræsentations 55 medlemmer tage stilling til projektet, men fordi der er solidt flertal blandt de 11 medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget — og beslutninger som udgangspunkt tages i udvalgene — er det meget usandsynligt, at forslaget nu ikke bliver gennemført. 

Selve anlægsarbejdet forventes at kunne gå i gang i foråret 2025 — og parken at stå klar efter tre års arbejde i 2028.