pixel

Carlsbergs store nye oplevelses­center har lange udsigter

Syv år har byen ventet på den lovede ølforlystelse i verdensklasse, nu er Carlsberg i stedet gået i gang med at istandsætte det gamle besøgscenter.

carlsberg brand & experience centre

Målet var en halv million gæster årligt og en placering blandt Københavns fem største turistmagneter.

Kort
Ny Carlsberg Bryghus

Et 9.000 kvadratmeters interaktivt øl-oplevelsesland, fyldt med aktiviteter, underholdning og multimedier. Indrettet i det historiske Ny Carlsberg Bryghus lige ved Elefantporten i Carlsberg Byen, komplet med restaurant, koncertscene og selvfølgelig en skybar på toppen.

Men siden bryggeri-koncernen i 2012 præsenterede de ambitiøse planer for sit Carlsberg Brand & Experience Centre, har der været helt stille om det nye kombinerede besøgscenter, museum og oplevelseshus, der skulle være Københavns svar på Dublins meget populære Guinness Storehouse.

Og som om syv års ventetid ikke var nok, kommer københavnere og turister til at spejde længe endnu efter den nye attraktion i byen:

»Projektet er indtil videre sat i bero,« bekræfter Carlsbergs kommunikationschef Frederik Laursen over for Magasinet KBH. Men der ud over har han ingen kommentarer om ølforlystelsen, der blev væk.

Og i stedet for det store kobberforkromede prestigeprojekt til anslået 280 mio. kroner er Carlsberg nu gået i gang med en renovering af det gode, gamle og beskedne besøgscenter et par flaskekast derfra på Gamle Carlsberg Vej.

Carlsberg Visitor Centre lukkede således i januar og skal åbne igen i 2020 – men bryggeriet er heller ikke meget for at afsløre, hvad dén modernisering så indebærer, ud over lovning på, at det bliver en mere tidssvarende attraktion, der skal løfte oplevelsen.

»Vores vision er at skabe et inspirerende og innovativt sted, hvor vi kan byde gæster og samarbejdspartnere velkommen til Carlsbergs hjem,« er alt, hvad kommunikationschefen vil fortælle indtil videre.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling