Ny kanal på vej syd for Refshaleøen?

For det kunstigt anlagte areal med rødder tilbage i 1870'erne hænger fast på Amager via et cirka 200 meter bredt stykke land.

Og derfor burde den retteligt hedde Refshalehalvøen.

Den manglende ø-status er nok ikke noget, som mange skænker daglige tanker. Men det kan det blive, når Lynetteholm en dag er færdiganlagt.

For Lynetteholm er heller ikke hvad den giver sig ud for at være: En holm, altså.

En 'holm' er nemlig bare et andet ord for en 'ø', og da Lynetteholm reelt "bare" er en udvidelse af Refshaleøens areal, vil den heller ikke være en ø.

Refshaleøen og Lynetteholm er egentlig bare en samlet — og markant — forstørrelse af Amager mod nord. Og når arbejdet er færdigt, vil der derfor pludselig være meget langt fra Inderhavnens vand ud til Øresund.

Men dét potentielle problem kan blive løst med ét greb, der samtidig vil afklare noget af forvirringen omkring, hvad der egentlig er en 'ø' på disse kanter:

En ny kanal syd for Refshaleøen.

Kajak + krydstogt = hårrejsende

I den netop indgåede politiske aftale om Københavns Kommunes budget for 2025 finder man et interessant punkt på side 53.

Det er egentlig ikke meget mere end en indskudt sætning. Men partierne bag aftalen erklærer, at man nu vil undersøge muligheden for at grave en ny kanal syd for Refshaleøen, så det bliver muligt at sejle her med "mindre motorbåde og kajakker".

Magasinet KBH har kigget nærmere på dokumenterne bag, og det er netop Lynetteholms komme, der har inspireret de folkevalgte i Borgerrepræsentationen til at tænke nye kanaltanker.

Når Lynetteholm er anlagt, vil alle skibe og både der vil ud i Øresund mod nord skulle sejle igennem 'Kronløbet'.

Dét er navnet på den smalle passage vand mellem Nordhavn og Lynetteholm der en dag — formentlig — også vil blive udstyret med en port, der skal beskytte det indre København mod stigninger i havvandet.

Her vil f.eks. store krydstogsskibe til Inderhavnen skulle sejle igennem — hvilket vil gøre det til en hårrejsende fornøjelse, hvis man skal samme vej i sin lille kajak eller fem meter lange motorjolle.

Og løsningen kunne altså være endelig at udfri Refshaløen af det semiotiske snyderi som den har bedrevet i halvandet århundrede: Ved at grave en kanal syd for den vil den rent faktisk blive til en ø.

I første omgang er der kun tale om en bevilling på en lille million kroner til en analyse af store og små detaljer som retfærdigvis skal på plads, inden man går i jorden:

Hvor skal kanalen graves? Hvor skal der bygges broer over den? Og hvilke opholdsarealer bør man anlægge langs den?

Det er nogen af de spørgsmål, som analysen skal kigge på.

Fra starten vil man indtænke, hvordan man kan tage ophold ved det "nye "vands bredder og f.eks. lave muligheder for at lægge til i sin kajak.

På det smalleste sted

De foreløbige dokumenter afslører, at man har kig på arealet mellem Krudtløbet og Margretheholm Havn, hvilket er ganske naturligt. Det er nemlig det smalleste stykke land, hvor Refshaløen hæfter på resten af Amager.

En stor del af arealet optages i dag blot en grusplads med lidt spredt beplantning. Men her ligger også en lille klynge boliger, og derfor kan man forestille sig, at en kanal kan komme til at skulle slå et 'knæk'.

Og så skal kanalen ikke mindst passere Refshalevej, der i dag er den eneste adgangsvej til Refshaleøen fra det øvrige København.

Derfor vil det være nødvendigt at bygge i hvert fald én ny bilbro, og man kan også forestille sig, at der vil blive kigget på en ny gang- og cykelbro på den anden side — mod Margretheholm Havn.

Fordi Refshaleøen og Lynetteholm er udset til fremtidig byudvikling, er selvsamme Refshalevej allerede udset til at skulle gennemgå lidt af en forvandling — blandt andet så den kan blive en sikrere forbindelse for byens cyklister.

Resultatet af analysen af en ny kanal forventes at ligge klar i sommeren 2026 — inklusive et økonomisk overslag. Herefter vil det være op til byens politikere, hvad næste skridt bliver.

Man skal nok ikke forvente, at arbejdet starter op inden for de næste par år. Men udgravning af nye kanaler er efterhånden blevet rutinearbejde i et København, hvor et utal af nye vandforbindelser de senere år er blevet udgravet i særligt Sydhavn og Nordhavn.