Byens glemte steder skal bruges til kreative formål

Men de gemmer måske på netop dét.

For i Københavns Kommunes terminologi dækker udtrykket over kommunalt ejede, "glemte" bygninger eller arealer, som med den rigtige idé kan ende ud som spændende steder at besøge.

Tag bare beton-junglen under Bispeengbuen, der indtil for få år siden var et sted, man hurtigst muligt ville væk fra, men som siden har fået nyt liv i form af gastronomiske, musikalske og sportslige oplevelser under kultureventen Urban 13.

Eller Knippelsbrotårnet, der for nogle år siden genåbnede som et lille kulturhus med plads til både udsigt og udstillinger.

Eller de bands og solister som — med nogen eller ingen succes — kickstartede musikkarrieren i en af byens gamle bunkere, der siden blev til øvelokaler.

Aktivér det mærkelige og skæve

Spørger man politikerne i Københavns Kommune, skal der gøres plads til mange flere af sådanne kreative miljøer i byens "glemte" zoner. Og helst så alle uanset indskomst kan være med.

Derfor har kommunen — på baggrund af et forslag fra Socialdemokratiet og De Radikale — nu sat gang i arbejdet med at forbedre rammerne for kulturelle og kreative løsninger på steder, som ellers bare står og falder lidt hen.

Forslaget, som blev vedtaget af politikerne før sommerferien, er et forsøg på at blive bedre til at skabe rammerne for de "kreative zoner", som er et fast indslag i de kommuneplaner, der med års mellemrum kommer på bordet — men hvor gode hensigter ikke altid omsættes til realiteter.

Ikke det "super kommercielle"

Politikerne, som altså stemte 'ja', mener for så vidt, at det har spiret med gode idéer og mange kreative spots rundt omkring i byen i de senere år — f.eks. Urban 13 og mødestedet for street-kultur Streetmekka.

Men der er også plads til forbedringer, mener flere af dem, og det skal den nye plan gøre noget ved.

"[Planen] er et forsøg på at gå mere systematisk til dét København har været god til de seneste 10-15 år — at aktivere mærkelige og skæve arealer til kulturbrug og kreativt erhverv", lød det fra Jonas Bjørn Larsen (A) i forbindelse med behandlingen af forslaget.

Ifølge ham er ambitionen nu at give plads til, at nye ting kan spire, uden det nødvendigvis er "super kommercielt" og dermed "kvælende for den kreativitet, der kan opstå, når ting ikke koster en bondegård".

Hvordan en konkret plan for aktivering af overskydende arealer til kreative formål skal se ud, er dog ikke helt på plads.

Først skal embedsværket i Teknik- og Miljøforvaltningen nu udarbejde et oplæg med forslag til, hvordan — og hvilke — områder og bygninger kan aktiveres kreativt permanent eller midlertidigt. Sidenhen kan oplægget blive indskrevet i den næste kommuneplan, som sætter den strategiske retning for byens udvikling, og som skal vedtages politisk i 2024.