Amager Bakkes bynatur bliver vild, frodig og hårdfør
Se de nye tegninger af tagparken, der spås at blive Københavns nye vartegn.
I 2018 forvandles Amager Bakke fra byens nye mastodontiske forbrændingsanlæg til byens nye mastodontiske forbrændingsanlæg med park og skianlæg ned ad taget.
Virkeliggørelsen af den ellers så utopiske idé er snildt det mest spektakulære byggeri i København i år, og også på verdensplan et af de absolut mest imødesete – med spænding fremhævet af det ene internationale arkitekturmedie efter det andet i forudsigelserne for 2018.
Røgen har spruttet ud af Amager Bakkes skorsten siden midt i 2017 som et tydeligt tegn på tryk på kedlerne, der producerer varme og strøm til hovedstaden. Tagparken Copenhill forventes nu at åbne omkring 1. oktober, tids nok til, at der kan suses ned ad de københavnske helårspister i efterårsferien.
Mens vi venter, har landskabsarkitekterne fra SLA offentliggjort det endelige design af de kommende naturoplevelser på byens urbane bjergside. Det er Bjarke Ingels og hans drømmefabrik BIG, der har tegnet selve bygningen og Copenhills skianlæg, men de grønne omgivelser er det bynatureksperterne SLA, der står for.
Og det skal blive en vild og sanselig bjergnatur-agtig natur med planter, stenlandskaber, buske og hele 130 træer, der kommer til at danne ramme for alle de forskellige friluftsaktiviteter, som Copenhill vil tilbyde med enestående udsigt over København og Øresund.
Foruden skiløjperne med kunstunderlag får den grønne tagpark også både vandrestier, løberuter, udsigtsposter, klatrevægge, fitness-redskaber, legepladser og en café på toppen 85 meter oppe – læs meget mere om alle aktivitetsmulighederne på Amager Bakke og designet af skianlægget her.
Højt, stejlt og vamt tag
Som alt andet omkring Amager Bakke, er det en usædvanlig udfordring, SLA har fået, for der er simpelthen aldrig blevet opført noget lignende før.
Tagparkens højde og stejle hældning stiller store krav til plantedesignet og landskabets opbygning, for ikke at tale om bygningsbjergets indmad af forbrændingsovne, energikedler og dampturbiner, der nogle steder medfører, at tagoverfladen er omkring 60 grader varm.
Små 100 meter over byen er vind- og vejrforholdene noget mere komplicerede end nede i gadeplan og byder på vanskelige levevilkår for træer og planter. Og dertil kommer selvfølgelig sikkerhedshensynene til de besøgende – og til de 2-3 tons tunge fyrretræer selv, der gerne skulle blive stående på en stigning, der svarer til Møns Klint, når det blæser op i København.
Efter eksperimenter og test af forskellige typer bevoksning og materialer er særlige vegetationsmåtter med blandt andet græs og urter blevet dyrket på forhånd, så de er robuste og levedygtige inden de flyttes op på bjergsiden. Arbejdet med at formgive landskabet på taget er startet efter årsskiftet, mens selve beplantningen går i gang til foråret.
SLA kalder selv resultatet for et vildt, frodigt og hårdført grønt naturdesign, der muliggør helårsbrug af tagparken med det bedst mulige mikroklima og mest muligt læ for de aktive gæster:
»Et frodigt byrum med en stærk æstetisk og sanselig bynatur, der giver værdi for alle københavnere hele året rundt,« lover partner i SLA, Rasmus Astrup.
En grøn bombe for naboerne
Som en indbygget bonus bliver tagparken udformet, så det grønne design naturligt vil sprede sig og smitte af på de nærmeste omgivelser.
»Tagparkens natur er designet til at tiltrække et bredt udvalg af fugle, bier, sommerfugle og insekter, hvilket i sig selv vil give en dramatisk stigning i biodiversiteten i området. Og ved hjælp af naturlig bestøvning og frødispersion kan vi faktisk sprede tagparkens natur, så den også bliver til gavn for de omkringliggende industriområder, parkeringspladser og boliger. På den måde vil Amager Bakke fungere som en generøs "grøn bombe", der radikalt vil øge hele områdets biodiversitet og grønne profil,« siger Rasmus Astrup.
I København har SLA senest skabt SUND Naturpark med byens længste gangbro zigzaggende rundt om Panums nye kobbertårn.
Forbrændingsanlægget Amager Bakke er opført af Amager Ressourcecenter (ARC), der ejes af kommunerne Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby.
Tagparken Copenhill er selvstændigt finiansieret af fonde og ejerkommunerne.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
