pixel

Tidsrejse på hjørnet

Nye gavlmalerier og bronzebænke binder fortid og nutid sammen i Sundholmskvarteret.

kbh magasin

Fakta

'Tidsrejsen'
Tre gavlmalerier af Tanja Rau, i Kurlandsgade og på hjørnet Sundholmsvej/Tingvej.

'Læsegruppen'
Skulputel bronzeudsmykning på bænke langs Sundholmsvej af Tina Maria Nielsen.

Kunstprojekterne er skabt i samarbejde mellem Sundholmskvarterets Områdeløft og kunstnere fra det lokale værkstedsfællesskab Fabrikken for Kunst og Design.

Vil du med på en tidsrejse, der på få øjeblikke fører dig 81 år tilbage i tiden og tilbage igen? Det er nemmere, end du tror.

Du skal bare gå en lille runde i krydset mellem Sundholmsvej og Tingvej i Sundholmskvarteret på Amagerbro. Her danner gavlene fra to boligblokke et indhak på det hjørne, hvor de støder op mod hinanden. Når du står på Sundholmsvej kan du se den ene gavl, når du står på Tingvej, kan du se den anden.

Hvis du kigger op på gavlen fra Tingvej, ser du, i ti ganges forstørrelse, to skoledrenge med skolemapper i hånden. De stammer fra et gulnet fotografi helt tilbage fra 1931, hvor de gik over vejen lige her omkring.

Går du derefter over på Sundholmsvej, ser du deres nutidige genspejling på tvillingegavlen. Her er de afbildede børn nemlig iført flyverdragter årgang 2011.

img_0471_.jpg

Konturer fra fortiden

Tidsrejsen er ikke et klassisk gavlmaleri, der dækker muren fra kant til kant, men nøjes i stedet med konturtegninger, eller – for de streetwise – en outline, som lader muren bagved stå frem.

Det går igen på kunstneren Tanja Raus tredje nye gavlmaleri i Kurlandsgade, hvor to rustrøde cyklister lyser op på en hvid husgavl i fire etagers højde.

"Jeg forsøger at skabe et link mellem de nuværende og fortidens beboere og på den måde forbinde den gamle arkitektur med den nye," fortæller Tanja Rau om teknikken.

img_0438_.jpg

Bedøm ikke bogen på omslaget

Hundrede meter længere ind mod byen ad Sundholmsvej kan du få et andet slags indblik i kvarterets lokalhistorie – og et hvil.

Her er, måske inspireret af DR2’s 'Læsegruppen Sundholm', opstillet klassiske grønne københavnerbænke med bunker af bøger støbt i bronze, lige til at lægge armen på. Her kan du sidde og forestille dig historier fra bronzelekturen, som med sine stadig synlige titler skal afspejle kvarteret mangfoldighed – det er nemlig afstøbninger af bøger doneret af lokale beboere.

img_0449_.jpg

"Det har givet en smuk blanding af alle mulige forskellige slags bøger. Lærebøger, romaner, faglitteratur, digtsamlinger og en ældgammel bibel. Nogle anonyme, andre med personlige hilsener og årstal," fortæller Tina Maria Nielsen, der er kunstneren bag bænkene.

Men du kan selvfølgelig også medbringe en bog selv, som rent faktisk kan åbnes og læses på en af bænkene. Måske er du heldig, at en af de litteraturkyndige hjemløse fra tv-programmet slår sig ned og giver et par analysetips.

img_0448_.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling