Efter sløv optakt: Snart starter kæmpe træbyggeri på Marmormolen

AP Ejendomme — der er ejet af pensionsgiganten AP Pension — har netop indgået en aftale om byggestart med den valgte entreprenør, og demed kan opførelsen af en ny kontorejendom i otte etager snart gå i gang.

Kontorejendommen vil med en højde på 36 meter og et samlet etageareal på 28.000 m² blive en af Danmarks største bygninger, hvor træ er brugt i de bærende konstruktioner — og den højeste indtil videre. Til ejendommen vil høre en 6.000 m² stor parkeringskælder.

Nu med en grønnere profil

Vi har tidligere beskrevet, hvordan Marmormolens efterladte grund på 8.200 m² skal huse det nye kontorbyggeri sammen med udgravningen af en ny kanal, men nu er et endeligt og justeret design lagt frem. 

Som en del af bygningens grønne profil vil terrasser i varierende højder, på toppen af ejendommen, danne grobund for grønne områder med "insekthoteller", bistader og mulighed for dyrkning af grøntsager.

Tidligere spillede stål og beton en bærende hovedrolle i byggeprojektet, men de er til dels blevet valgt fra til fordel for træ. Ved at skifte til massivtræ i konstruktionen, bliver det ifølge AP Ejendomme muligt at reducere byggeriets samlede CO2-udledning med 6.600 ton. Det svarer omtrent til den mængde CO2 en Airbus 33o vil udlede på 16 flyveture fra København til New York.

I den oprindelige udformning erklærede store typer på byggeriets facade hvor meget CO2, der er sparet ved at have valgt træ som byggemateriale. I det endelige design er de bombastiske grønne udmeldinger dog forsvundet til fordel for et mere afdæmpet design.

Bygningen beholder sin inddeling i 12 kuber, der omkranser et atrium. Kuberne varierer i højde og danner dermed en trappeformet profil på bygningen.

Sit højeste punkt på 36 meter rammer bygningen på hjørnet ud mod Kalkbrænderihavnsgade, mens højden falder til 16 meter i det sydøstlige hjørne, der peger ind mod Langelinie og Holmen på den anden side af vandet. 

Væk med det sterile kontormiljø

Inde i kontorejendommen er træ også tiltænkt en hovedrolle. Man ønsker at bryde med det noget sterile indtryk, som mange kontormiljøer kan udstråle, og den udbredte brug af træ skal bringe noget varme og glød til arbejdsmiljøet. 

Facaden gennemskæres af indlagte terrasser, der følger kubernes faldende højder og mod nord giver udsyn over Nordhavn Bassin.

Stueetagen bliver åben og indrettet med torvehal, auditorium og en kantine, der efter planen skal fungere som offentlig restaurant efter normal arbejdstid. Centralt vil atriummet sørge for at lede lyset ind i de omkringliggende rum.

Omskiftelig tilværelse

Grunden på Marmormolen har levet en omskiftelig tilværelse i de senere år. I 2018 præsenterede Henning Larsen Architects deres bud på en ny kontorejendom til revisionsfirmaet PwC, der dog senere sprang fra. Det justerede projekt vil i stedet blive et multi-brugerhus med flere forskellige firmaer på listen over lejere. 

Med det nye multihus vil et af de sidste kapitler i fortællingen om Marmormolens nye liv være skrevet — og Marmormolen vil endelig blive bedre forbundet til resten af byen.

Ikke langt fra det nye byggeri — også på Marmormolen — er rederiet DFDS snart klar til at indtage deres næsten færdigbyggede, færgelignende domicil på Frihavnen

I omdannelsen af den gamle industrimole til kontor- og boligområde resterer nu kun et andet kontorbyggeri lige ved siden af den kommende træbygning — udviklet af et andet pensionsselskab, PensionDanmark.

Og så er der stadig usikkerhed om Marmormolens mest spektakulære plan: Det 128 meter høje LM Project, der med en bro over Oslo-bådens indsejling skulle forbinde Marmormolen med Langelinie. 

Spidsen af Marmormolen er i den gældende lokalplan for området udlagt til et parkområde, men der er ingen aktuelle planer om at sætte anlægget af parken i gang.

Det første spadestik til det nye træbyggeri vil formentlig blive stukket i jorden inden for kort tid. Ejendommen er planlagt til at stå klar i 2024. 

Det er det såkaldte Pihlkonsortium — bestående af M.J. Eriksson, Pihl & Søn og LM Byg — der skal stå for at bygge de 28.000 nye m².