Krakkelerende københavnerstil

Fakta

'Folk'

En digtsamling af Maiken Abildgaard med illustrationer af Jakob Albrethsen.

72 sider for 80 kroner.
Udgivet af Forlaget Æter.

Køb den i Møllegadens Boghandel, hos Thiemers Magasin, i Underwood, hos Vibskov og i Kihosk.

”Den 23. december kl. 15.22 får en yngre kvinde et panikanfald i Irma. Hun falder ned på alle fire og kaster op udover sin biodynamiske vildand, en flaske Heibergs kirsebærsovs og Irmas sidste glas med Meyes syltede rødbeder. En yngre mand bøjer sig ned, tørrer glasset af i sin cottencoat og forsvinder i kødranden af folk”

Det er ikke kønt, når digtsamlingen 'Folk' tager dig med på rundtur i København og i ord og stregtegninger giver et bud på, hvad der foregår under velfærden.

Teksterne er af Maiken Abildgaard, illustrationerne af Jakob Albrethsen. Og camoufleret af Odder-barnevogn på Dag H, og dybblå Day Birger et Mikkelsen-buksedragt på cykel på Vesterbro, er folks følelsesliv i spåner. De er faret vild i deres eget København, og selv in-stedernes skinny latte er de ved at drukne i.

Når det perfekte kollapser

Den første tekst finder sted den 1. januar klokken 20.30 i Marimekko-sengetøj, den næste den 15. januar klokken 14, hvor der spises en cupcake, og herefter følger nedslag efter nedslag i et håbløst københavner-år.

Vi er langt fra Ulige Numre og Nik og Jays lyriske lovprisninger af København i disse tekster. Danske luksusbrands og indkøbsture i Irma dækker over rodløsheden og identitetsforvirringen for Abildsgaards københavnere, der ønsker at fremstå som perfekte.

Teksterne slår imidlertid ikke ned på de stunder, hvor de lykkedes for dem, men lige præcis der, hvor det hele kollapser.

”Den 24. september kl. 11.05 beslutter en gift mand at efterlade sin Christianiacykel med et stk. Hunter og tre stk. retrostriber I Krystalgade køber han en cap og et sæt armygrømme headphones”

På flugt fra overflade-virkeligheden

Abildgaards små tekster beskriver den menneskelige distance forbrugersamfundet medfører og kan læses som et opråb til københavnerne. Om at løsrive sig fra idealerne om det rige materielle liv, som, i teksterne, udelukker friheden til at gøre som man vil.

Folk i 'Folk' bliver kvalt i københavner-krav og prøver at flygte fra den polerede overflade-virkelighed, der udgør teksternes univers. Som den 14. juli kl. 8.05, hvor en yngre kvinde ikke kan få cyklen til stoppe ved jobbet:

”To timer efter sidder hun på en sten i Dyrehaven med et glaseret æble på en pind ... Der bliver hun siddende”

Læs selv mere og se, om du kan genkende dig eller andre gennem Københavns årstider, hvor folk iscenesætter sig i Grand-biografen, vågner op i Ørstedsparken, eller går en tur i Kødbyen.