Hvad skal B&W Hallerne bruges til? — 4 bud på fremtiden

Fra Inderhavnsbroen konkurrerer de med Operaen om at dominere udsigten mod nord. Står man ved Den Lille Havfrue matcher de mod øst uden problemer Amagerværket i kampen om at udgøre det mest imposante og industrielle bagtæppe til den undseelige vandfigur fra 1913.

Vi taler naturligvis om B&W Hallerne, som ret beset er én sammensat struktur, der udgøres af to store haller i direkte forbindelse med hinanden.

Frem til 1996 blev de brugt til at bygge skibe i, men i dag lever de en — formentlig — midlertidig tilværelse som lokaler til paintball, firmafester, klatring og opmagasinering for Det Kongelige Teater.

Nu er byudviklingen med hastige skridt også på vej til Refshaleøen, så hvad skal der ske med de to store haller, der i dag udgør et symbol for hele halvøen?   

Sjæl til det nye

Man skal nok være mere end almindelig fan af det 'industrielle' for at synes, at hallerne er decideret smukke. Men B&Ws skibshaller fra 1960'erne byder både på et dramatisk inderum og på dimensioner, der passer gevaldig godt til områdets fortid som industriø i stor skala. 

Og derfor kan de potentielt bidrage med et kulturhistorisk islæt og bevarelse af noget 'sjæl' i den store, kommende bydel, der vil bringe meget nybyggeri til området.

Vi fik først et bud på, hvad et så stort industrirum kan bruges til i 2014, da hallerne var vært for det internationale Melodi Grand Prix i 2014.

Samme år fik det tegnestuen BCVA — nu Urban Power — til at fremlægge sin idé til, hvordan hallen på mere permanent basis kunne transformeres til noget brugbart.

Idé 1: Studieboliger

I Urban Powers forslag udskiftes hallernes facader med "mure" af studeboliger, der udadtil får udsigt over Refshaløen og indadtil over den store hal, der vil kunne bruges til koncerter, sportsarrangementer og meget andet.

Rune Veile fra Urban Power sagde dengang:        

»Det er en bæredygtig og meget utraditionel løsning på B&W-hallernes ellers helt store problem, nemlig at de vil være enormt kostbare at renovere udelukkende til et event-space. Vi risikerer derfor, at de vil blive revet ned ved en kommende byudvikling.«

Trods B&W Hallernes bastante fremtoning er de konstrueret af et relativt spinkelt stålskelet beklædt med metalplader.

Der er altså ikke foret med Rockwool og gjort klar til klimavinduer i en solid struktur, der vil kunne bære på etageadskillelser. Og også derfor må man tænke i anderledes baner, hvis man vil bevare hallerne og konvertere til helt ny brug.

Idé 2: En indendørs by

Jool Arkitekter foreslår, at man lader strukturen stå stort set som i dag, og bruger hallerne som en ramme om en "indendørs by".

På den måde vil det rå og industrielle få lov at stå og det ydre kun blive ændret i form af to rækker industrielle vinduer, der skal lukke mere lys indendørs og supplere ovenlyset, der allerede findes i dag.

Indenfor ser Jool for sig, at der i stueetagen kan være butikker, spisesteder og f.eks. biograf, mens der på de øvre etager kan skabes et terrasseret miljø, som kan bruges som kontorer til både større og mindre virksomheder — og hvor der f.eks. vil kunne etableres en legeplads med meget, meget lange rutchebaner ned til gadeniveau.

"Udendørs" på terrasserne vil der selvfølgelig være køligere end indendørs, men afskærmet for vind og vejr og med mange mennesker samlet i hallen, vil indeklimaet i den "udendørs" del af hallen også være behageligt om vinteren, siger Jool.    

Et stort plus ved løsningen er ifølge bagmændene, at den fungerer økonomisk, samtidig med at man bevarer den rå industrifortid og skaber et usædvanligt inderum, som kan indtages af alle.

Idé 3: Et skelet som vidnesbyrd

At bevarelse langt fra er givet, ser man i det idékatalog, som er resultatet af den netop afsluttede konkurrence om Refshaleøen fremtid.

Relieff Arkitekter foreslår her, at hallerne fjernes — på nær stålskelettet fra den ene hal, der får lov at stå som et vidnesbyrd om fortiden.

Under skelettet vil Relieff indrette en 'byhave' og i dets randområde bygge en almindelig boligkarré, der skal omslutte haven.

Både Urban Power og Relieff vil altså indrette boliger i omridset af B&W Hallerne, men i Relieffs tilfælde forsvinder selve hallerne til fordel for et åbent område.

Idé 4: Urban farming

I et andet forslag fra idékonkurrencen ser Arkitema for sig, at B&W Hallen er et omdrejningsspunkt for "Københavns selvforsynende bydel".

Ligesom i Jool's forslag bruges bygningerne her "som de er" — altså uden efterisolering eller større ændringer af facaderne.

Sammen med flere af nabo-hallerne bliver B&W Hallen anvendt til et område med 'urban farming' krydret med 'kultur og lokal handel'.

De to store haller vil blive fyldt af vertikale marker og væksthuse, der skal levere fødevarer til beboerne på øen.

Udadtil vil de få lov at stå så rå, som de gør i dag,           

Så hvad nu?             

Hvad der i sidste ende sker med B&W Hallerne, er endnu uvist.

Hallerne er privat ejet — af Refshaleøens Ejendomsselskab, der selv er ejet af seks pensionskasser — og p.t. er de altså udlejet til blandt andet opmagasinering og paintball.

De er ikke hverken fredede eller erklæret bevaringsværdige, og ejeren vil naturligvis forvente et økonomisk afkast af grunden — også når udviklingen af Refshaleøen for alvor går i gang.

Det kan være sværere at skabe et godt afkast af bevarelse og genbrug end af nedrivning og nybyggeri, og derfor kan man forestille sig, at der vil blive tænkt tanker om at fjerne hallerne.

Samtidig kan de dog bidrage med noget af den sjæl, som Refshaleøens Ejendomsselskab selv har erklæret, at de vil videreføre på øen. "Vi vil kunne genkende Refshaleøen i den nye bydel," skrev selskabet i oplægget til den nylige idékonkurrence.

Og hvad end der skal ske, vil planerne skulle godkendes af de københavnske politikere, når der skal laves lokalplaner for området. Og på Københavns Rådhus har man en — i hvert fald erklæret — intention om at bevare det gode af alt det gamle i København. 

Kommunen har som mål "at historiske og arkitektoniske værdier bruges aktivt til at skabe identitet og kvalitet i eksisterende bykvarterer og i byudviklingsområder," hedder det i byens gældende kommuneplan, der udstikker den strategiske retning for byens udvikling.

Magasinet KBH følger naturligvis udviklingen.