Husk paryk, pudder og næseklemme

På med parykken og ned i de høje hæle, om du er mand eller kvinde – for vi skal på bytur og vi skal mødes i 1761. Det kan bare ikke blive på Rådhuspladsen. Den kan alle jo ellers finde, men den var der slet ikke dengang. Der lå Wester Port – uden at gøre noget særligt ud af sig, vel at mærke.

Men Strøget, som dengang hed Routen, den kender vi. Strækningen var også kendt dengang. Selv den dyre del af strøget var den dyre del af Routen.

En dram og en henrettelse

Vi vil nok ikke genkende mange af husene, for siden har der været brande og krige, men puls, liv, leben, larm og stank var der allerede dengang. Synes du, at byen larmer og lugter i dag, så bare vent, det har været meget værre – skynd dig hurtigere væk end vogn kan rulle på brosten, hvis ikke du mener du kan klare mosten.

I 1761 lå byens rådhus ved Gammeltorv og Nytorv. Det var nyt, genopbygget efter den store brand i 1728. Et passende sted for os at hænge lidt ud, hvis tørsten melder sig. Her er nemlig også værtshus og politi (passende, hvis nogle skulle blive fulde og få lyst til at slå til Søren).

Men måske har vi nok heller ikke lyst til at blive hængende for længe her, for på Nytorv bliver folk henrettet eller bundet til pælen og pisket på skafottet. Lige der på den byggede forhøjning, med udsigt til vore dages Byret, hvor folk nu hænger ud med latte, øl og indkøbsposer.

Larm og lort

Dengang i 1761, da ingeniørofficer Christian Gedde udarbejde sit berømte kort over byen, boede der knap 90.000 mennesker i København. Kvinderne var 1,5 meter høje, og mændene stak dem med sølle 10 centimeter. Der var også heste, køer, høns, geder – og katte og hunde (uden nogen til at holde dem i snor). Og de larmede. Forsøgt overdøvet af håndværkerne, der hamrede og smedede, og andet godtfolk, der med råben og skrigen handlede for at få til dagen og vejen.

Og så stank der altså. I de små gader, der var så smalle, at man kunne give hånd og hilse, mens man stod på hvert sit fortov, var rendestenene fyldt op med smat og mudder, en udefinerbar masse af folks spildevand og andre efterladenskaber.

Ok, jeg lover dig, at vi ikke tager forbi Lille Mølle på Christianshavn. Der stinker! Møllen ligger lige ved siden af Latrinat Kuglen, hvor københavnernes lort losses af, og når det løber over, så løber det ud i Holmens Kanal og får skibene til at rådne.

Der lugter så dejligt ude på landet

Nej, så lad os da hellere smutte lidt uden for voldene, ned til Ladegårdsåen og stikke fødderne i vandet. Hvis du er i tvivl om hvor, så sigt efter der, hvor Åboulevarden ligger nu. Og så er vi også nærmest på landet, for udenfor Søerne er der mest af alt marker til byens kreaturer. Nörre Forstad er faktisk ikke meget andet end en nyanlagt assistance kirkegård.

Og nu vi snakker søer. Vi kunne da smutte til Öster Forstad og fiske. Ikke i søerne, vel at mærke, men i Fiskedammen – der hvor Fiskedamsgade ligger nu. Var det noget, eller har vi haft fødderne rigeligt i smattet vand?

Københavns forsvundne vartegn

Så lad os tage tilbage til byen, der er nok at se på. I 1761 var der tre slotte, ti kirker og en på vej, en flåde i verdensklasse. Og byens gamle vartegn, statuen Leda med Svanen, der forsvandt fra sin søjle i havneløbet på kanten til 1800-tallet.

Islands Brygge og Christania var henholdsvis vand og vold, nybyggede Amalienborg var endnu ikke kongeslot, men private palæer, og ud over slottet og haven var det mondæne Frederiksberg endnu ikke mondænt, men blot en allé med træer men ingen huse.

Ikke langt derfra, på vore dages Amerikavej, var der endnu et knap så behageligt sted at hænge ud, der var nemlig galgen. Så skulle vi alligevel ikke tage hjem til rolige 2012, hvor skoene er behagelige og vi ikke behøver bruge paryk for at være noget ved musikken.

Du kan altid tage tilbage og udforske videre på egen hånd på kbh1761.dk