Voksenhule på Vesterbro

Man er ikke i tvivl om, hvad der er i gære. Caféens navn K-A-F-F-E står skrevet med store bogstaver af træpinde, garneret med grønt neonlys og blomstrende lavendel.

Indenfor lokker lyset fra de varme, gule lamper, og fra den hjemmebyggede bar i midten af rummet, langes der lækker, billig fairtrade kaffe over disken.

Selvom kaffen er mindst lige så god som på byens andre gode kaffesteder, koster den 10 kroner mindre. Hvad med en en espresso til 15 kroner eller en Latte to-go for en flad 20'er? Og så får du endda en sludder, lidt kaffeinfo og en tur i Vesterbros nye hule med i købet.

Ikke to er ens Hver eneste kop på hylden over kaffemaskinen er forskellig, og det samme gælder stedets siddepladser. Caféen er bygget af Bureauet Detours, som er et kunst- og arkitekturfællesskab, der bevæbnet med hammer, sav, søm og fantasi har bygget spraglede og sjove indgreb i Københavns offentlige rum.

Du kender dem måske fra sommerens Trailerpark Festival, eller måske gik du i barndom da der pludselig hang gynger i mange Københavnske træer.

Nu er bureauet rykket indendørs på Istedgade. Og ud af skovtømmer og genbrugstræ fra trælaster, har gruppen bygget lige nøjagtigt den hule man drømte om som barn – men i voksen skala.

”Man gør det man er god til,” siger Tue, som er en del af Detours og har været med til ombygningen fra skønhedssalon til kaffebar. Han er god til det grovere arbejde og snedkerløsninger, mens Maria, som står bag baren i dag, er mere til detaljer. Hun har blandt andet lavet den store lysekrone, med fangarme af farverige træsplinter, der strækker sig ud under loftet.

Lad det gro Uanset om Detours bygger en legeplads i Kolding eller indretter Henrik Vibskovs nye butik i Norge, bruger de ”Haveplanen”. Den går ud på at tegne projektet uden faste højder, og først når arbejdet går i gang, tager tegningen form.

På den måde ”vokser” projektet ud af tegningen – nøjagtigt som groende planter i en have. Problemer som opstår, løses hen ad vejen.

”For eksempel skulle baren være cirka så høj,” siger Tue, og viser barhøjden i afstanden fra gulvet til en hånd ud for maven. ”Det ved man jo først, når man er i gang.”

Fantasi frem for computer Resultatet af kreativiteten og "gør-det-selv"-evnerne er en fantasiverden uden lige. Hver eneste kvadratmeter er fuldt udnyttet, og man kan undre sig over, hvordan det overhovedet er muligt at indbygge så mange hyggelige kroge og hjørner på så lidt plads. Caféen er labyrintisk og i flere niveauer, og udover siddepladser langs rummets vægge, er her er både vinduespladser til gade-spionering, en hængekøje til at dase i og endda en grøn ryatæppe-bakke med indbygget hemmelig hule.

Caféen tiltrækker et blandet publikum, unge såvel som gamle, og især byens seje vesterbro-unger inklusive forældre, har fået smag for Kaffe.

Der er oplevet panikgråd fra børn, hvis forældre syntes, at det var på tide et vende snuden hjemad, og endda hørt om trodsige rollinger, som truede med at flytte ind på cafeen, hvis forældrene ikke kunne bygge en hule magen til derhjemme. De sølvgrå Apple-computere, som hærger mange andre københavnske cafeer, slipper du for på Kaffe - bordene er simpelthen for små.

”Hvor man kan lide at være, er ikke nødvendigvis, hvor man kan lide at arbejde.” siger Tue, men fastslår, at det ikke har været deres intention at udelukke nogen med de små borde. Til gengæld har de et stort udvalg af mobiltelefonopladere.