Se billederne: Nu skal Hovedbanegården opgraderes

Men det vil der formentlig blive lavet grundigt om på, når en stor ombygning af den 113 år gamle banegård inden længe sættes i gang.

Det store arbejde har været på trapperne siden sommeren 2021, hvor staten afsatte næsten en kvart milliard kroner til at lave en opgradering af forholdene.

Og opgraderingen starter nu.

Større end fodboldbane

Hovedbanegårdens store hal til passagerer rummer et gulvareal på ikke mindre end knap 8.000 m² — lidt større end en fodboldbane i Fifa-størrelse.

Når den alligvel kan føles lidt klemt i dag, skyldes det ikke mindst, at en stor del af arealet er optaget af fire "butikspavilloner" med et lille "stræde" imellem sig.

Pavillonerne stammer tilbage fra 1990'erne, hvor de var et friskt pust til en dengang lidt tom hovedbanegård. Men med flere og flere passagerer på stationen — der nu også rummer en metro — optager de vigtig plads.

Og med visse butikker der er sygnet lidt hen, ser området i dag heller ikke helt så friskt ud, som det gjorde for 30 år siden.

Et hovedgreb i den kommende renovering vil være at halvere pavillonernes antal fra fire til to. Dermed vil man opdele Hovedbanegårdens hal i to mere distinkte zoner:

Én fokuseret på at rejse, og én fokuseret på butikker.

Reduktionen af butiksarealet skal skabe plads til et meget større, åbent rum, hvor man som rejsende bedre kan orientere sig.

Det skal, kort sagt, være nemmere "først at få styr på sin rejse og derefter bevæge sig over i [butikkerne]," fortæller DSB.

Zoner, bænke og wayfinding

Træder man ind i Hovedbanegårdens hal i dag, er det ikke lige tydeligt for alle, hvor man egentlig køber sig en billet til Århus eller Hamborg. Og måske særligt for turister kan oplevelsen være forvirrende.

I den nye Hovedbanegården vil der være én eller flere 'DSB-zoner', hvor man vil have adgang til information. Så eventuel forvirring skulle gerne blive lettet i fremtiden.

Er det hele alligevel lidt for meget, vil man kunne sætte sig på én af de bænke, der også er en del af det nye design. Samme mulighed vil der være uden for nogle af de nye butiks-pavilloner, der formentlig vil komme til at indeholde caféer, bagere eller andre udbydere af mad og drikkevarer, man kan sætte sig med, mens man venter på afgang.

Og når den rette destination gjalder i højttalerne, skal turen til perronen gerne foregå næsten ligeså stress-frit som indtaget af kaffe og blødt brød ved cafébordet var det.

Planen indeholder nemlig en opgradering af hele stationens wayfinding, så det skal blive mere overskueligt at finde den rette vej til det rette tog.

Æstetik videreføres

Designet er endnu ikke helt på plads, men DSB oplyser, at blandt andet redesignede elevatorer vil indgå i at skabe en nemmere navigation på Hovedbanegården. I dag gemmer hallens elevatorer til perronerne sig inde bag reklameskilte, og uøvede kan nemt komme i tvivl om deres destination — hvis man altså overhovedet får øje på dem.

I de foreløbige visualiseringer er mere enkle elevatortårne prydet af store tal, der viser hvilken perron, de fører til.

Præcis sådan kommer de ikke nødvendigvis til at se ud — ligesom farvepaletten for hele renovationen ikke er fastlagt endnu. Men DSB oplyser, at farvetemaet bliver "i stil med hallens nuværende farver og æstetik", så man skal nok forvente, at røde og brunlige nuancer kommer til at spille en betydelig rolle.

I gang i år

Når DSB nu halverer butiksarealet på Hovedbanegården kan man måske frygte, at lejeindtægterne falder, og at togbiletterne derfor bliver dyrere.

Men sådan kommer det ifølge DSB ikke til at gå. Fordi hele butiksarealet renoveres og bliver rarere end særligt den bagside-lignende passage mellem pavillonerne i dag, regner man med, at "butiksområdet bliver mere attraktivt for både kunder og lejere, end det er i dag."

Med andre ord: Mere attraktive butikker giver flere kunder, som kan retfærdiggøre en højere leje, end der betales i dag.

Det nu udarbejdede forslag sendes inden længe til Slots- og Kulturstyrelsen, der skal sige god for det, da Hovedbanegårdens bygninger har været fredet siden 1983.

Derefter går projekteringen i gang — altså den detaljerede planlægning med blandt andet den endelige justering af designet og udformning af tekniske tegninger.

Og senere på året sendes opgaven i udbud, og der vælges et firma til at udføre arbejdet.

Til næste år starter så det synlige arbejde på stationen, og i 2028 vil Danmarks største togstations haller stå færdigrenoverede.

De udgør dog kun én del af en endnu større overhaling af hele stationen.

Planerne for området udenfor hallerne inkluderer en total omlægning af sporene for at effektivisere togdriften og komme forsinkelser til livs. Og helt ny cykelparkering er også på vej — enten på en ombygget Tietgensbroen eller på en ny gangbro fra Postbyen til Tietgensbroen og videre til den kommende station til metroens M5, der formentlig vil stoppe på Hovedbanegården fra 2035.

På stationenes 'bagside' mod Reventlowsgade vil den i dag tillukkede facade blive åbnet op, så der i højere grad end i dag kan opstå en livlig plads i overgangszonen mellem by og station.

Der er dog ingen aktuelle planer om at overdække banegraven ud mod Vesterbrogade og dermed også skabe en stor ankomstplads foran Hovedbanegården — noget som mange københavnere ellers har sukket efter i årtier.

Det er arkitekterne hos Gottlieb Paludan, og ingeniørerne hos Artelia, der står for den nye udforming af stationens indre. Det samlede budget lyder på 218 milloner kroner.