Se de nye planer: Hovedbane­gården transformeres inde og ude

Derfor planlægger ejeren af Hovedbanegården — det statslige DSB — at rive butikscenteret i midten af ankomsthallen ned for at bygge et nyt, og mindre, indkøbsområde. Dét oplyser underdirektør for DSB Ejendomme, Lars Gøtke, i et interview med Magasinet KBH.

Det nuværende butikscenter blev opført i 1994 og er lagt ud som fire selvstændige 'klodser' placeret i hver sit hjørne af ankomsthallen: To i retning mod udgangen til Reventlowsgade og to i retning mod udgangen til Bernstorffsgade.

Imellem klodserne er der i dag en smal midterpassage, der fremstår mørk og lukket — og som i tidens løb har bidraget til et utrygt miljø.

DSB købte butikscenteret i 2016 med det formål at modernisere bygningerne, men endnu er intet altså sket. Med statslig medfinansiering sættes der dog nu gang i planerne, og hele butikscenteret bliver revet ned for at starte på en frisk og gentænke hele hallen, fortæller DSB:

»Butikscenteret har ligget i ankomsthallen i knap 30 år. Det vil vi gerne rive ned og derefter opføre et nyt,« siger Lars Gøtke og fortsætter:

»Det nye butikscenter skal have den samme funktionalitet, men skal tænkes bedre i sin indretning. Blandt andet retter vi op på facadens indhak, der har gjort det svært at indrette butik og som har bidraget til et utrygt miljø. Dét betyder, at fodaftrykket for det nye center bliver mindre og giver plads til mere lys og luft i hallen,« 

Færre men funktionelle kvadratmeter

Et nyt — og mindre — butiksområde betyder, at en del af de eksisterende forretninger ikke bliver en del af de fremtidige planer. Derfor vurderer DSB lige nu, hvilke eksisterende og nye typer butikker der skal være en del af den kommende, reducerede shoppingzone på landet største togstation.

»Vi er i gang med at revurdere de eksisterende butikker, og kort fortalt, så leder vi også efter butikskoncepter, der passer godt til togrejsendes behov. Uden at være for konkret, så er der koncepter, som vi savner i dag, og andre, vi ikke behøver, og som heller ikke giver værdi i samme grad, selvom vi har været godt tilfreds med dem,« siger Lars Gøtke og fortsætter:

»Samtidig kigger vi på butikkerne i siderne langs med ankomsthallen, lige overfor butikscenteret [i midten, red.]. Det kan også være, at vi ændrer på det nuværende udbud dér. Alt er i spil lige nu.«

Flere betyder mere plads

Hovedbanegården med sin nuværende placering og form stammer fra 1910, og indretningen afspejler naturligt en anden tid og et andet behov.

I dag fremstår indgangene til den store station små og smalle, og indvendigt har fornemmelsen af plads og rum trange kår i takt med at antallet af daglige passagerer stiger støt.

Den indre ombygning skal hjælpe med at give en bedre fordeling af passagerne og gøre det til en tryggere og rarere oplevelse at opholde sig på Hovedbanegården.

Ifølge en intern passagerberegning forventer DSB at se en stigning i antallet af daglige passagerer fra det nuværende niveau på 100.000 til 180.000 — godt hjulpet på vej af Cityringen, der blev tilknyttet Hovedbanegården i 2019, og den kommende Metro Sydhavn, der forventeligt stopper ved Hovedbanegårdens metrostation fra 2024.

Ikke mindst derfor skal moderniseringen af Hovedbanegården nødvendigvis resultere i mere frigivet plads i ankomsthallen.

På Hovedbanegårdens facade ud mod Reventlowsgade vil ombygningen også blive synlig. Her vil der blive skabt en ny udgang, der skal ligge ved siden af det nuværende billetsalg. Dét betyder, at der fremover vil være to udgange til Reventlowsgade ud mod Istedgade.

Samtidig vil dele af facaden ud til gaden blive åbnet op, så der kan indrettes butikker og caféer mod gaden — og indvendigt bliver Hovedbanegårdens hittegodskontor omdannet for at skabe plads til det nye formål.

Resultatet skulle gerne være et mere attraktivt, vesterbrosk byrum for både passsager og besøgende på gennemrejse. 

Reventlowsgade er kommet til at spille en nøglerolle, da mange passagerer nu passerer gaden for at skifte mellem Cityring-metroen og tog- eller busforbindelser på Hovedbanegårdens øvrige område.

Men byrummet lever i dag ikke op til den øgede aktivitet. En stor del af Reventlowsgade er allerede blevet renoveret, men Hovedbanegårdens facade ud mod netop Reventlowsgade bærer i dag tydeligt præg af at være en "bagside" — med enten meget små vinduer eller helt tilmurede partier i stueetagen.

Dét vil der markant blive ændret på, når facaden åbnes op med store glaspartier. 

Faceåbning og nedrivningen af ankomsthallens butikscenter er en del af den overordnede plan om at modernisere Hovedbanegården for en kvart milliard kroner — godt hjulpet på vej af økonomisk støtte fra regeringens "Infrastrukturplan 2035". Moderniseringen forventes i alt at koste 257 millioner kroner, hvoraf staten bidrager med de 217 millioner mens DSB finansierer de resterende 40.

Arbejdet vil ifølge Lars Gøtke først starte primo 2024 — og ikke i 2023, som tidligere udmeldt. Planen er stadig at afslutte arbejdet i 2027, »men der kan nå at ske ændringer i tidsplanen,« slutter Gøtke.