Stort (og gråt) byggeri på vej i Nordvest

Herude er huspriserne i en lidt mere tålelig kategori end mange andre dele af byen, og det gamle arbejderkvarter har stadig en del små, ledige byggegrunde tilbage, selvom de hastigt forsvinder til fordel for nybyggeri.

Nu er et nyt på vej. Denne gang på hjørnet af Bispevej og Provstevej, hvor bygherren H5 Housing er i fuld gang med at opføre 98 ungdomsboliger i et større tre-etagers byggeri.

Huset opføres som en sluttet randbebyggelse med grå teglstenbeklædning i forskellige nuancer, der giver facaden et zebra-agtigt udtryk langs Bispevej. I alt bliver der tale om et facadeforløb på mere end 100 meter i gråt.

Den midterste — og mørkeste — del af facaden er trukket en anelse tilbage fra byggelinjen for at skabe noget variation og give oplevelsen af en mere kompakt facadelængde. Man forsøger på den måde at undgå et meget langt, helt ubrudt, facadeforløb, der kan opleves monotont.

Ungdomsboligerne får et etageareal mellem 25 og 50 m² — og med i pakken kommer fælleslokaler og en stor, fælles tagterrasse med indbydende trægulv i det meste af bygningens længde.

Mod både gården og gaden får flere af lejlighederne egen altan, og i den store fællesgård bliver der rigelig plads til boldspil.

For meget fest på taget

Netop den tilbagetrukkede facade krævede dispensation fra lokalplanens bestemmelser om facader i vejlinjer. 

Desuden nævnte lokalplanen fra 1996, at nybyggeri på grunden overvejende skulle opføres som familieboliger. Men da dén bestemmelse — ifølge Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning — var af ældre dato, var den ikke præcis nok i sin formulering.

Derfor kunne bygherren ansøge om tilladelse til at opføre ungdomsboliger uden dispensation.

Udsigten til flere ungdomsboliger i Bispebjerg faldt dog ikke i god jord hos de lokale — i hvert fald ikke dem, der gav deres mening til kende under projektets nabohøring sidste sommer. 

Her modtog forvaltningen 79 indsigelser som overvejende var kritiske — og til tider påfaldende ens i ordvalget, hvilket kan skyldes at en standardformular er blevet delt blandt kvarterets beboere.

Især byggeriets udformning og funktion mødte kritik. 

Mange lokale pegede på, at der i stedet for ungdomsboliger burde prioriteres byggerier, der kunne tiltrække flere børnefamilier for at styrke diversiteten i kvarteret, der i forvejen har fået en stor portion ungdomsboliger tildelt de senere år.

Tagterrassen mødte også kritik. Mange unge under åben himmel på fjerde sals højde, kan udfordre natteroen gevaldigt, lød advarslen.

"Vi kan se fra de omkringliggende studiebolig-byggerier med tagterrasser, at støjgener for naboer er uundgåelige," lyder det eksempelvis i et høringsvar.

"Uden arkitektonisk overskud"

Endelig mente mange, at arkitekturen ikke forhold sig til sine omgivelser.

Det nye byggeri bliver kaldt "generisk" og "uden arkitektonisk overskud". 

"Er det ikke muligt for Københavns Kommune at stille større krav til det arkitektoniske kvaliteter," lyder et spørgsmål, som nok er blevet stille i hovedstaden mange gange de sidste 30 år.

Hele kvarteret omkring Provstevej er i dag kendetegnet ved en adspredelse i arkitekturen, som lokaludvalget og områdets beboere gerne vil beskytte mod for megen ensartethed med moderne byggeprojekter.

Netop dén beskyttelse er politisk vedtaget for nylig ved blandt andet at udnævne 98 byggerier i området som 'bevaringsværdige' for dermed at sikre lidt af områdets sammensurium af byggestile, der byder på alt fra værksteder fra århundredeskiftet til elitære palæhuse. Men det betyder ikke, at der slet ikke kan bygges nyt i området.

Tilladelse givet

På Bispevej førte de mange protester sidste november til, at politikerne på ny måtte tage stilling til sagen.

Men Københavns Kommune konstaterede, at lovgivningen levner meget få handlemuligheder for sager som denne, når en ældre lokalplan ikke regulerer boligstørrelse.

Trods de mange protester endte byggetilladelsen derfor med at komme i hus, og byggeriet er nu i fuld gang. Det er de rådgivende ingeniører hos OBH, der har udarbejdet planerne for byggeriet.

Om dette bliver et af de sidste kapitler i studieboligernes Nordvest-indtog — eller om flere er på vej — vil vi formentlig snart vide mere om. Københavns Kommune er nemlig i fuld gang med at gennemføre en plan om 12.000 nye ungdomsboliger frem mod 2031. 

Planen blev iværksat for at gøre det lettere for særligt studerende at finde en bolig der er til at betale på et meget ophedet boligmarked. Men planerne har på det seneste modtaget kritik for reelt at resultere i mange små, dyre boliger i byen.

Under prædikatet 'ungdomsboliger' har private udviklere nemlig kunnet få dispensation fra gældende regler om boligstørrelser og dermed opføre adskillige byggerier med meget små boliger. Men om det er unge eller studerende der efterfølgende flytter ind, kan der ikke stilles krav om.

Og med eksempelvis huslejer på omkring 10.000 kr. for en 'ungdomsbolig' på 33 m² i de nye 'Kaktus Towers', er det langt fra altid SU-modtagere, der ender med at bo i boligerne.