Cityringen har færre passagerer end ventet

Ringlinjen under den tætteste del af byen gjorde med ét vores metro til en rigtig metro, som vi kender dem ude i den store verden — og ikke bare to lange linjer, der bandt centrum sammen med Lufthavnen, Ørestad og Vanløse.

Men her små fem år senere har hverken Cityringens M3 eller Nordhavnlinjens M4 — der åbnede i 2020 — nået et tilfredsstillende passagertal, lyder det nu fra Metroselskabet.

Selskabet slår dog i sit årsregnskab fast, at 2023 som helhed har været "et tilfredsstillende år", hvor man med over 120 millioner rejsende samlet så en passagertilvækst på mere end 10 procent sammenlignet med 2022.

Det er dog stadig en et stykke under den oprindelige forventning om 130 millioner rejser.

Kan metroen klare 180 millioner?

Mens resultatet for M1 og M2 endte som forventet, skyldes afvigelsen på de ti millioner altså færre passagerer end forventet på M3 og M4-linjerne.

For at få flere passagerer om bord på den runde linje under byen har selskabet nu indledt en undersøgelse af årsagerne til, at det ikke går som forventet.

Samtidig skal en endnu ikke fastlagt kampagne sættes i gang for at øge byens beboeres kendskab til de to linjer. Ifølge Metroselskabet får kendskabet dog formentlig også et naturligt løft denne sommer, når M4-linjen udvides betragteligt til Sydhavn og Valby med fem nye stationer.

Ni millioner passagerer forventes at hoppe på dén linje årligt i 2030.

Generelt forventes det, at metroens passagertal vil fortsætte med at stige de kommende år. Dét skyldes ud over den snarlige udvidelse af M4 også, at befolkningstallet i København stiger stødt.

Ambitionen er, at hele 181 millioner passagerer skal benytte Metroen i 2028 — en stigning på mere end 50% i forhold til 2023.

En så markant stigning vil dog lægge et betydeligt pres på den eksisterende kapacitet. Allerede i dag er linjen mellem Nørreport og Christianshavn særdeles trængt i myldretiden, og en kommende M5-linje under havnen til at tage lidt af presset står tidligst klar i 2035.

Men kapacitetspres til trods kan metroen stadig prale af en præcision, der er et schweizisk ur værdigt.

Sidste år præsterede metroen således en driftsstabilitet på 99,3 procent for alle linjer, hvilket oversteg målsætningen på 98 procent. Resultatet dækker over faktiske afgange i forhold til planlagte afgange — og her sad stabiliteten altså meget tæt på lige i øjet.

Så følte du, at metroen var meget forsinket sidste år, har du altså ramt en del af de uheldige 0,7 procents afgange.

Metroen skal være grønnere

Udover at arbejde på at få flere københavnere og turister ombord på Cityringen ønsker Metroselskabet nu desuden at styrke den bæredygtige profil.

Den skal især hentes på design, materialevalg og byggemetoder, når fremtidige linjer skal udbygges eller gamle omlægges. I alt stammer 70 procent af en metrolinjes CO2-aftryk fra anlægsarbejdet, så der er altså en del at hente på den front.

I forlængelsen af M4 til Ydre Nordhavn har Metroselskabet allerede planer om at reducere klimaaftrykket med 30 procent ved hjælp af nyt design — og erfaringerne herfra skal yderligere udnyttes når M5-linjen skal udvikles.

Forrige år udskrev selskabet desuden idékonkurrencen ”Fremtidens arkitektoniske udtryk i en mere klimavenlig metro”, som netop gav bud på, hvordan en halvering af klimaaftrykket fra nye metroprojekter kan nås i forhold til i dag.

Resultatet blev blandt andet genbrugelige støbeforme til beton, “metrofliser” produceret ved hjælp af bioteknologi — og træ som materiale i stationsdesignet.

Trods den københavnske metros vækst er der stadig et pænt hop op til klodens metro-sværvægtere. Passagertallet i København var i 2023 f.eks. blot 10% af passagertallet i Londons Underground, der har 272 stationer.