pixel

Den Danske Designpris

11 danske virksomheder demonstrerer design når det er allerbedst

kbh magasin

Fakta

Den Danske Designpris 2010/2011

Kan ses på Dansk Design Center frem til 26. april 2011

Vinderne er udpeget af en jury bestående af arkitekt og designer Peter Bysted (formand), adm. direktør Christian Stadil, designer Cecilie Manz, kommerciel direktør Lars Sandahl Sørensen, designer Søren Rose Kjær og designer Thomas Harrit.

Hvert andet år hædrer Dansk Design Center det bedste den danske designbranche kan præstere når de uddeler Den Danske Designpris. Denne gang er det alt fra no nonsense hørebøffer til Christianiacyklen som er blevet præmieret.

Virksomhederne bliver udvalgt efter deres evne til at lave produkter der dels er innovative, dels forener æstetik og funktion på bedste vis.

Vinderne udstilles på Dansk Design Center frem til 26. april hvor du udover designet kan høre interview med prismodtagerne og se videoer hvor forskellige brugere kommenterer på produkterne.

De 11 vindere er:

CitySwan1344-2009-06-25-aften-022.jpg Gadebelysning der forener lampens grundlæggende funktion – altså at vise vej og oplyse – med en stemningsskabende effekt.

Velux Lystunnel107075-01-xxl.jpg Dagslys kan virke barskt når det brager direkte ind, men ved at koble en hængende kugle til armaturet reflekteres dagslyset op i loftet og ender med at give lyset et behageligt blødt skær.

Unidrain HighLinedromme2-440x330mm-300dpi..jpg Normalt har afløb standardmål som ikke efterlader meget fleksibilitet når det nye badeværelse skal designes. Det prøver dette nye afløbssystem at gøre op med – på en tilmed enkel og diskret facon.

Roskilde-festival.dk – det digitale universskaermbillede-2010-09-20-kl.-15.05.08.jpg Året rundt formår Roskilde Festival at tiltrække festivalgæster til deres website med kontinuerlig aktivitet og stor involvering af brugerne – uden at give køb på brugervenligheden.

Tracks hovedtelefonaiaiai_fk_nicolaj_moeller.jpg Glem alt om overdrevne højteknologiske hørebøffer. AiAiAi kører et ganske uhøjtideligt low-tech design der ikke er andet end det giver sig ud for. Ganske simpelt.

Napfh0210_34.jpg Stolen har klassikerpotentiale. Så enkelt udtaler dommerkomitéen sig om Kasper Saltos nye stabelstol der viser nyt formsprog i et land præget af udødelige klassikere.

Clouds0000039.jpg Danske Kvadrat har med den franske designduo Ronan & Erwan Bouroullec skabt et eksperimenterende tekstilprodukt der både kan fungere som rumdeler og frit visuelt element.

Republique – visuel identitetrepublique_plakater_i_byen_10-11.jpg Lige i øjet og lige i tiden. Enkle og effektive virkemidler gør at genkendelsen er til stede selv når man kun ser et glimt, lidt af farveskalaen eller de grafiske former. Samtidig formår designet at sende en hilsen til klassisk plakatkunst og fotomontage uden at det ender som retronostalgi.

Skærtoft Mølle - visuel identitetemballager.gif Selv om kampen om forbrugernes korte tid i supermarkedet er intens, har Skærtoft Mølle alligevel valgt et afdæmpet udtryk. Et udtryk der understøtter forbrugernes ønske om kvalitet, nærhed og ægthed.

Christianiacyklen - klassikerprisenchristianiabike.jpg Enkelt og robust design der har kørt på de danske gader i mere end 25 år. Ladcyklen er et godt eksempel på design der har sit udspring i en enkel idé om transport af f.eks. indkøb og unger, og som holder sig levedygtig i kraft af funktionalitet og charme.

Pig City – visionsprisenprincipdiagram_pig-city.jpg Et koncept der kombinerer svine- og grøntsagsproduktion med såvel miljømæssige, produktionstekniske som økonomiske fordele.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling