'Grøn blok' kan ændre Københavns fremtid

Du har måske ikke hørt om den tidligere, men den kan komme til at sætte kursen for Københavns udvikling i mange år fremover.

Maler vi med den brede pensel, har der i Københavns Kommune igennem flere år været et politisk flertal, der — hvis man kigger i stemmeprotokollen — ikke har haft nogen særlig ambition om en reduktion af bilismen i byen til fordel for bløde trafikanter.

Flertallet har ej heller prioriteret begrønning af byen — f.eks. er der på det årlige budget kun blevet afsat en brøkdel af de midler, som forvaltningen har bedt om til plantning af træer.   

Flere biler, ingen gågader

København har internationalt opbygget et ganske stærkt ry som en grøn cykelby, men det er langt fra alle statistikker der underbygger dét billede. Og det er ikke svært at finde beboere der mener, at ryet slet ikke står mål med virkeligheden.

Mens ejerskabet af cykler helt er stagneret i de sidste syv år, har der blandt københavnerne været en kraftig vækst i bilejerskab — godt hjulpet på vej af opførelsen af adskillige nye P-huse i de mange nye bydele.

Hovedstadens net af cykelstier er kun vokset ganske langsomt i de seneste mange år, og hvor såkaldte cykelgader er blevet meget populære lige fra Ghent til Århus, så har København reelt kun én enkelt — Vestergade ved Rådhuspladsen.

Efter et gågade-boom fra 60'erne ind i 90'erne, er stort set ingen gader blevet forbeholdt gående i små tre årtier. 

Og på de sociale medier skal man ikke lede længe for at finde kommentarer fra udenlandske gæster, der undrer sig over, at der i den grønne cykelby København, de havde hørt så meget om, er så få træer og så mange biler.   

Ildsjælen Sandra Høy fra 'Red Byens Træer' har i flere år råbt vagt i gevær om regulær 'greenwashing' i Københavns Kommune der — skriver Høy på sin blog — gang på gang giver tilladelse til at rive træer ned og i virkeligheden er langt mere 'sort', end den er 'grøn'. 

Af alle steder i verden, er det muligvis kun i København at man stadig fælder i hundredevis af træer for at udvide veje, og overdrager hele natur arealer til asfaltering. Vi er kulsorte.

— Red Byens Træer (@RedByensTraeer) December 26, 2020

Sort flertal

Hvad Sandra Høy måske ville kalde 'sort blok' har bestået af Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der tilsammen sidder på 7 af de 13 stole i Københavns Kommunes magtfulde Økonomiudvalg, som overborgmesteren er formand for.

På den anden side af bordet har siddet Enhedslisten, SF og Alternativet med grønnere ambitioner. Radikale har ofte svævet lidt rundt i et pragmatisk ingenmandsland, men er på det seneste draget mere og mere over i den 'grønne' blok, når der er blevet stemt på rådhuset.

Udvalget har dog fortsat haft et 'sort' flertal på 7 mod 6 — ikke mindst fordi Socialdemokratiet med 4 stemmer i udvalget vejer meget tungt.     

Socialdemokratiets Marcus Vesterager har for nylig udtalt grønne ambitioner her i magasinet — ligesom Frank Jensen ofte gjorde det — men det er ikke så længe siden, at Niels E. Bjerrum fra samme parti sagde: 

»Man kan jo også bare plante en skov, men så har vi jo ikke nogen steder at bo. [...] Nogle partier vil altid føre sig frem på, at de er mere grønne og kræver mere grønt, end det er ansvarligt at lave. Det er stærkt uansvarligt bare at sige, at vi skal have mere grønt for at få grønt.«

De Radikales svar på dén udtale illustrerede en anden prioritet i den voksende, grønne blok:

»Når der bliver argumenteret med boliger frem for grønt, giver det jo ikke mening,« sagde Tommy Peteren fra de Radikale og fortsatte:

»Hvem vil bo i boliger uden grønt? [...] Det er på politisk niveau, at vi skal definere, hvad vi vil med vores by.«

Grøn blok vokser

Uenighederne så man også komme frem for et års tid siden, da politikerne forhandlede en ny kommuneplan på plads — den plan der udstikker retningen for byens udvikling i de kommende fem år.

Kun 'kernen' af den grønne blok med Enhedslisten, SF og Alternativet stemte for en målsætning om generelt at reducere bilismen i byen betydeligt — Radikale stemte her med 'sort' blok.

Men én stemme brød ud af blokkene: Dansk Folkeparti valgte hverken at stemme for eller imod.

Og da man senere i forhandlingerne nåede til et forslag om at reducere antallet af parkeringspladser ved nybyggerier, var der pludselig 'grønt' flertal.

Radikale og Dansk Folkeparti sluttede sig til grøn blok, og med stemmerne 7-6 blev forslaget vedtaget.  

Bilfri stump af Nordhavn

Scenariet gentog sig, da man senere stemte om, hvorvidt nye bydele fremover kunne være helt eller delvist bilfri. Med 7 stemmer mod 6 blev det en officiel mulighed og strategi i hovedstaden, gældende fra 2020.

Og dét er et billede, der i højere grad er begyndt at tegne sig i det daglige arbejde inde bag murene på Martin Nyrops rådhus:

Radikale og Dansk Folkeparti er ved at være faste medlemmer af grøn blok, som nu derfor har politisk flertal. 

Senest stemte blokken i Teknik- og Miljøudvalget for, at området omkring den kommende Tunnelfabrikken i Nordhavn skulle være bilfrit, og dermed blev forslaget med én stemme akkurat klemt forbi Socialdemokratiet der sammen med Venstre og Konservative stemte imod.

Der er reelt tale om en igangværende fløjlsrevolution på rådhuset — et grundlæggende trendskifte mod en grønnere by, der kan komme til at spille en hovedrolle frem mod novembers kommunalvalg. 

Ikke clear-cut

At virkeligheden ikke altid er helt så clear-cut som 'grøn mod sort på rådhuset', viser sagen om Vesterport banegrav dog. 

I november skulle de 11 politikere i Teknik- og Miljøudvalget stemme om, hvorvidt man skulle lukke Hammerichsgade langs banegraven med henblik på at gøre den til en begrønnet, kombineret gå- og cykelgade.

Overborgmester Lars Weiss havde på forhånd givet til kende, at det for ham var afgørende, at 'byen fungerer' med henvisning til bustrafik og varetransport — omend han også sagde, at 'tiden er kommet til at vi lukker mere af for biltrafikken og laver rekreative byrum'. 

Ved afstemningen stemte Socialdemokratiet imod lukningen af Hammerichsgade.

Det gjorde også Enhedslisten fra grøn blok dog — men af andre grunde end hensyn til bil- og bustrafikken. For borgmester Ninna Hedeager Olsen var problemet det byggeri, som en lukning af Hammerichsgade også skal bane vej for.

Til gengæld sluttede Venstre sig her til den grønne side af bordet og stemte for en lukning af gaden. Da forslaget faldt, gik Venstres Beskæftigelses- og Integrationsborgmester sågar ud og kritiserede Socialdemokratiet og Enhedslisten for at påstå, at de er grønne, men at de stemmer for noget andet.

En 'sort' overborgmester?

Det grønne opbrud på rådhuset breder sig altså også på tværs af partiskel — og København kan ende i en usædvanlig situation efter kommunalvalget.

Den øverste borgmester på Københavns Rådhus har været socialdemokrat siden der stod 1903 på kalenderen. Titlen som 'overborgmester' kom først til i 1938, og der er aldrig blevet valgt andet end en socialdemokrat til dén post.

Men lige nu er Socialdemokratiet for så vidt del af en mindretalsblok på rådhuset — samtidig med, at det stadig er det største parti.

Hvis mandatfordelingen efter valget er omtrent den samme, vil en 'grøn' blok med et politisk flertal, så vælge at pege på en 'sort' overborgmester?

Eller vil overborgmesterposten for første gang skifte hænder som et meget synligt tegn på, at København er ved at skifte kurs?  

Man kunne også se et scenarie, hvor Socialdemokratiet lader tidens vinde blæse dem tættere på den grønne blok og på den måde fastholder overborgmesterposten.

Dét scenarie blev ikke mindre sandsynligt, da partiet for nylig fremlagde sit valgprogram for 2022-25. Her erklærer liste A blandt andet et mål om at have nedlagt 1/3 af alle Københavns gadeparkeringspladser senest i 2025. 

Tidligere overborgmester Frank Jensen udtalte dog også gerne grønne ambitioner samtidig med, at han gik under tilnavnet 'driftsborgmesteren' og ikke arbejdede med nogen større grøn vision — snarere tværtimod, har Sandra Høy ofte skrevet.

Men til kommunalvalget i 2021 står der Sophie Hæstorp Andersen, og ikke Frank Jensen, øverst på Socialdemokratiets opstillingsliste.  

Den 46-årige politiker har tidligere talt positivt om en grøn omstilling, og for nylig har hun f.eks. udtalt støtte til, at Bispeengbuen rives ned, så et grønt område kan træde i dens sted.

Samtidig giver Hæstorp Andersen på Twitter dog et 'like' til en post fra FDM der kræver, at vejens bilkapacitet opretholdes, hvis den i stedet graves ned under jorden.

Kommunalvalget 2021 bliver et af de mest afgørende for København i årtier.