Nu skal ude­servering afmærkes

En længere diskussion om hvorvidt barer skulle lukke og slukke for udeservering klokken 22 endte dengang med at stjæle en del mediefokus.

Dét blev i sidste ende ikke til noget, men det gjorde en række andre nye reglertil gengæld.

Blandt andet blev det nærmere defineret, hvor meget plads til udeservering byens caféer og restauranter må benytte — og hvordan det skal håndhæves.

Prikker holder skik på fortovet

Fremover vil en café eller restaurant, der har fået tilladelse til udeservering, meget tydeligt få markeret sit tildelte udeareal i form af grå prikker af termoplast, der smeltes ned på fliserne eller asfalten.

"Udsmykningen" klarer kommunen, når tilladelsen til udeserveringen er klar på baggrund af ejernes get ønske til opstillingen.

På dén måde skal det gerne blive lettere for både serveringsstederne og gæsterne at se, hvor langt et tætpakket bord fuldt af brunch, cappucino og smartphones kan flyttes, før det fylder for meget.

Og dermed vil der forhåbentlig også opstå færre situationer, hvor bordene langsomt "migrerer" så meget, at hele fortovet bliver blokeret.   

Prikkerne — dengang turkise og ikke grå — blev sidste år testet i en række forsøg på udvalgte caféer og blev som udgangspunkt godt modtaget.

Men plads er der som bekendt ikke altid meget af på de københavnske fortove, og dét problem løser de nye mærkninger naturligvis ikke.

Står bordene og stolene ud til fortov med én fliserække skal der ifølge de nye regler være plads til en 'ganglinje' på mindst 80 cm — svarende til bredden på en kørestol. 

Det vil ikke efterlade meget plads til fodgængere, der flere steder formentlig må krumme sig for ikke at få mayonnaise på ærmet — eller må ud på kørebanen for at kunne passere hinanden.

Men samme problem finder man steder i byen, hvor der ikke er udeservering — ganske enkelt fordi fortovet er så smalt.    

Er der to fliserækker eller mere på fortovet, får udeserveringen dog ikke lov til at brede sig over det hele. I disse tilfælde skal der som udganngspunkt altid friholdes to fliserækker til ganglinje. 

Er 80 cm nok?

Da forslaget var i høring sidste år, lød det da også i mange høringssvar, at 80 centimers fri passage ikke var meget — uanset om man kom i kørestol, med et barn i hånden eller var gangbesværet. 

”Borgere med handicap skal have mulighed for at leve et aktivt og selvstændigt liv, hvilket kun er muligt, hvis samfundet er tilgængeligt indrettet for alle”, lød et høringssvar fra Handicaprådet i København for eksempel.

Ikke desto endte de endelige regler altså med at holde fast i de 80 centimeter. 

Til gengæld må udeserveringen ikke indhegnes eller afskærmes med andet end plantekasser — og det må kun ske mod kørebanen eller som afgrænsning mod en anden beværtning.

Og i Middelalderbyen bliver det som udgangspunkt slet ikke tilladt at opstille hverken plantekasser eller andre slags afskærmninger.

Dét skyldes, at fortovene her ofte er særligt smalle — og et af målene med Byrums- og Trafikplanen for Middelalderbyen fra 2022 er netop at sikre bedre fremkommelighed.  

Forsøg skal tage trykket af Indre By

Da de nye regler for udeservering skulle vedtages sidste år, var der fra politisk side en del fokus på at begrænse udeserveringen til klokken 22 om aftenen af hensyn til byens beboere, som ikke alle var glade for nattelivets betydning for nattesøvnen. 

Sådan gik det dog langt fra. Ja, nærmest tværtimod.

I stedet lyder reglerne nu, at serveringerne typisk kan foregå fra klokken 8 om morgenen til 24 om aftenen.

Derudover bliver 37 udvalgte pladser i byen del af en forsøgsordning, hvor udeserveringen kan fortsætte helt til klokken 2 om natten i perioden 1. april til den 30. september — altså når party-sæsonen for alvor står på.

De 37 steder ligger alle uden for Indre By, hvor der i forvejen er en høj koncentration af udeservering og medfølgende natteliv på gaderne.

Det nye klokken 2-forsøg omfatter blandt andet Kødbyen og Jernbanebyen på Vesterbro, Bopa Plads og Trianglen på Østerbro og Nørrebroparken og Mimers Plads på Nørrebro. 

Forsøgsperioden varer fire år og blev indført på baggrund af et forslag fra Enhedslisten, Radikale, Alternativet og Venstre.

Tanken var netop at tage lidt af festpulsen i Indre by og på Indre Nørrebro — hvor mange af de mest støjende eskapader i dag finder sted.

Men derudover blev det altså også besluttet, at størstedelen af restauranter og barer i København som udgangspunkt fortsat skal lukke udendørs ved midnat.