pixel

Det røde København

Guide: Din nye statsministers parti har en historie tæt knyttet til din by.

kbh magasin

Fakta

Socialdemokratiet og fagbevægelsen

Socialdemokratiets historie hænger tæt sammen med fagbevægelsens historie.

Fagbevægelsen i Danmark blev grundlagt i 1871 af postarbejderen Louis Pio, som var inspireret af datidens internationale socialistiske litteratur. Han talte for at arbejderne skulle organisere sig for at få bedre vilkår.

Samme år stiftede han Socialdemokratiet, så fagbevægelsen kunne stå endnu stærkere. Dengang gik partiet under navnet Første Internationale.

Både fagbevægelsen og Socialdemokratiet vandt mere og mere tilslutning blandt arbejderne, og det blev set som en trussel mod det borgerlige Danmark. Pio og fagbevægelsens to andre ledere Paul Geleff og Harald Brix blev arresteret, og Første Internationale blev forbudt. Det holdt dog ikke længe.

I 1884 kom de to første socialdemokrater i Folketinget, og i 1924 dannede Socialdemokratiet for første gang regering. Frem til 2001 var partiet landets største parti.

Fagbevægelse og parti blev officielt adskilt i 1878, men har siden da altid haft meget nære bånd.

København gemmer på store dele af Socialdemokratiet og arbejderbevægelsens historie. Dramatiske og spændende historier om fattigdom, hårdt arbejde, vold, sex og store personligheder.

Med statsministerposten tilbage hos det gamle arbejderparti, har du allertiders anledning til at udforske din by, mens du mærker historiens røde vingesus.

Så her er seks pejlemærker til en tur gennem Det røde København:

Sydhavnen: Ankers Hood

rade_kbh_1_-_sydhavnen.jpg Start i Sydhaven, stadig et af landets rødeste områder ved folketingsvalg og noget af det tætteste du kommer oplevelsen af et traditionelt arbejderkvarter i København.

Kongens Enghave, som det officielt hedder, opstod omkring havneindustrien i starten af 1900-tallet. Flere af arbejderkvarterets veje fik navne efter kendte socialdemokrater som P. Knudsen og Frederik Borgbjerg.

Forhenværende statsminister Anker Jørgensen boede her i over 50 år, senest på Borgbjergvej 1. Lidt længere nede af gaden kan du gøre et stop ved Cafe Engholmen, som var hans stamværtshus.

Vestre Kirkegård: Det Røde Hav

rade_kbh_2_-_vestre_kirkegaisrd.jpg Området rundt om søen på Vestre Kirkegård bliver kaldt Det Røde Hav. Her er kendte socialdemokrater som blandt andet statsministrene Stauning, Hedtoft og Krag begravet.

Knap 150 meter øst for Det Røde Hav ligger Louis Pios grav. Pio var både stifter af arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet. I 1877 så politiet ham som så stor en trussel, at han blev sendt med enkeltbillet til USA. Efter hans død blev det datteren Sylvias livsopgave at genoprette sin fars ry. Hun blev Thorvald Staunings elskerinde, og så var det ikke svært at få arrangeret Pios genbegravelse. Den foregik på Vestre Kirkegård på Socialdemokratiets 50-års dag i 1921.

Fælledparken: Socialismens slagmark

slagetpaafaelleden.jpg

Fælledparkens socialistiske tilknytning er i dag indskrænket til den årlige fejring af arbejdernes internationale kampdag 1. maj. Men lang tid før parken blev anlagt, foregik en af arbejderbevægelsens mest dramatiske begivenheder her med Slaget på Fælleden i 1872.

Baggrunden for slaget var et massemøde for at støtte landets murere, der krævede deres arbejdstid nedsat til 8 timer. Selvom mødet blev forbudt, mødte tusinder op for at støtte murernes krav. Det udviklede sig til et voldsomt sammenstød med politiet og militæret.

Folkets Hus(e): I Lenins fodspor

Folkets Hus er betegnelsen for de forsamlingshuse, som arbejderbevægelsen byggede fra 1880’erne til 1930’erne.

I Danmark blev det første Folkets Hus opført i 1879 i Rømersgade i København. Stedet var Socialdemokratiets hovedkvarter, og internationalt kendte socialister som Lenin og Rosa Luxemburg har besøgt stedet. I dag huser bygningen Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

Også det senere ungdomshus på Jagtvej 69 og spillestedet Vega på Vesterbro har fungeret som Folkets Hus. Vega har stadig spor fra sin tid som rød højborg, da de forskellige sale har navne efter blandt andet Borgbjerg, Stauning og Svend Auken.

Vennelyst: Øl og kampsang i solen

rade_kbh_6_-_vennelyst.jpg Kolonihavekulturen opstod i slutningen af 1800-tallet som et fristed for arbejderfamilierne fra de tætte og mørke bykvarterer. Her blev socialistiske ideologier og arbejderbevægelsen diskuteret livligt over en øl i solen.

I København eksisterer stadig en af landets ældste kolonihaveforeninger, Vennelyst. Foreningen blev grundlagt i 1893 og ligger ved Christianhavns Vold. Også uden for kolonihavesæsonen er stedet absolut et besøg værd.

Gitte Kik: Spis og drik som Stauning

rade_kbh_7_-_gitte_kik.jpg Melder sulten sig under turen i Det røde København, kan en frokost i slotskælderen Gitte Kik på Fortunstræde 4 lige over for Christiansborg anbefales.

Stedet var fast tilholdssted for Stauning, den allerførste socialdemokratiske statsminister, i mellemkrigsårene. Her kan du sidde i landsfaderens stol og bestille hans ynglingsfrokost: kogt syltet sild med en kold pilsner til.

Vil du have mere at skylle ned med, var Café Under Uret på Østerbro Staunings daglige faste stop på vej hjem fra arbejde.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling