I år får København en ny container­terminal — men hvorfor egentlig?

For små 100 år siden var Københavns havn et knudepunkt i Østersøtrafikken og var en af de største havne i Europa målt på meter bolværk. 

Men efter Anden Verdenskrig begyndte tingene at ændre sig drastisk. En større og større del af varetransporten blev overtaget af fly, lastbiler og tog — og gennem årene aftog aktiviteten mere og mere i Københavns engang så travle industrihavn.

Op til årtusindskiftet tog man så konsekvensen og satte gang i den storstilede udvikling af de tidligere havneområder, som stadig står på i dag — og som man kan læse om i mange af vores artikler her på Magasinet KBH. 

Den overordnede historie er, at kraner og containere rykker ud, og at badezoner og boliger rykker ind.

Men rundt omkring i havnen er der stadig små lommer, hvor industrihavnen lever videre. Blandt andet har København stadig en aktiv containerterminal, som lige nu er placeret på Levantkaj i Nordhavn, men som snart flytter ud i et nybygget anlæg til 800 millioner kroner.

Tidsplan holder

Den nye containerterminal, som er placeret på den yderste nordlige spids af Nordhavn, skal efter planen stå klar til indflytning sidst på året. Udviklingsselskabet By & Havn, som er bygherre på projektet, bekræfter over for Magasinet KBH, at tidsplanen indtil videre ser ud til at holde.

Men hvorfor skal vi overhovedet have en containerterminal i selve København? spørger en læser af Magasinet KBH. Hvorfor ikke placere den et sted, hvor lastbiltrafikken til og fra havnen ikke skal gå gennem et af landets tættest befolkede områder, for eksempel ved Køge? lyder det.

Dét spørgsmål har de faktisk allerede stillet sig selv i den kreds af interessenter, der står bag beslutningen om at bygge den nye containerterminal, og som blandt andet inkluderer By & Havn, Københavns Kommune, Transportministeriet og Copenhagen Malmø Port, der er det primært offentligt ejede selskab, som driver containerterminalen.

Mange placeringer i spil

Helt tilbage i 2009 fik interessenterne udarbejdet en analyse af mulige placeringer af en ny containerterminal, der kunne servicere København.

En hel stribe lokaliteter var i spil, inklusive Aarhus, Malmø, Køge, Kalundborg, Refshaleøen og altså Ydre Nordhavn.

Flere placeringer — inklusive Køge — faldt blandt andet på, at de krævede en uddybning af sejlrenden i farvandet Drogden mellem Amager og Saltholm. Det blev betragtet som urealistisk inden for den tidsramme, man på det tidspunkt havde sat — nemlig åbning i 2018.

Andre igen — herunder Malmø — blev vurderet som uegnede på grund begrænset plads til rent faktisk at bygge terminalen, mens for eksempel Refshaleøen ville kræve store investeringer i ny infrastruktur. Dengang fandtes der endnu ikke planer om Lynetteholm eller en ny ringvej i en tunnel under havnen.

Endelig var der flere lokaliteter, hvor transporten af gods mellem København og terminalen ville føre til uforholdsmæssigt store udgifter og miljøbelastninger. Det gjaldt blandt andet Aarhus og Kalundborg.

Så i sidste ende faldt valget altså på Ydre Nordhavn, der opfyldte alle krav og samtidig blev vurderet til at være mere rentabel på lang sigt.

 »En kommerciel nødvendighed«

Det forklarer placeringen af containerterminalen, men det besvarer ikke spørgsmålet “hvorfor”?

Er det overhovedet nødvendigt med en containerterminal i København?

Ja, lød det i februar 2022 fra By & Havns direktør, Anne Skovbro, der i et interview med Berlingske kaldte containerterminalen for »en kommerciel nødvendighed«. 

»Der er altid blevet sejlet varer ind til København, og det behov er der stadig. De varer, der kommer ind her, er til hovedstadsområdet og hele Sjælland,« sagde hun til avisen.

Da byggeriet af containerterminalen gik i gang i oktober 2022, blev Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), interviewet i samme avis, hvor hun blandt andet kaldte projektet en investering i »en mere grøn distribution af varer i hovedstadsområdet«. 

Argumentet er, at man netop sparer på lastbiltransport og dermed CO2-udledning ved at kunne sejle gods helt ind i byen. 

Overborgmesteren glædede sig desuden over de arbejdspladser, man bevarer i København ved fortsat at have en containerterminal.

Kritik af størrelsen

Der har dog også været kritik af projektet. Venstres daværende hovedstadsordfører, Anne Rasmussen, argumenterede blandt andet for, at en 165.000 kvadratmeter stor containerterminal var overdimensioneret i forhold til behovet — ikke mindst efter at Mærsk i 2021 besluttede at flytte sine containeraktiviteter til Kalundborg.

Hun mente dog ligesom overborgmesteren og By & Havn-direktøren, at en containerterminal i København er en nødvendighed — men at man burde skrue ambitionsniveauet ned. 

»Lad os få en åben dialog om, hvorvidt terminalen skal være så stor, som der i øjeblikket er lagt op til,« skrev hun i et debatindlæg i sommeren 2022.

Der blev tilsyneladende lyttet til hendes og andres argumenter, for da byggeriet gik i gang nogle måneder senere, var det planlagte areal reduceret med knap 20% — med plads til fremtidige udvidelser.

Inklusive tilstødende logistikfaciliteter med mere vil hele containerhavnområdet fylde 260.000 af det én million kvadratmeter store, landindvundne areal på den nordlige spids af Nordhavn.

100.000 containere om året

Containerhavnen bliver som sagt bygget til at kunne udvides i fremtiden og vil kunne få en kajlængde på op til 550 meter. To store kraner skal læsse container af og på skibene, der med en vanddybde på 12,5 meter kan stikke 2,5 meter dybere end i den nuværende containerhavn på Levantkaj.

Havnen skal årligt kunne håndtere op til 100.000 containere.

Planen er, at de mange lastbiler, der hver dag skal køre gods til og fra terminalen, på lidt længere sigt vil kunne benytte sig af Nordhavnstunnellen, der via Nordhavnsvej kan føre dem uden om Københavns centrum og videre ud på de sjællandske veje.

Udgravningen og støbningen af Nordhavnstunnelen er nu gået i gang, og i forbindelse med byggeriet af containerterminalen bliver der anlagt en dedikeret vej direkte til den kommende tunnelnedkørsel, så godstrafikken bliver holdt adskilt fra områdets øvrige trafik.

Naturpark og nyt bykvarter

Den nye containerterminal bliver mod vest nabo til Nordhavns cirka 30 hektar store, kommende naturpark, som efter planen skal anlægges fra 2028. Der bliver senere på året udskrevet en arkitektkonkurrence om udformningen af parken.

Syd for containerterminalen finder man allerede i dag Ydre Nordhavns Krydstogtterminal. Her blev der for nylig taget første spadestik til et nyt landstrømsanlæg, der skal forsyne krydstogtskibene med miljøvenlig strøm.

Med udflytningen af containerhavnen til Ydre Nordhavn kan der endelig komme gang i udviklingen af Levantkaj, der efter planen skal omdannes til et nyt bykvarter, hvor mellem 10.000 og 12.000 mennesker skal bo og arbejde.

Levantkaj bliver med sine 550.000 kvadratmeter planlagt nybyggeri den hidtil største del af Nordhavns transformation. 

—

Rettelse

I en tidligere version stod, at havnen skal håndtere 10.000 containere om året. Det var smuttet et 0 — det korrekte tal er 100.000, eller små 300 om dagen. Vi beklager fejlen.