pixel

Adopter et bed på Vesterbro

kbh magasin

Går du på Vesterbro og savner en plet jord at stikke dine grønne fingre i, så kommer projekt Blomstrende By nu til undsætning.

57 blomsterbede på de vesterbroske gader kan nemlig adopteres for sommeren. Adoptionen indebærer, at du skal så, vande, luge og i det hele taget øse kærlighed over dit udvalgte bed indtil efteråret sætter ind.

Du må gerne tage mere end ét bed og kan komme på workshop med Københavns Kommunes gartnere, der deler ud af branchehemmelighederne.

De fleste af bybedene ligger omkring Enghaveparken, men der er også muligheder i blandt andet Dybbølsgade og Frederiksstadsgade. Du finder din favorit og lægger billet ind på den via Blomstrende Bys Facebook-side.

Blomstrende By skydes i gang 5. juni med et arrangement i Enghaveparken efterfulgt af fællessåning.

Bag adoptionerne står Områdefornyelsen Centrale Vesterbro, Vesterbro Lokaludvalg og Københavns Kommunes Center for Park & Natur.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling