København­erne udleder mindst CO2 i Danmark

Og nu kan de rent faktisk sætte konkrete tal bag ordene.

Energistyrelsen offentliggjorde nemlig i slutningen af august det seneste CO₂-regnskab for alle 98 danske kommuner.

Og her kan man se, at København og Frederiksberg er milevidt foran resten af landet, når det gælder udledning pr. indbygger.

Fire Paris-rejser pr. frederiksberger

I 2022 udledte hver indbygger i Frederiksberg Kommune således 1,2 ton CO₂ i gennemsnit, mens hver københavner stod bag 1,5 ton.

Ét ton CO₂ svarer rundt regnet til udledningen fra knap 8.000 kilometers kørsel i en gennemsnitlig benzinbil — eller fire flyrejser fra København til Paris.

Lige i hælene på Frederiksberg og København kommer omegnens Rødovre, Dragør og Gentofte med mellem 2,3 og 2,4 ton CO₂ pr. indbygger — og i top ti er Helsingør (2,7 ton) den eneste kommune, der ligger uden for Storkøbenhavn.

Helt anderledes ser det ud i Tønder Kommune i Sønderjylland, hvor hver borger i gennemsnit udledte 25,7 ton CO₂ i 2022 — og dermed er Danmarks mest CO₂-udledende pr. indbygger.

Det er altså næsten 20 gange så meget som hovedstadens indbyggere.

Industrien trækker fra

Tallene dækker blandt andet over virksomheders og boligers energiforbrug, udledning fra landbrug og kemiske processer og fra transport med alt fra bil til fly,

Og dykker man ned i tallene, bliver årsagerne til de store forskelle mellem landets kommuner åbenlyse.

For eksempel er de store industrivirksomheder i de seneste årtier i stort tal flyttet ud af hovedstadsområdet, mens de i stedet er blevet koncentreret i kommuner som Aalborg, Kalundborg og Fredericia.

Et velkendt eksempel er Carlsberg-bryggerierne, der efter cirka 150 år ved Valby Bakke rykkede det meste af sin danske produktion til Fredericia i 2008.

Byboere er "grønnere"

Aalborg er landets 4. største by og også én af de allermest CO₂-udledende pr. indbygger.

Det skyldes dog især, at man i det nordjyske er hjemsted for cementvirksomheden Aalborg Portland. "Fremstillingsvirksomheder" står i Aalborg for 5,45 ton CO₂ pr.indbygger, mens tallet på Frederiksberg er 0,06 — blot cirka 1% af tallet for Aalborg.

Generelt er storbyboere nemlig mindre CO₂-udledende end dem på landet og i mindre byer — især på grund af transport og energi til opvarmning.

Kun 25% af de voksne københavnerne ejer f.eks. en bil, og et flertal bruger dagligt cyklen eller den offentlige transport.

I landkommuner er beboerne derimod ofte nødt til at køre langt for at komme på arbejde, og det foregår som regel i bil.

Og selv om københavnerne gennemsnitligt er de største forbrugere af flyrejser på landsplan, er det ikke nok til at gøre en større forskel i det samlede regnskab.

Storbyboere har gennemsnitligt også mindre boliger, som kræver mindre energi at opvarme.

De kan benytte sig af fjernvarme, der har en relativt lav CO₂-udledning.

Og så kan etageboliger være — men er ikke altid — mere energivenlige, fordi de i sagens natur ligger tæt på hinanden og dermed kan have et mindre varmetab — potentielt, i hvert fald.

Meget CO₂ på lidt plads

Samlet set betyder det hele, at Københavns Kommune — trods et indbyggertal på næsten 700.000 mennesker — kun ligger på en femteplads, når vi ser på listen over de mest CO₂-udledende kommuner.

Mens Aalborg på førstepladsen udledte 3,8 millioner ton ud i atmosfæren i 2022 — over halvdelen fra cementproduktion — sendte København ‘kun’ godt 993.000 ton ud i atmosfæren.

Ser man på udledningen i forhold til arealet, ser det dog ikke overraskende knap så godt ud for Frederiksberg og København. Her ligger hovedstadskommunerne helt i top på listen med henholdsvis små 14.000 og godt 11.000 ton udledt CO₂ pr. kvadratkilometer.

Men pr. indbygger er hovedstadens indbyggere altså landets klart grønneste i Energistyrelsens CO₂-regnskab.

Kun en del af historien

Tallene fra Energistyrelsen fortæller dog ikke nødvendigvis hele historien.

Emil Nielsen, der er pressechef i Danmarks Naturfredningsforening og folketingskandidat for SF, har på X/Twitter påpeget en stribe faktorer, som de kommunale CO₂-regnskaber ikke tager højde for.

For eksempel er brug af biomasse — altså energi fra afbrænding af for eksempel træflis og træpiller — ikke talt med i regnskaberne.

Derudover tages der ikke højde for, at en indbygger i én kommune for eksempel kan have et sommerhus i en anden kommune, og dermed bidrage til højere CO₂-udledning her.

Og så er der hele diskussionen om såkaldte "forbrugsbaserede udledninger", der er den CO₂, som bliver udledt ved fremstillingen af de varer, som vi forbruger.

Eller med andre ord: Det kan godt være, at cementen bliver fremstillet i Aalborg, men en stor del af den bruges i byggeglade København.

Tog man dét med i regnskabet, ville det muligvis se en del anderledes ud.

Du kan selv sammenligne kommunerne og dykke dybere ned i tallene på Energistyrelsens SparEnergi-portal, som du finder her.