Nu bliver Hans Tavsens Park vildere

Parken er i dag et populært afslapnings- og aktivitetsområde for de lokale og eleverne på de to tilstødende folkeskoler. Men den grønne stribe kan godt føles mere som en indgangszone fra det asfaltsbelagte Nørrebro til den grønne Assistens Kirkegård — og mindre som en selvstændig park.

Men det vil der blive ændret på med parkens helt nye utryk.

Vildt græs og 447 træer

Fremover skal kirkegårdens nabo fortsat være et yndet udflugtsmål for nørrebro'ere i alle aldre — men også byde på mere utæmmet, vild natur og vådområder, der kan tæmme lokalt regnvand ved skybrud, så det ikke ender i folks kældre.

Planerne for den længe ventede klimasikring af parken har været syv år undervejs, men er nu så fremskredne, at politikerne i Teknik- og Miljøudvalget blot skal godkende den sidste bevilling til projektet, før arbejdet kan gå i gang.

Den i dag flade park vil få et kuperet og naturpræget landskab, der både skal inddele parkens forskellige funktioner og lede regnvandet de rigtige steder hen.

Parkens nuværende asfaltbaner vil forsvinde til fordel for mere utæmmet natur — men også en noget mere tæmmet kunstgræsbane og en 30 meter bred betoncirkel, der på regnvejrsdage kan opsamle store mængder vand og på tørre dage bruges til boldspil, leg eller dans.

I alt vil 7.000 m³ vand kunne opsamles i det nye forsinkelsesbassin i parken, før det ledes videre til kloakkerne i et tempo, som de kan følge med i.

Redesignet af parken betyder også, at 60 af parkens nuværende 239 træer skal fældes. Til gengæld vil der blive plantet hele 268 nye træer i både parken og langs Hans Tavsens Gade. Der vil blive fokuseret på at plante mange forskellige arter, så biodiversiteten i området bliver højnet.

Dermed ender parken med en ganske pæn træ-score på hele 447 træer — altså næsten en fordobling i forhold til i dag. Dog må man indstille sig på, at 11 større træer med op mod 50 år på bagen forlader parken til fordel for nye, og mindre — ligesom tre endnu ældre vil gøre det.

Nogle af de fældede træer bliver dog gravet hele op og får lov til at blive liggende i parken som insekthjem, der skal styrke biodiversiteten — og som også vil give et lidt mindre tæmmet udtryk, end man er vant til i parker, som de er flest.

Andre steder plantes naturgræs, der ikke vil blive slået i løbet af forsommeren, men som får lov til at vokse utæmmet med vilde urter i stråene.

Parkens nuværende, to bemandede legepladser bliver lagt sammen til én i parkens østlige del, mens vestdelen får en aktivitetsbakke, et legeområde og en 5-mands kunstgræsbane.

En del eksisterende tilbud som toiletbygningen og flere klatreelementer bliver bevaret — og det samme gør parkens gamle springvand og statuer.

Skole breder sig ud i byen

Projektet begrænser sig dog ikke til selve parken, men også til området omkring to byggerier, der ligger i umiddelbar forlængelse af den.

Ved Blågård Skole — der ligger lige ud til parkens østlige del — udvides skolegårdene ud i den allerede bilfrie Hans Tavsens Gade, der flankerer parken og i dag er en cykelsti, men som nu bliver til en "gågade med cyklling tilladt" i et håb om at nedsætte farten på de cyklister, der suser forbi skolen.

I dag er Blågård Skole adskilt fra byrummet med en rød mur, men den vil forsvinde, og på den måde får man som noget ret usædvanligt gjort byrummet til en del af skolegården — og vice versa.    

Omme bag skolen ligger Hellig Kors Kirke, der i dag er flankeret af den lille del af Hans Tavsens Gade, hvor der stadig må køre biler, og som er adskilt fra den med et hegn.

Også her forsvinder bilerne nu, og derfor kan man fjerne hegnet omkring kirkens grønne område, som dermed kan blive en mere integreret del af de omkringliggende byrum — og en slags grøn forlængelse af parken. 

Kolera-grave skal udgraves 

Projektet har været længe undervejs og er imens blevet lidt dyrere. Forklaringen gemmer sig under jorden.

Først blev projektet redesignet i 2020 som følge af et ændret behov for de mængder af vand, der skulle kunne håndteres i parken. Siden er en arkæologisk undersøgelse kommet på banen.

I midten af 1800-tallet blev København nemlig ramt af en større kolera-epedimi, og en del af ofrene blev begravet netop her i Assistens Kirkegårds udkant. Derfor forventer Københavns Museum nu, at godt 3.000 grave skal udgraves og undersøges, før anlægsprojektet kan udføres.

Arbejdet med at udgrave de gamle grave vil dog foregå i etaper sideløbende med anlægsarbejdet, så parken kan være mindst mulig nedlukket, mens begge gravearbejder står på.

Godkendes formentlig

Spørger man Nørrebro Lokaludvalg, er der delte meninger om projektet. I et høringssvar skriver lokaludvalget, at parken i dag er velfungerende, og det bør overvejes, om den nye boldbane kunne fungere som skydbrudsopsamling sammen med et vandløb langs cykelstien, og ellers lade så meget som muligt af parken forblive som den er.

Derudover er de bekymrede for, om den nye, vilde natur vil skænke nok plads til de fritidsaktiviteter, som parken i dag benyttes til. Men man er dog positive overfor, at parken nu bliver grønnere, og at pladsen omkring Hellig Kors Kirke inddrages som del af det samlede grønne rum.

Til dét svarer embedsfolkene hos Teknik- og Miljøforvaltningen, at der fortsat vil være god plads til leg og sport trods den nye vilde natur. Forvaltningen vurderer desuden, at lokaludvalgets ønske om at håndtere vandet på alternativ vis — og lade parken forblive som den er — vil kræve helt nye beregninger og undersøgelser af parkens indretning og design.

Godkender politikerne som forventet den nye park mandag, vil anlægsarbejdet formenlig kunne gå i gang i sommeren 2024.

Siden kan folket formentlig spille streetbasket eller rundbold i de vildere omgivelser fra 2027.

Det er landskabsarkitekterne fra SLA, der i sin tid fik opgaven med at redesigne området.