Selvforsynende bybonderøve
Friskfangede fisk fra havnen med grøntsager fra taghaven on the side. Storbyfænomenet urban farming spreder sig i København.
Selv inkarnerede storbyboere kan få nok af supermarkedernes præfabrikerede samlebåndsvarer og få en instinktiv trang til at grave kartofler op af jorden eller kappe hovedet af en høne.
For glæden ved at sætte tænderne i noget hjemmedyrket, hjemmeopdrættet eller hjemmefanget hører ikke kun til langt ude på landet - københavnernes interesse for lokale fødevarer og såkaldt urban farming er steget voldsomt.
Urbant landbrug lyder måske umiddelbart som en noget modsætningsfuld konstellation. Landbrug i den traditionelle forstand kræver masser af plads, åbent land og uforurenet jord – ikke just hvad der findes mest af i en tætbygget storby. Derfor må der i bymæssige sammenhænge tænkes i alternative baner, hvis maden på bordet skal være fra egen høst.
Nørrebros tag-køkkenhave På taget af Blågård Skoles bygning ved Skyttegade, har foreningen DYRK Nørrebro forkortet vejen fra jord til bord gevaldigt. De har nemlig plantet en kæmpemæssig køkkenhave på et af skolens 250 kvadratmeter store tage. Og de dyrkede højbede, en slags overdimensionerede blomsterkasser, bugner af tomater, radiser, gulerødder, ærter, bønner og meget mere.
Sommeren over kan lokale køkkenhaveentusiaster få jord under neglene, og interesserede privatpersoner, caféer og foreninger kan låne mobile højbede af DYRK Nørrebro og selv prøve kræfter med grøntsagsdyrkningen.
Også på Amager er en urban køkkenhave dukket op. Prags Have er et midlertidigt byeksperiment som skal få amar'kanerne med på urban gardening-bølgen, og skifte amagerstængerne ud med økologiske, hjemmedyrkede tomater.
Street fishing En underkategori til urban farming er by-disciplinen street fishing. Fiskeri er som bekendt en sjov måde at slå tid ihjel på, og er man heldig at få bid, er aftensmaden reddet.
Københavns Kommune har sammen med københavnske lystfiskere udpeget tre officielle fiskespots, som man frit må kaste ud ved, hvis man har fisketegnet i orden. Det drejer sig om Fiskerihavnen i Nordhavn, og Lynetten og Slusen - begge i Sydhavn.
Her kan du roligt fange hornfisk, torsk og ørred, men får du andre fisk på krogen, skal du måske tænke dig om to gange før du smider dem på panden. Mange af havnens øvrige fiskearter har nemlig et alt for højt indhold af kviksølv.
Sød summen Har du et loft og en sød tand er urban biavling måske noget for dig. Et enkelt bistade kan forsyne dig med 40-50 kilo honning om året,og husk nu: det er hvepse - ikke bier - som er de onde, marmelademadsforfølgende stikkere.
Biavl i København er ganske lovligt. Honningkendere påstår endda, at byhonning smager bedre end landhonning, fordi bybierne kan suge nektar til sig fra eksotiske blomster i Botanisk Have og byens mange parker. Landbierne derimod skal lede længe efter andet end bare ukrudtsblomster og raps, og derfor skulle smagen efter sigende være kedeligere.
Bi-projektet Bybi slipper i løbet af sommeren hele 3 millioner bier ud i København. Bierne skal blandt andet bo på taget af Det Europæiske Miljøagentur på Kongens Nytorv, og på taget af Bella Centeret - til glæde for morgenmadsgæsterne på Bella Sky Comwell.
Hvis alt går vel kan bybiernes honning købes i butikker senere på året, så du kan glæde dig til honningmader af pollen fra Københavns blomster, selvom du ikke selv har stukket hænderne i biboet.
Kaglen og kyllingelår Måske drømmer du om hyggelig kaglen fra en hønseflok i baggården, som glædeligt æder dit køkkenkompost og kvitterer med frisklagte økoæg og fuldfede kyllingelår?
Faktisk må du gerne holde høns i København - helt op til 10 styks ad gangen endda. Den eneste forudsætning er at dine naboer er med på idéen, så du skal lære din hane ikke at gale for tidligt og forberede sig på at dele den daglige æggehøst med opgangen.
Desuden skal du være opmærksom på, at et hønsehold ofte tiltrækker uønskede gæster som mus og rotter, hvis hønsehuset ikke rottesikres grundigt. Og det er ikke sikkert, dine naboer tør løbe den risiko.
Vertikalt vindueslandbrug Hvis du ikke har mulighed for en eneste plantekasse eller baggårdskvadratmeter, kan du gøre som i virkelig kompakte storbyer, for eksempel New York.
Her har nogle snedige Brooklyn’esere opfundet såkaldt window farming: et projekt som gør det muligt at dyrke en hængende køkkenhave i vinduet, kun ved hjælp af genbrugte plastikflasker, tynde vandslanger - og så lige en luftpumpe og noget gødning.
Window farming er nemlig en jordfri fornøjelse, hvor næringen kommer fra gødningsfuldt vand der pumpes gennem flaske-urtepotterne via vandslanger.
Har du en vindueskarm-gartner i maven, deler The Windowsfarm Project på nettet erfaringerne med at bygge en vinduesfarm op fra bunden - eller du kan erhverve dig et window farming-begyndersæt i netshoppen.
Dyrk det før din nabo!