Godt naboskab er afgørende for vores livskvalitet

Det viser den nye undersøgelse 'Danskerne i det byggede miljø', som Realdania og Bolius står bag. Det er tredje år i træk, at danskernes livskvalitet undersøges med udgangspunkt i deres boligforhold. 

I undersøgelsen svarer næsten tre ud af fire danskere mindst 7 på en skala fra 1-10, når de bliver spurgt om, hvilken betydning boligen har for deres livskvalitet. En høj score indikerer meget positiv betydning — en lav score meget negativ betydning.

Blandt både mænd og kvinder er den mest udbredte årsag til boligens positive betydning, at den anses for at være "rammen om det gode liv" — i alt 60% ser sådan på deres hjem.

Næsten hver femte mand angiver også det at "spare penge op i ejendom" som en vigtig, positiv faktor. Det samme gør sig kun gældende for godt hver tiende kvinde.

Det er i København, at boligen tillægges størst betydning for ens livkvalitet, mens man i Midtjylland er lidt mere ligeglad. Forskellen i undersøgelsen er dog ganske lille — blot 1,3 procentpoint.

Måske ikke overraskende går boligejere lidt mere op i boligen, end lejere gør. For knap 20% af lejerne er boligen mest af alt blot en base — mens kun knap 12% af ejerne ikke går så meget op i deres bolig.

Igen er der ikke tale om en markant forskel.

Naboskabet er vigtigt 

Men hvad med den vel største forskel på at leve i hovedstaden og uden for de store byer? Tætheden til naboer og lokalmiljø — og hvor meget og hvordan vi omgås — spiller en større rolle for os alle.

På landet omgås mere end 30% deres naboer og mener, de har et godt forhold til dem. Tallet i hovedstaden er kun 19%. 

Omvendt siger 30% i hovedstaden, at de ikke kender folk i kvarteret særlig godt, mens dét tal kun er godt 21 på landet.

Og her ligger måske noget af årsagen til, at mennesker i Storkøbenhavn generelt er de mindst tilfredse med tilværelsen i Danmark. Forskellen er ikke markant, men i små byer med under 10.000 indbyggere er man lidt mere glad for det hele — godt og vel 4 procentpoint i tørre tal.

Når Realdania og Bolius krydser deres tal, så dukker en tydelig korrelation mellem tilfredsheden med livet og tilfredsheden med naboskabet op.

Oplever man meget dårligt naboskab, er den gennemsnitlige tilfredshed med livet kun 4,6 ud ad 10.

Er man derimod meget tilfreds med naboskabet, giver man i gennemsnit livet generelt en score på 8,2 ud af 10.

Der er tale om en korrelation — og altså ikke om at godt naboskab nødvendigvis kan oversættes direkte til et godt liv. Men forskellen er markant og kan måske inspirere politikere og byplanlæggere i København til at udvikle byrum, der skaber mulighed for bedre naboskab.

I etageejendomme har et godt gårdmiljø stor betydning for, om man oplever et godt naboskab. Blandt respondenter med et godt gårdmiljø svarer mere end 70%, at de har en eller anden form for fællesskab med deres naboer. I ejendomme uden et fællesareal er det mindre end halvdelen der har kontakt med de andre beboere. 

Oplevelsen af tryghed i lokalområdet hænger også sammen med både naboskab, og om man er københavner eller ej.

Måske ikke så overraskende er man generelt mindre tryg ved at gå ud efter mørkets frembrud i hovedstaden, end man er på landet — forskellen er præcis 10 procentpoint: Henholdsvis 81 og 91% er trygge i deres eget lokalområde, når solen er gået ned. 

Men igen er der en korrelation med naboskabet. Næsten 93% af dem med et erklæret godt naboskab føler sig trygge udenfor, når det er mørkt, mens tallet kun er 57,8% for dem med nabokonflikter.

Læs hele den store undersøgelse her.