Bænke-broen i kanalbyen

Der er ret så koldt på den nye bro i Sydhavnen på sådan en tidlig, blæsende januardag.

Alfred Nobels Bro blev indviet lige inden jul og går ikke på tværs af havnen over til Amagersiden men på langs, hen over kanalen Frederiksholmsløbet, hvor den med både cykelsti, fortov og vejbane i begge retninger forbinder nybygger-halvøerne Enghave Brygge og Teglholmen.

Fodgængere og cyklister har dog indtil videre broen i hele dens bredde for sig selv, for vejbanen åbner først for biler, når metrostationen ved siden af er bygget færdig i 2023.

Det nye Sydhavns bløde trafikanter bliver desuden forkælet med en intet mindre end 70 meter lang opholdsbænk langs den vestlige side af broen, skulpturelt svungen og beklædt med træstokke af mahogni på den bærende stålramme.

Selvom det tropiske træ har fået en kølig velkomst i det københavnske vintervejr, er det ikke svært at forestille sig, at bænken og broen vil virke helt anderledes tillokkende for fodgængere på en solrig sommerdag langs havnevandet.

Se mange flere billeder fra bænke-broen i fotoserien: Alfred Nobels Bro: Bindeled og mødested

Sidste hul i Havneringen

Alfred Nobels Bro over Frederiksholmsløbet er 90 meter lang, 18 meter bred i enderne og 23 meter i midten, hvor den buler ud i en lille udsigtsplatform.

Når den er opkaldt efter den svenske ingeniør, der opfandt dynamitten, så er det i tråd med vejnavnetemaet på Enghave Brygge-siden af broen, hvor alle gader, pladser og parker i det endnu spæde kanalkvarter opkaldes efter en modtager af Nobels Fredspris.

I retning mod nord afkorter den direkte forbindelse fra Teglholmen til Enghave Brygge også den videre rute ind til byen, der for cyklisterne nu kan gå uden om stærkt befærdede Vasbygade, én af byens største indfaldsveje. Mod syd går ruten videre til Teglværksbroen, der siden 2011 har forbundet Teglholmen med det nye Sydhavns sydligste kanalboliger i Sluseholmen.

Dermed lukker Alfred Nobels Bro også det sidste større hul i Havneringen, den 13 kilometer lange rute for bløde trafikanter, der giver københavnerne mulighed for at slentre og cykle langs kajkanten hele vejen rundt i Inderhavnen.

70 meter lang skulptur

Ud over at binde de boomende havneboligkvarterer bedre sammen er det målet, at byens formentlig længste bænk med udsigt til vandet skal gøre Alfred Nobels Bro til en destination og et mødested i sig selv, lige op af områdets metrostation.

Mahogni-bænken vender mod aftensolen og følger broens varierende krumning som en 70 meter lang skulptur, der tilbyder siddepladser i flere niveauer i rundede, bølgende former. Den er designet af arkitekterne fra Cobe, der senest også har arbejdet med træstokke på indersiden af det nyåbnede bibliotek og kulturhus i Tingbjerg.

I broens indledende leveår kan der altså hænges ud på bænken uden biler i ryggen, men også uden udsigt til større skibe under bugen, for selve brodækket er støbt af 4.200 tons beton og kan ikke åbnes for sejlende, der ikke holder sig under de tre meters frihøjde.

Udsigt til alle verdenshjørner

Den er stadig flot, udsigten, hvis altså man er til transformerende industrihavne og byggeaktivitet. Her er containere og skure i lange rækker, og horisonten mod nord er opdelt af utallige skorstene og kraner.

Mod øst ser man over havneløbet mod Nokken og den nye Havnevigen, hvor de runde hvide højhuse står i en ensom klynge med fugleflokke dansende om de øverste etager. Mod vest giver bænken første parket til det nye Sydhavn, med Frederiks Brygge for enden af Frederiksholmsløbet, og det tiltagende byliv ved og i havnebassinet.

På land mod nord stikker H.C. Ørstedsværket op, og her kommer også den nye metrostation til at ligge, indtil videre indhegnet af Europas længste sammenhængende graffitiværk. I broens sydvendte ende skyder inden længe den første nybyggede københavnerkirke i 30 år op på initiativ af menighedsrådet i Sydhavn Sogn.

Se mange flere billeder fra bænke-broen i fotoserien: Alfred Nobels Bro: Bindeled og mødested