Ansigtsløftning til turistsite
Københavns besøgende behøver ikke længere rode rundt i internettets underlige afkroge for at finde tips og tricks til vores dejlige by.
Wonderful Copenhagen har nemlig netop relanceret turistguide-sitet visitcopenhagen.dk i ægte web 2.0-stil, som skal gøre det nemt at få et alsidigt overblik over alle de mange tilbud.
Hjemmesiden kombinerer traditionel turistinformation med blogposts af vaskeægte københavnere, som røber deres københavnske hemmeligheder og afslører deres yndlingssteder.
Alt sammen bakket op af videoer fra Youtube, fotos fra Flickr, Facebookupdateringer, vejrudsigter, kort og generelle gode råd.