I nyt hus på Frederiksberg bygger og bor man sammen

Boligerne udvikles ikke mindst ud fra, hvad der giver størst afkast på investeringen, og de kommende beboere har sjældent mulighed for at stille krav til det kommende byggeri, som de selv skal bo i.

Men centralt på Frederiksberg har kommunen valgt en anden løsning. På adressen Søndre Fasanvej 26½ — skråt over for Frederiksberg Haves vestlige indgang — er en ny etageejendom med 15 seniorboliger på vej. Og i stedet for et pensionsselskab som udvikler, vil de kommende beboere samle sig i et byggefællesskab, der selv opfører etageejendommen — sammen med Fonden for Billlige Boliger som rådgiver, og datterselskabet 'Kuben Byg', som skal stå for selve byggeriet.

Man skal mødes

Arkitekterne fra Mangor og Nagel har dog allerede skudt den kreative proces i gang, idet de har tegnet tre forskellige skitser til, hvordan den nye bygning og de tilhørende fællesfaciliteter kunne se ud. I dag er den knap 1.700 m² store grund hjem for overgroet græs og træer i varierende højder, så der bliver uanset hvad tale om en markant ændring i byen. 

Fælles for hver af de tre modeller er, at arkitekturen skal understøtte muligheden for at skabe rum, hvor beboerne kan mødes — enten tilfældigt eller planlagt.

Der skal være plads til fællesspisning og planlagte, sociale arrangementer, men der skal også skabes små nicher og opholdsrum — eksempelvis på trappeopgangen, hvor små 'heller' tillader, at man kan få en kort sludder med sin nabo uden at blokere adgangen for de øvrige beboere.

Formålet er at give de nye beboere mulighed for at involvere sig med hinanden fra det øjeblik de træder indenfor — og på den måde give næring til en større fælleskabsfølelse blandt dem.  

Fællesskab på tre måder

Ud til gaden tager den nye bygning afsæt i nabobygningens gavl og vil følge de eksisterende dimensioner og tagforme på facadelinjen langs Søndre Fasanvej. 

Bagtil har de kreative tanker fået lov til at spire mere frit. Her skal bygningen have et mere sprælsk formsprog — der i hver af de tre varianter understøtter muligheden for at mødes i et fælles rum. 

Det første forslag vil lade taget skråne flere etager ned — ligesom et andet, prisvindende Frederiksberg-byggeri, tegnet af Mangor & Nagel. Under taget skal der indrettes et stort fællesrum med udgang til et atrium.

Forslag nummer to placerer et stort fællesrum i stueetagen, på hjørnet af ejendommen ud mod Søndre Fasanvej. Afhængigt af hvad de kommende beboere ønsker sig, vil der være mulighed for at skabe et fælles multirum eller indrette det til en fælles stue og bibliotek. 

Det tredje forslag vil flytte det store fællesrum ud af selve etageejendommen for i stedet at placere det i en selvstændig tilbygning af glas, hvor taget også vil skråne flere etager ned.

Den endelige udformning afhænger af, hvad de kommende beboere, Fonden for Billige Boliger og Frederiksberg Kommune kan nå til enighed om. Bygningen skal både understøtte beboernes egne ønsker til de kommende seniorboliger og samtidig leve op til kommunens krav til nybyggeri.

For mange bor stort

Det kommende byggefællesskab er målrettet seniorer, da kommunen ønsker at flytte nogle af Frederiksbergs seniorborgere ned i en mindre bolig.

I dag er en betydelig andel boliger over 100 m² på Frederiksberg beboet af én eller to personer, og en del af dem er seniorer, der bor i en stor lejlighed — nogen gange med begrænset social kontakt. 

Der ligger derfor et potentiale i at opføre mindre lejligheder i senioregnede bygninger, som ældre Frederiksberg-borgere har lyst til at flytte ind i og være mere fælles i — og dermed frigøre nogle af de større boliger til børnefamilier.

Bedre arkitektur, billigere boliger

Byudviklingen i København har i årevis været præget af, hvad kritikere vil kalde engros-udvikling. Det vil sige store pensionsselskaber og andre udviklere, der køber en stor grund og bygger et stort, samlet lejlighedsbyggeri — ofte en hel karré — for derefter enten at sælge eller udleje hver enkelt lejlighed. 

Målet er ikke mindst at skabe maksimalt afkast af investeringen — ofte på bekostning af den arkitektoniske kvalitet og diversitet, lyder kritikken jævnligt. Derfor har modellen fået skylden for, at en stor del af den københavnske byudvikling er ganske monoton. 

I "gamle dage" blev der i stedet udviklet i etaper. En murermester købte en mindre grund og byggede et etagebyggeri. Så kom der en udvikler eller murermester mere, der købte grunden lige ved siden af og byggede dér. Og sådan fortsatte mønsteret indtil man havde en hel karré. Det er en langsommere form for byudvikling, men en model, der gerne resulterer i større variation i byen.

Over hele København findes mange eksempler på karréer, der er bygget i etaper på denne måde. De enkelte bygninger er forskellige og separate af hinanden, men de skaber samtidig en helhed, fordi de er cirka lige høje, har ensartede tage og flugter mod gaden.

Det er et resultat, man flere steder forsøger at mime i en mere industriel skala i dag — hvor man opfører en stor karré i beton og til sidste beklæder adskilte facadesektioner med f.eks. lidt forskellige nuancer mursten.  

Varieret bydel for alle

Et byggefællesskab kan svare lidt til en moderne variant af den gamle model. Her går en gruppe mennesker sammen om at købe en mindre grund, og så opfører de sammen et nyt etagebyggeri, som de selv flytter ind i.

Det skaber generelt mere variation i bybilledet, og der er tit fokus på at skabe god arkitektur, fordi byggefællesskabet bygger boliger til sig selv i stedet for alene at fokusere på økonomisk gevinst. Det giver som regel også mærkbart billigere boliger, for dem der skal bo der, da der ikke er en 'mellemmand', der skal tjene på at udvikle byggeriet. 

Byggefællesskaber er meget lidt brugt i København i dag, fordi grundejerne — ofte det kommunale selskab By & Havn — ønsker at udvikle ledige arealer hurtigt. Man vil tjene penge på grundene uden at skulle igennem den noget længere proces det er, at udstykke arealer i flere, mindre bidder og sælge dem til flere foreskellige købere.

Det er nemmere at lave et partnerskab med f.eks. et stort pensionsselskab, der kan bygge en hel karré i ét hug, end at udstykke en større grund i små enheder med mange forskellige bygherrer.

Erfaringer fra Køge Kyst

Kigger man på Danmarkskortet, er det dog muligt at spotte nogle få erfaringer med byggefællesskaber. I Odense har Byfællesskabet Thomas B's beboere opført boliger til sig selv i udkanten af den ældste del af Odense. Og vest for Aarhus — i forstadsbyen Lisbjerg — skaber ti træhuse i tre til fire etager til sammen en lille landsby. 

Ved 'Fællesbyg Køge Kyst' spillede Fonden for Billige Boliger rollen som facilitator sammen med byggefællesskabet selv. Og det er disse erfaringer, som fonden nu vil bringe i spil i Hovedstaden.