Det Kongelige Teater laver "børneunivers" i Stærekassen

Mindre kan også gøre det, men på Kongens Nytorv vil man tilsyneladende gerne gøre sit til, at de gamle komponister og balletmestre ikke bliver helt glemt og erstattet af Swifties.

I hvert fald har Det Kongelige Teater besluttet at nyindrette den gamle tilbygning Stærekassen til et såkaldt 'børneunivers'.

Visionen er, at børn med alle baggrunde i eventyrlige rammer kan lære og opleve ballet, klassisk musik, scenekunst, kostumer — og hvad det gamle teater ellers har at byde på.

Skal lære børn om scenen

Planerne har ulmet i tre år, men nu har teatret lagt dele af projektet i udbud for at finde dem, som skal være med til at bygge det nye univers op i det gamle teaterhus ved Kongens Nytorv.

Nu er man altså klar til start, og der vil ikke gå mange år, før både børn og voksne igen kan indtage den gamle scenebygning og dens flotte interiør, som ellers har stået delvis tom for offentligheden i flere år.

Når ombygningen er klar, kan skolebørn prøve kræfter med instrumenter, kostumer og dans og lære mere om Det Kongelige Teatre og scenekunstens mangeårige historie.

En del af missionen er at give alle slags børn let adgang til teateret og oplevelser med klassisk musik og scenekunst — noget som de måske ellers ikke var blevet introduceret for i en verden fuld af YouTube og TikTok-dans.

Det nye oplevelsesunivers for børn er støttet af Kulturministeriet og Realdania og forventes at åbne i 2026.

Kasse var upopulær

De fleste københavnere er bekendt med den underligt svævende, men alligevel "tunge" Stærekassen, der i mere end 70 år har hængt ud over August Bournonvilles Passage på siden af det gamle teater.

Under den finder man et imponerende loftmaleri — og i det hele taget spiller billed- og skulpturkunsten en betydelig rolle på hele byggeriet.

Længe var det et af det kongelige teatres tre hovedscener, men siden Skuespilhuset slog portene op i 2007, har der været begrænset adgang for offentligheden i den rigt udsmykkede bygning, der blev tegnet af arkitekten Holger Jacobsen og indviet i 1931.

Udover teaterscenen blev huset oprindeligt opført til også at rumme Statsradiofonien — det gamle Danmarks Radio.

Radioteknikken, der fulgte med, gjorde det i sidste øjeblik nødvendigt at udvide husets højde med to etager, hvilket vakte offentlig modstand mod byggeriet allerede inden opførelsen.

Da Statsradiofonien blot få år senere opgav bygningen til fordel for Radiohuset på Rosenørns Allé hjalp det bestemt ikke på stemningen blandt modstanderne.

Det gjorde det heller ikke, at den berømte designer og debattør Poul Henningsen gjorde tykt nar ad den lettere pompøse bygning i det kulturradikale tidsskrift Kritisk Revy.

Det populære øgenavn Stærekassen — som politiker og kvindesagsforkæmper Elna Munch dengang fandt på — siger lidt om, at den specielle bygning ikke var synderlig populær i sin samtid, men blev set som klodset og bagud-skuende.

Siden har teatret dog claimet øgenavnet, som i dag pryder gadeindgangen med store, stolte bogstaver.

Og i 1995 blev bygningen sågar fredet og opfattes i dag som et unikt eksempel på en Art Deco-stil med lånte historiske elementer, vi ellers ikke ser meget af herhjemme.