Bo- og bygge­fællesskab: Vi er kunstigt åndedræt til København

Nu er foreningen sammen med boligselskaberne KAB og AKB og Københavns Kommune ved at lave lokalplan til det byggeri, der kan blive byens første beboerdrevne bofællesskab.

Huset — der også kaldes Urbania — skal rumme ’plads til forskellighed', udfordre den traditionelle boform og så må det ikke være en ’pengemaskine’, hedder det.

»Vi vil gerne have mange forskellige slags lejligheder i Urbania, der passer til forskellige behov, livsfaser, familieformer og bofællesammensætninger,« siger Anne Mette Kærulf Lorentzen, der er talsperson for grund- og arkitektgruppen i Urbania CPH.

Den vision flugter med Københavns Kommunes nye boligpolitik, som er en central del af Kommuneplan 2019.

Et konkret mål i planen er at opføre nye boliger til både børnefamilier, par uden børn, enlige og ældre — blandt andet som bofællesskaber. Samtidig vil kommunen give plads til eksperimenterende byggeri og byggefællesskaber.

Som frontløber er Urbania CPH med til at vise vejen for, hvordan alternative boformer og byens beboere kan skabe et mere varieret boligudbud i København.

København skal være for alle

Unge fra hele Danmark og udlandet flytter til København for at studere. Samtidig bliver der født flere børn i byen, og særligt de faktorer betyder, at Københavns indbyggertal vokser stødt.

Københavns Kommune regner med, at byen skal skabe plads til 100.000 flere københavnere frem til 2030. Derfor vil kommunen have bygget 60.000 boliger i løbet af de næste ti år, hvoraf 25 procent skal være almene lejeboliger.

Med den nye boligpolitik ønsker kommunen at bygge de rigtige boliger — det vil sige boliger, der passer til københavnernes ønsker, familiemønstre og økonomiske formåen.

For ud over flittige studerende og unge familier, så bor mange københavnere alene. Ifølge Danmarks Statistik bebos næsten halvdelen — knap 44 procent — af Københavns hustande af enlige mænd eller kvinder uden børn. En stor del af københavnerne er altså voksne med én indkomst og behov for mindre lejligheder.

Derudover er der alle de moderne familieformer, som udfordrer den typiske ’far, mor og børn’-konstellation.

Derfor ønsker Urbania CPH at udfordre den traditionelle boform.

»Mange af de lejligheder vi ser på købermarkedet er jo lavet til Hr. og Fru Sandkage — altså et par med to børn og en hund. Danmarks Statistik har for nylig defineret 37 forskellige slags familier i Danmark, men det afspejler boligmarkedet ikke — i hvert fald ikke, når man kigger på lejligheder i København. Lejlighederne er uhyggelig ens, og det vil vi gerne lidt bort fra,« siger Anne Mette Kærulf Lorentzen og fortsætter:

»I København i dag er der rigtig mange, der bor alene — og jeg tror ikke det er valg, jeg tror det er en nødvendighed. Måske er de blevet skilt. Vi vil gerne modarbejde den kedelige tendens, som skaber meget stor ensomhed. Vi ved, at der er stor værdi i at bo tættere på andre mennesker og dele mere — måske ikke ens badeværelse, men et godt køkken eller et værksted.«

De sidste ti år er flere danskere flyttet i bofællesskab. Fra 2009 til 2019 steg andelen af voksne, der bor i ”andre husstande bestående af flere familier” fra 164.492 til 233.819 ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Københavns Kommune oplever også en efterspørgsel efter denne boform i byen og ser bofællesskaber som en mulighed for at bygge boliger, der passer til københavnernes pladsbehov på tværs af familietyper og livsfaser.

Med Kommuneplan 2019 gør kommunen det nu muligt at bygge flere mindre boliger i bofællesskaber til gengæld for flere kvadratmeter til fælleskabet. På den måde vil Københavns Kommune forsøge at skabe boliger, der er til at betale, og samtidig klemme flere københavnere ind på mindre plads.

Kunstigt åndedræt til København

Med bofællesskabet Urbania forsøger foreningen også at skabe et alternativ til det boligmarked, der præger København i dag. I Anne Mette Kærulf Lorentzens øjne er økonomi afgørende for, hvordan København udvikler sig, og hvem der får mulighed for at bo i byen.

»Nu har jeg to voksne børn, der er færdiguddannede, men de er simpelthen ikke i stand til at købe en lejlighed i København — hverken andel eller ejer, fordi jeg ikke kan give dem nogle millioner med. Og det er jo lidt trist, hvis vores by bliver for ældre, velbjergede mennesker. Det vil vi gerne prøve at undgå. Det vil jeg sige er en slags kunstigt åndedræt til København. Man kan jo se, hvordan de der rigmandsghettoer bliver — for eksempel Tuborg Havn. Det ville være meget trist,« siger hun.

For Urbania CPH er bofællesskabets sociale bæredygtighed vigtig. Lejlighederne i bofællesskabet skal være økonomisk tilgængelige for mennesker med forskellige indkomster — også udsatte borgere, og boligerne må ikke blive ’pengemaskiner’.

Efter foreningen fik undersøgt forskellige ejerformer — ejerboliger, andelsboliger og private og almene lejeboliger — valgte medlemmerne, at Urbania skulle opføres som almene lejeboliger.

Det var den model, der bedst flugtede med foreningens værdier. Almene boligselskaber bygger under et statsfastsat prisloft, som holder huslejen i skak, mens den kommune, boligerne ligger i, får ret til at anvise borgere med særlige boligudfordringer til en lejlighed.

I 2017 kunne Urbania CPH og boligselskabet KAB så annoncere, at de samarbejdede om at opføre Københavns første beboerdrevne byggeprojekt i nyere tid.

Københavns Kommune finder inspiration i den nye samarbejdsmodel mellem almindelige borgere og boligselskaber, og de har blandt andet udgivet en publikation, der vejleder interesserede borgere, boligselskaber og ejendomsudviklere i, hvordan man kan etablere almene bofællesskaber i København.

Bofællesskaberne kan både indrettes til singler, børnefamilier, som oldekoller eller måske til flere generationer under samme tag.

Bæredygtige kvadratmeter

’Bæredygtighed’ er nøgleordet i Urbania CPH's vision. Medlemmerne er samlet om at skabe et hus, der er ’på højde med de mest miljø- og ressourceansvarlige boformer' og som ’et urbant, bæredygtigt og socialt bofællesskab’ ønsker de også at bidrage til lokalmiljøet.

Visionen kommer til udtryk på flere måder — blandt andet ved hvordan husets kvadratemeter bliver brugt i løbet af dagen og af hvem.

»Vores boligform kan noget mere, fordi vi tænker klogere i forhold til, hvordan vi bor i vores kvadratmeter — for eksempel kan Urbanias stueetage måske blive brugt af en lokal børnehave eller pensionister, der skal til yoga i løbet af dagen. Sådan får vi ikke dyre kvadratmeter, der står tomme, fordi vi sidder på nogle andre dyre kvadratmeter og arbejder hele dagen. Der er masser af sund fornuft i det — især, hvis vi også bliver gladere af det,« siger Anne Mette Kærulf Lorentzen.

KAB har fundet en grund, der ligger på Lundtoftegade og Borups Allé, hvor Urbania skal opføres. Boligselskabet AKB, der administreres af KAB, ejer allerede grunden og bliver bygherre på byggeriet. For tiden er parterne sammen Københavns Kommune og tegnestuen Vandkunsten ved at udarbejde en lokalplan for byggeriet.

Urbania ønsker ikke at bygge én stor karré-bygning i beton. De ser hellere, at bofællesskabet bliver ’landsbyagtigt’ med mindre bygninger — gerne i tråd med Lisbjerg i Århus, som Vandkunsten også har planlagt og tegnet. De ønsker også, at bygningerne får forskellige typer lejligheder og kan huse mindre fællesskaber.

»Vi har snakket om, at der skal også blive mulighed for at lave kollektiver i nogle ret store lejligheder, hvor flere voksne og unge kan bo sammen,« siger Anne Mette Kærulf Lorentzen.

Sidst er den grønne profil er vigtig. Urbania ønsker, at bygningen bliver bygget af træ, som — hvert fald i dag — er det mest bæredygtige byggemateriale. Lokalplanen skal vise, hvordan det bliver muligt at få plads til alle drømmene selv med de ekstra krav, som kommunen stiller til brandsikkerhed, når man bygger i træ.

Anne Mette Kærulf Lorentzen forventer, lokalplanen kommer i høring til efteråret, og at AKB kan udbyde projektet til næste år. Men hvornår hun kan stikke nøglen i døren til sin fremtidige lejlighed, tør hun ikke gisne om.

For selvom Københavns Kommune kan stille krav til materialer, volumener og bæredygtighed i lokalplanen, er det endnu uvist, om AKB kan opføre Urbania CPH's drømmebyggeri inden for det prisloft, som almene boligforeninger skal holde sig under. Derfor må de vente og se, hvilke tilbud AKB modtager fra entreprenørerne.

Opførelsen af et moderne og bæredygtigt bofællesskab har været en lang rejse for Urbania CPH, der stiftede foreningen i 2009. I dag begynder medlemmernes arbejde at bære frugt — både for dem, der får mulighed for at flytte ind i Urbania 1 og kommende medlemmer, der vil stifte en nyt bofællesskab.

Urbania 1, 2, 3…

Lyder det som en måde, man gerne vil bo på, er der fortsat mulighed for at være med i Urbania CPH. Foreningen er åben for nye medlemmer — både til at flytte ind i Urbania 1 og til at stable Urbania 2 på benene.

Og der er brug for alle. Et af Urbania CPH's bestyrelsesmedlemmer arbejder for Københavns Kommune, hvor hun undersøgte, hvordan bofællesskaber fungerer.

»Erfaringen var, at mange bofællesskaber er drevet af modne kvinder på 50+ år — ikke af mænd eller unge. Det gælder også for Urbania CPH. Vi savner simpelthen mænd i alle aldre, unge og også børnefamilier, for de giver som regel op undervejs, når de ikke kan vente længere,« siger Anne Mette Kærulf Lorentzen.

Er man en enlig mand eller børnefamilie, der ønsker at dele hverdagen med andre og byde aktivt ind i fællesskabet, så er der en mulighed for at flytte ind på Lundtoftegade, når den første bygning står klar. Anne Mette Kærulf Lorentzen kan dog ikke garantere en bolig til alle interesserede, men i Urbania CPH er der også mulighed for at engagere sig i at skabe et det næste Urbania.

Som interesseorganisation arbejder Urbania CPH for at fremme bæredygtige bofællesskaber, og man kan tage alle erfaringerne med videre. Rolf Andersson, der er byggedirektør i KAB, har allerede luftet idéen om at bygge flere ’Urbania’er’.

»Vi koketterer ofte med, hvor Urbania 2 skal ligge. Jeg har to-tre lokationer i København, hvor jeg ser mening med at prøve det af,« siger han i et interview til Politiken Byrum, hvor han samtidig forklarer, at han ønsker, at ’det næste Urbania’ også skal være drevet af beboere.

»Vi vil allerhelst have, at det er en forening, som enten er et spinoff på Urbania CPH, eller som blot lader sig inspirere af det (Urbania CPH, red.), der kommer til os og ikke omvendt. For det vi kan er at skabe organisatoriske rammer og strukturer, der holder. Vi kan ikke designe et fællesskabsliv. Der skal være en kerne af aktivister, som engagerer sig i at skabe naboskaber,« siger Rolf Andersson.

Med Rolf Anderssons åbne invitation og Københavns Kommunes nye boligpolitik er vejen banet for flere, nye almene bofælleskaber.