Sku' det være et stykke?

Fakta

Louise Mieritz

Aktuel i den humoristiske musikforestilling 'Evig Ung' på Nørrebro Teater, 18. sep - 13. nov

Foto: Isak Hoffmeyer

Hvilket stykke vil du ikke gå glip af denne sæson?

'Evig Ung' på Nørrebro Teater. Det skulle efter sigende være en kultforestilling. Mit problem er bare at jeg selv spiller med.
Ellers vil jeg sørge for at se 'Sort Samvittighed' på Edison til februar.

Hvilket teater vender du altid tilbage til?

Husets teater. Jeg er aldrig gået skuffet derfra. Man mærker at de har en overordnet dagsorden med det teater de sætter op. Det rykker.

Hvad er dit bedste tip til en god teateroplevelse i København

Drik dig lidt fuld inden du går i teatret ... bare lidt.

Hvad savner du på den københavnske teaterscene?

Mere vildskab og ukonventionalitet ... Overraskelser.

Fakta

Jens Albinus

Aktuel i den psykologiske teaterkrimi 'Noir' på Republique, 30. sep - 6. nov

Foto: Kim Wendt

Hvilket stykke vil du ikke gå glip af denne sæson?

For mig er teater tæt knyttet til en fornemmelse af at gå glip af noget. Jeg laver selv teater som en slags hævn over alt det jeg synes jeg går glip af. Og opsøger teatret for at se hvad jeg ud fra andres tilværelses-perspektiv går og går glip af. Når sæsonen er forbi, vil jeg helt sikkert føle at jeg er gået glip af det mest væsentlige.

Hvilket teater vender du altid tilbage til?

I sidste sæson var jeg i Københavns Musikteater og se Katrine Karlsen og Teater Grænseløs opføre 'Undertiden Lever Man'. Jeg anede intet om stykket på forhånd, men det er det mest opløftende jeg har set på dansk i flere år. Jeg vil helt sikkert vende tilbage til Teater Grænseløs.

Hvad er dit bedste tip til en god teateroplevelse i København?

Teater er lige så mærkeligt som livet er det: Det er mærkeligt at det overhovedet finder sted. Det er mærkeligt hvad vi egentlig skal med det. Og lige pludselig er det – stik mod alle odds - besynderligt opløftende. Der er gode odds for at din gode teateroplevelse kommer der hvor du mindst venter det.

Hvad savner du på den københavnske teaterscene?

Man går i teatret for at opleve det man savner. At savne er en indbygget del af teateroplevelsen. Visse aftener mærker man i teatret smertefuldt hvad man går og savner. Andre aftener kan man sige at den forestilling savnede sandelig ikke noget. Så kan man savne det.

KBH 56 guider dig over 17 sider til samtlige af Københavns 27 faste teatre og deres 91 stykker i efterårssæsonen 2010. Bladet er stadig på gaden, og du kan bladre i guiden online i arkivet.

Det kan godt være at København ikke har en international kendt musicaltradition som i London, eller en af verdens mest berømte teatergader som New Yorks Broadway. Men Københavns beskedne storby-størrelse taget i betragtning, er vi ret så forkælede når det kommer til at gå i teatret.

Der er nemlig rigtig mange teatre at vælge imellem – og de klumper sig langt fra sammen om en og samme genre.

”I forhold til byens størrelse har vi et stort udbud og et meget mangfoldigt teaterliv,” lyder det fra kreativ direktør i Have Kommunikation, Christian Have, der har indgående kendskab til dansk teater.

Han fremhæver byens børne- og ungdomsteater som noget af ’det mest spændende på verdensplan’. Vækstlaget af mindre teatre som Grob der eksperimenterer og overskrider grænser. Og byens større scener som Nørrebro Teater og Republique, der ud fra ganske forskellige profiler, laver topprofessionelle stykker. Og Nationalscenen der nu har såvel et dedikeret skuespilhus som en opera og en balletscene.

Lars Seeberg, der var formand for Teaterudvalget som i april udarbejdede en rapport om scenekunsten i Danmark, er enig i at udvalget er stort og godt. Men set med hans øjne er der alligevel en mangel:

”I modsætning til for eksempel New York og London, men også Paris, Berlin og Stockholm, er der ikke mange private teatre i København. Faktisk kun Det Ny Teater. Det er ærgerligt, for det lægger pres på de offentligt støttede teatre til også at tage sig af de lettere og mere populære genre. Det man ved at man kan sælge.”

Kig på Berlin

Selv om dansk teater med mellemrum bliver kritiseret for at stå i stampe, mener Christian Have at vi har set positive takter de seneste år.

”Betty Nansen har for eksempel vist fremsyn med deres nye tiltag C:ntact hvor de laver teater der involverer og taler til unge nydanskere. På mange af de mindre scener har vi også set en klar produkt-udvikling. Teatret er blevet mindre forudsigeligt. Man går ikke længere bare ind i en sal, ser et stykke og går ud igen. Nu går teatret i klinch med virkeligheden.”

Christian Have mener nu stadig at der er højt til loftet og at København især kunne lære af en by som Berlin.

”Her har man en helt enorm udvikling, eksperimenterer meget og bryder grænser ned. Byen har selvfølgelig også en helt anden historie og nogle voldsomme begivenheder at ta’ fat på som ofte er grobund for rigtig godt teater. Men byen er også meget åben for nye impulser og nye folkeslag. Og det kunne vi godt lade os inspirere noget mere af i København.”

Lars Seeberg tilføjer at byens teatre kunne være bedre til at tiltrække nye publikumsgrupper.

”Der er mange der kæmper om den typiske teatergænger som er en veluddannet kvinde over 50 år. De kunne med fordel gå efter byens utallige etniske grupperinger eller de unge som stadig har svært ved at finde ind i mørket.”