Vi cykler mindre og mindre i København

Dét viser tal fra en transportvane-undersøgelsen, som DTU har stået for og præsenteret på et seminar i Transportministeriet i starten af marts måned.

Ifølge undersøgelsen cyklede en københavner i gennemsnit 3,5 kilometer om dagen i 2017. Det tal faldt en anelse i både 2018 og 2019. Men i 2020 faldt gennemsnitsdistancen mere betydeligt til 3 kilometer, og mest dramatisk i 2021, hvor den kun kunne snige sig op på 2,5 kilometer.

DTUs overordnede forklaring på det markante fald er ikke mindst nedlukningen af landet i foråret 2020 som følge af corona-pandemien. Her måtte mange københavnere se langt efter den daglige cykeltur, da turen til arbejdspladsen blev aflyst, og man måtte tage til takke med de få skridt hen til hjemmearbejds-stationen.

Åbningen af mere metro fra efteråret 2019 spiller dog en mere permanent rolle i cykeltrafikkens fald — selvom pandemien gav M4 til Nordhavn en spøgelsesåbning i marts 2020 og var hovedårsag til et dramatisk fald i brugen af metroen i 2020.

»Det er kombinationen af, at vi har været ramt af corona, og at der er åbnet en ny metro, som har fået cykeltrafikken i København til at styrtdykke. Det er to begivenheder, der helt sikkert spiller ind, når vi ser cykeltrafikken falde,« siger Hjalmar Christiansen, projektleder på DTU, til fagmediet MobilityTech.

Kort sagt vælger flere altså nu cyklen fra, fordi der er kommet nye metro-alternativer. Så selv om man kan forvente at se flere på cyklen igen med coronaens tilbagetog, kan man også forvente et mere permanent fald i cyklismen.    

Cykeltrafikken toppede i 2014 på landsplan, ifølge DTU's undersøgelse, så der er altså tale om en længerevarende, faldende tendens, der er taget til de seneste år. Den er dog ikke entydig på enkeltår og har også haft sæsonudsving.

For eksempel er der en afvigelse i 2017, hvor cykeltrafikken steg — sandsynligvis på grund af et stort sporarbejde på S-togsnettet det år.

Og i sommeren 2020, hvor vejret var godt og samfundet genåbnet for en kort stund, blev der talt historisk mange cykler på de københavnske cykelstier — faktisk det højeste antal kørte kilometer på cykel siden 1970.

Bilejerskabet stiger i København

På nationalt plan er bilejerskabet steget kraftigt. Siden 1995 er antallet af biler på de danske veje vokset fra 1,6 millioner til 2,7 millioner. I hovedstaden er antallet af biler steget med 28 procent over de sidste ti år. Tilsammen ejer københavnerne i dag 138.666 biler. Det svarer til, at hver tredje københavnerfamilie har en firhjulet til rådighed.

Det stigende bilejerskab er sandsynligvis endnu en årsag til den faldende cykeltrafik. Ifølge Vejdirektoratets analyse Hvorfor stiller vi cyklen? lader danskerne nemlig ofte cyklen pensionere, når de anskaffer sig en bil.

Over de samme 10 år er antallet af cykler i Københavns Kommune steget med 16 procent — men befolkningstallet er vokset med 17.

Med andre ord kan antallet af cykler ikke holde trit med antallet af københavnere, mens stigningen af antallet biler tværtimod langt overgår befolkningstilvæksten.  

Mange bruger bil

Københavns Kommunes Mobilitetsredegørelse for 2021 bekræfter, at pandemien har betydet, at færre vælger cyklen som transportmiddel. I rapporten angiver hver tredje cyklist, at nedlukningen har medført, at de cykler mindre.

Om det har ført til, at flere vælger bilen frem for cyklen, er svært at svare et skråsikkert 'ja' til. Men lægger vi alle ture til, fra og i København sammen, foregår 31 procent af dem nu i bil. 

Det er en streg i regningen for Københavns Kommunes målsætning om, at bilen højst skal udgøre 25 procent af alle ture til, fra og i København i 2025. 

Til gengæld lever kommunen op til målsætningen om, at cyklister skal udgøre en fjerdedel af det samlede transportbillede. Men kun lige akkurat. 26 procent af alle ture foregik på cykel, blot 13 procent ved hjælp af kollektiv trafik og hele 30 procent til fods.

Københavnernes brug af den kollektive transport faldt under pandemien på grund af de gældende restriktioner — men den gående trafik steg kraftigt fra 21 til 30 procent, antageligt på grund af behovet for rekreative gåture.

Flere cykler frem mod 2025

Københavns Kommune har sat et mål om, at 50 procent af alle ture til arbejde og uddannelse i 2025 foregår på cykel. Lige nu ligger tallet på 42 procent i 2020, et fald fra 44 procent i 2019.

Hvis udviklingen skal vendes, så cykeltrafikken igen stiger, peger Vejdirektoratet på, at det skal gøres mere attraktivt, trygt og sikkert at cykle — blandt andet ved at fjerne tung trafik fra skoler og boligområder og sørge for bedre vejbelægning.

Spørger man københavnerne, er de også ganske enige om, at cyklismen skal have bedre kår fremover — på bekostning af bilismen.

I en YouGov-undersøgelse fra oktober 2019 blev 1.000 københavnske borgere spurgt, og 87 procent ønsker, at der bliver etableret bedre infrastruktur for cyklerne.

76 procent er enige i at ændre kørebaner til cykel- og gåzoner — men det er en udvikling, der går uhyre langsomt med i dag kun et par cykelgader i hele København og f.eks. ingen nye gågader i byen på kommunalt initiativ i flere årtier.

67 procent ønsker bilparkeringspladser lavet om til plads til cykler og grønne områder. I dag optages 66 procent af byens samlede vejareal af bilbaner eller bilparkering.

Men trods beboernes ønsker stiger bilejerskabet altså blot støt, og der cykles mindre og mindre i byen.