Flere singleboliger til københavnerne
Den nye kommuneplan slækker på kravet om store lejligheder i nybyggeri. Det åbner op for flere og mindre lejligheder — især i de nye bydele.
Mens de fleste københavnske børnefamilier formentlig sagtens kunne bruge 20-30-40 kvadratmeter ekstra i deres lejlighed, sukker mange studerende, ældre og singler efter en mindre bolig, der er til at betale.
De senere år er det imidlertid gået den forkerte vej. Byens mange nye boligbyggerier har ikke kunnet følge med efterspørgslen, og priserne på lejligheder under 60 m2 er ifølge Boligsiden.dk steget cirka 11 procentpoint mere end prisen på større lejligheder mellem 2014 og 2019.
I København har en del af problemet ligget i kommuneplanen, der siden 2004 har indeholdt et krav om, at 75 procent af alle nybyggede boliger i gennemsnit skulle være 95 m2.
Intentionen var at sikre plads til de mange børnefamilier, der nu foretrækker at blive boende i byen frem for at flytte til forstæderne, men det har medført, at der er blevet bygget færre boliger til en anden hurtigt voksende gruppe: singlerne.
Lejligheder ned til 40 m2
Men nu kommer der mere balance i boligmassen. I den nyligt vedtagne kommuneplan er der blevet blødt op på kvadratermeterkravet, så kun halvdelen af arealet i nybyggede boliger nu falder ind under 95 m2-reglen.
Samtidig sænkes minimumsstørrelsen på såkaldte familieboliger, så de nu må have størrelser på helt ned til 40 m2 i nye boligområder og 50 m2 i den eksisterende by. Tidligere har størrelser under 50 m2 været forbeholdt ungdomsboliger og lignende.
Målet med kommuneplanen er at skabe 60.000 nye boliger i København frem mod 2031. Heraf skal en fjerdedel være almene boliger.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!