For få kører metro — Københavns Kommune vil gøre noget ved det

Det måtte Metroselskabet slå fast tilbage i april efter at have opgjort sidste års passagertal.

Her viste det sig, at "blot" 120 millioner passagerer havde gjort brug af den samlede metro i 2023 — og dét tal var 10 millioner lavere end ventet.

Det skal der gøres noget ved, og derfor indledte Metroselskabet en undersøgelse af årsagerne til, at det ikke går som forventet. De lovede ved samme lejlighed desuden at søsætte en kampagne, der skulle gøre flere pendlere opmærksomme på cityringens fortræffeligheder.

Samtidig valge Københavns Kommune, at man selv ville skitsere, hvilke konkrete tiltag der kunne få flere over i metroen.

Dén skitse er nu klar — og den kan snart komme til at danne grundlag for en egentlig analyse af, hvor meget de forskellige idéer vil hjælpe, og hvordan de kan implementeres.

Her og nu præsenteres altså de første tanker, der — måske kan — lokke flere under jorden.

Cykler i metroen, færre p-pladser

Forslagene stiller skarpt på nye tiltag for biler, busser, cykler og fodgængere, der kan få flere til at anvende metrosystemet. Desuden vil man kortlægge rejsemønstre for at blive klogere på, hvilke transportmidler og ruter, der kan flyttes ned i metroen.

For cyklernes vedkommende lyder det, at cyklister skal have lettere ved at kombinere cykelturen med metroen. Det kan hjælpes på vej med bedre skilting og adgangsforhold, bedre mulighed for at hive cyklen med i metroen og bedre mulighed for let at leje delecykler ved metrostationer.

Målet vil her være, at man undgår at reducere den samlede mængde cyklisme i København — ikke mindst fordi kommunen har et særskilt mål om generelt at få flere over på cyklerne.

Tanken er i stedet blandt andet, at man ved at gøre det lettere at kombinere cykel med metro til de lidt længere rejser kan lokke flere bilister ud af bilerne og over i en cykel-metro-kombination.

Det foreslås også, at man kan omlægge flere buslinjer, så de ikke køre parallelt med metroen, men i stedet kommer til at komplimentere den. Samtidig bør skift fra metro til bus forbedres ved metrostationerne, hvor forholdene for de gangbesværede også bør få et løft.

Og ikke mindst kigges der på biltrafikken, hvor forskellige forslag stiler mod at gøre det lidt mere uattraktivt at vælge dén løsning, så metroen relativt set bliver mere attraktiv.  

Højere parkeringsafgifter, nedlæggelse af parkeringspladser og nye 'trafikøer' — områder hvor gennemkørsel i bil er umulig — nævnes her som mulige tiltag. 

Udover en netop igangsat nedlæggelse af P-pladser i Middelalderbyen er der generelt ikke taget mange skridt tiltag for at begrænse privatbilismen i København i nyere tid.

Dét har resulteret i, at byens bilejerskab over flere år er steget stødt — hvilket umiddelbart ikke rimer så godt på en erklæret ambition om at få flere over i metroen (og på cyklen).

Skal der nedlægges parkeringspladser for at få flere over i den kollektive transport, kan det være svært at se, hvordan sådan en strategi kan harmonere med det politiske fokus på, at samtlige nedlagte P-pladser på gaden skal erstattes 1:1 i nyopførte parkeringsanlæg — noget som især de Konservative er fortaler for.

Passagertal stiger af sig selv

De mange tanker — som altså p.t. blot er tanker — skal snart samles i flere scenarier i den kommende analyse, som dog kræver, at der politisk afsættes midler til at gennmføre den.

Ét scenarie kunne være at få flest mulige passagerer over i den kolletive trafi. Et andet kunne være at opnå flest nye passagerer for hver investeret driftskrone.

Den endelige rapport skal opstille de forskellige fordele og ulemper ved hvert scenarie — og anbefalinger til det videre forløb. Herefter kan det politisk vedtages, hvad man vil gå videre med — om noget.

Uanset hvad man gør, forventer Metroselskabet, at metroens passagertal vil stige de kommende år. Dét skyldes ud over den netop åbnede Sydhavnslinje også, at befolkningstallet i København fortsat stiger. 

Ambitionen er, at hele 181 millioner passagerer skal benytte Metroen i 2028 — en stigning på mere end 50% i forhold til 2023. Men skal man nå dén luftige ambition, er der altså formentlig brug for andre tiltag end blot at vente på, at passagererne kommer af sig selv.  

Sættes selve undersøgelsen i gang, skal den ledes af repræsentanter fra Københavns Kommunes Økonomiforvaltning og Teknik- og Miljøforvaltning — med Metroselskabet og Movia som rådgivere.

Den færdige analyse ventes først klar om halvandet til to år.