Fælles grund mellem Hovedbanen og Vesterport
En kuperet plads over banegraven, ført hele vejen til Vesterport og med underjordiske markedshaller.
Banegraven har været et debatteret emne i den senere tid. Selv ser jeg et stort potentiale i det, som i dag kun er en tom skal, som kiler sig direkte ind i Københavns absolutte center. Et særdeles spændende areal med en unik værdi. I en kontekst som blandt andet er en medvirkende symbolbærer for Københavns historiske udvikling – med nogle af byens ældre og nyeste byggerier.
Det blev for mig naturligt, at mit afgangsprojekt ved Kunstakademiets Arkitektskole stiller spørgsmål ved udviklingen – at markedskræfter og salg prioriteres i højere grad end det sociale aspekt og de frie rum i vores hurtigt voksende storby.
Mit projekt søger at udnytte banegravens tomrum for at introducere et nyt og fælles rum, som alle frit kan krydse. Dette fremfor at etablere et fundament over graven, for så at introducere det klassiske byggeri, som vil skabe barrierer og har kommercielle intentioner, og som ikke nødvendigvis gavner fællesskabets interesser.
Fælles grund blev naturligt navnet, og arealet er tænkt som et fristed for fællesskab, både for byens indbyggere og besøgende. Det lægger sig både i og over banegraven. En omfangsrig landskabskonstruktion, som dækker over 20.000 m2 af banegraven fra Hovedbanegården til Vesterport Station, som vi skal kunne bevæge os både under og ovenpå.
Under pladsen, i graven, vil der komme nye og vigtige funktioner, herunder markedshal, cykelforbindelser og cykelparkering samt ramper og trapper direkte fra pladsen, som skal skabe en mere effektiv forbindelse mellem nord, syd, øst og vest af byen.
Samler, forbinder og blander
Projektet udnytter et uset felt i storbyen for at skabe et irregulært rum. En offentlig plads i byens absolutte midte, som skal kunne rumme et mylder med titusindvis af mennesker, men som også skal kunne fyldes op af den enkelte, som står og oplever mulighederne helt alene – netop et frirum.
Min ambition er, at pladsen skal blive et sted der samler og forbinder flere rumoplevelser i en dynamisk helhed. Et sted der på én gang er urbant og landskabeligt, på samme tid hverdagslig, højtidelig og overskridende ved at lade det ene træde frem i det andet.
Pladsen skal kunne rumme en række forskelligartede interaktioner; gennemgang til by og ankomsthal, vente- og opholdsrum, ankomst til markedshallen – såvel som kulturarrangementer, herunder koncerter, festivaler, politiske arrangementer, demonstrationer og folkemøder.
Pladsen følger det eksisterende landskab og de historiske nedslag: Banegraven, Hovedbanegården, Astoria, Royal Hotel og Buen, som er vigtige kulturelle og historiske punkter i København, men som også er ”lukkede” og/eller overfyldte institutioner. Pladsen skal skabe det frie og åbne opholdsrum herimellem.
For at rummet skal kunne eksistere på en af de mest centrale og dermed en af de mest kommercielt værdifulde beliggenheder i hovedstaden, er flere af stedets eksisterende funktioner flyttet under jorden – tomrummet i graven åbner mulighed for udviklingen af en markedsstruktur under pladsen. Snittet har sin konkave form for både at give plads til strukturen i graven, og samtidigt give pladsen dens særegne landskabelige udformning som møder byen.
På kryds og tværs
Pladsens overflade er som byens rum teglstensbelagt, men med et skiftende flimmer af glassten som er forbundet med de elliptiske udskæringer i hvælvene under pladsen.
Pladsens plan er udformet med tre nedgange fra Hovedbanegården og to fra Vesterport Station ned til pladsens indre. Den østlige nedgang fra Hovedbanegårdens side er en cykelgennemgang med forbindelse til parkering, mens de to andre nedgange er store ramperum tænkt til gående, for at skabe en flydende forbindelse gennem hele den indre struktur med ankomst til butikkerne og markedet.
Fire trappenedgange er placeret i pladsens center for at gøre det muligt at kunne bevæge sig til og fra markedet og butikkerne oppe fra byens infrastruktur, hvor Vesterbrogade fortsat vil krydse den kuperede plads.
Du ledes ned ad ramperne fra byens niveau både fra Hovedbanen og Vesterport. Fra Hovedbanegården og ned via ramperne, som ligger over togtunnelerne, kan du krydse strukturen med tværgående trapper gennem butikkerne.
Tre isolerede kerner møder bunden af graven og opererer som det bærende, det er her butikker og caféer fra den fjernede bygning mellem Buen, Royal Hotel og den nuværende banegrav er tegnet ind. Dobbelthøje rum forbundet med broovergange og trapper ned til grundniveauet, hvorfra togene afgår. Her kan du fornemme at togene farer forbi udenfor vinduerne.
I hver ende af strukturen ligger to tunneller til cykelgennemgang og cykelparkering. Imellem Hovedbanegården og Astoria Hotel skabes der en ny gennemgang. Grundet niveauskiftet kan det nu lade sig gøre at cykle fra Reventlowsgade og ind i den vestlige cykelgennemgang. Begge gennemgange, i hver sin ende af tværsnittet, trækkes gennem hele længdesnittet.
Ramperummene fører videre til markedshallen, som består af tre store haller og to cykelgennemgange åbnet til et nyt fælles rum. Det næste led er forhallen, der ligger som en forlængelse af den centrale markedshal. Hele rummet er tilført en rampe og skal føre selve pladsen ned under gadeniveau fra området ved Vesterport Station.
En rolig forbindelse
Projektet skal opleves som et landskabsrum i den urbane fortættede struktur, tømt for de sædvanlige artefakter, markeringer og visuel støj. Således at der kan opstå en åbenhed, hvor andre fortællinger kan blive til – det sociale og det eksistentielle, etc.
Projektet står som et frirum under himmelen i byens midte. Pladsen skal favne vores strømninger og give os mulighed for at opleve en fælles sammenhæng. Den skal etablere en særlig og usædvanlig ankomst til byen.
Pladsen har stærke formkontraster til byen og åbner muligheden for at finde ro i kaosset, i mødet mellem det bløde og det hårde, det organiske mod det geometriske.
Pladsen opfylder en vigtig funktion i menneskets dagligliv – de samles på pladsen. Den er i stand til at iscenesætte noget på en anden, mere overskridende og betydningsfuld måde. Den er hverken ren funktionel eller ren symbolsk – den er en forbindelse.
'Fælles grund/Common Ground' er Amanda Lyngesens afgangsprojekt fra Kunstakademiets Arkitektskole, 2017. Kontakt og flere projekter på amandalyngesen.com.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
