Mærsk vil bygge stort på Amaliegade

Eller en trøstesløs kontormur med storhedsvanvid?

Med sine lyse natursten — og dybblå, reflekterende ruder — er Mærsks Ole Hagen-tegnede hovedkontor fra 1978 et af havnefrontens mest markante bygningsværker, og ét der stadig deler vandene, når det kommer til arkitektur.

I 2005 blev hovedsædet udvidet med en tilbygning tegnet af Henning Larsen, og nu mangler rederigiganten igen plads.

Derfor har de søsat en plan om en større udbygning ved siden af hovedkontoret på Esplanaden. Og Dorthe Mandrups tegnestue har foran seks andre hold vundet Mærsks konkurrence om at tegne og opføre de nye kontorer.

Går alt efter planen, bliver det et ganske opdateret syn, der vil møde dig på din spadseretur langs havnen i 2026.

Kontorer i opdateret palæ-stil

Denne gang er det ikke selve hovedbygningen, men nabogrunden Amaliegade 44 der står til fornyelse. Den købte Mærsk i 2020 af Energistyrelsen.

Her vil Mærsk rives det eksisterende hus ned og i i stedet i en ny bygning skabe plads til 26.000 m² og 800 flere medarbejdere — næsten en fordobling af koncernens nuværende areal på 30.000 m².

Mod Amaliegade og Toldbodgade ønsker man at opføre nye bygninger i fire etager — punktvis med en femte etage i op til 27 meters højde.

Facaden får et indre lag i træ og glas og et ydre lag i lyse sandsten inspireret af Frederiksstadens historiske udformning og materialer. Den dobbelte facade — og flere dybe nicher — vil angiveligt reducere materialeforbruget og energiforbruget ved opvarmning.

For at passe ind med kvarterets historiske palæbygninger bliver stueetagen forhøjet og gesimshøjden vil også flugte med nabobygningens. Det nye og Mærsks eksisterende byggeri forbindes med gangbroer.

Mod havnefronten bliver der plads til et større offentligt byrum, en grøn passage til Amaliegade og en pavillon i to etager med plads til café og restaurant.

Sidstnævnte skal nok blive vel modtaget i sommermånederne, hvor havnefronten her er særdeles velbesøgt af turistvandringer mod Kastellet og Den Lille Havfrue.

I alt skal små 12.000 m² bebyggelse på Amaliegade 44 rives ned for at gøre plads til det nye — og for at holde tidsplanen, er Mærsks målsætning, at nedrivningen går i gang, før lokalplanforslaget og den offentlige høring om det nye byggeri er klar.

Siden Mærsk erhvervede sig ejendommen på Amaliegade, er antallet af ansatte i København vokset fra 2.100 til 2.700 — et tal, der ventes at runde 3.100, når kontorene står klar i 2026.

26 træer på Amaliegade 44 må lade livet for at muliggøre byggeriet. Til gengæld vil et tilsvarende antal blive plantet i et nyt parkområde ud mod havnen, hvor en fontæne og bedre opholdsmuliger også finder vej.

300 år gammelt relief bevares

Det nu nedrivningstruede hus på Amaliegade 44 blev opført for staten i 1978 og er tegnet af det i arkitektkredse berømte ægtepar Eva og Nils Koppel. De var også de kreative, funktionalistiske kræfter kræfter bag blandt andet Panum Instituttet og Langeliniepavillionen.

Trods sit — set med nutidens øjne — noget grålige og "stenede" udtryk har det firkantede bygningsværk en relativt høj, såkaldt SAVE bevaringsværdi på 3. Det har det fordi, dets udtryk er et tidstypisk eksempel på periodens modernistiske byggeskik.

Normalt klassificeres en bygnings værdighed til bevarelse på en skala fra 1 til 9, hvor 1 er mest bevaringsværdig. Amaliegade 44s værdi på 3 er akkurat nok til at falde ind under betegnelsen "høj bevaringsværdi".

Facaden byder også på et gammelt relief pillet ned fra Christians VI's nedrevede Nordre Toldbod-hus fra 1735, som i dag hænger på bygningsgavlen mod Toldbodgade.

I forbindelse med startredegørelsen for byggeriet foreslår Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, at relieffet genplaceres et andet sted. Ifølge Mærsk har man allerede aftalt med By & Havn, at man i fællesskab vil finde en ny placering.

Før præmieret, nu til nedrivning

Resten af halvfjerdser-byggeriet på Amaliegade får nok sværere ved at overleve, da de nuværende forhold ikke er tidssvarende og er ramt af PCB-forurening.

I et foreløbigt høringssvar fra Slots- og Kulturstyrelsen om nedrivningen er der dog ikke lutter begejstring for det nye byggeris udtryk. Her lyder kritikken, at det er usikkert, hvad det nye kontorhus arkitektonisk forsøger på at være, og at projektet er "ubarmhjertigt højt og udansk i sin kompakthed".

Dog roser man gesimsbåndene, men efterspørger en sokkel, så husets bund bliver mere rodfastet i gadebilledet i stil med kvarterets øvrige udtryk.

Københavns Museum har i sit foreløbige hørinssvar også udtrykt skepsis overfor nedrivningen af den gamle Toldvæsensbygning på Amaliegade.

"Kulturhistorisk er det interessant, at Koppel-bygningen nu ønskes nedrevet, hvor den tidligere var præmieret", skriver museet og tilføjer, at man inden en nedrivning, ønsker fotografisk at dokumentere Koppel-bygningen af kulturhistoriske årsager.

Startredegørelsen for det nye byggeri afventer nu at blive godkendt af politikerne på Rådhuset. Det samme gør embedsmændenes anbefaling af, at Mærsk får lov til at rive ned, inden et lokalplansforslag for det nye byggeri er lavet færdigt. Begge dele skal til behandling den 28. november.

Mens Mærsk svinger nedbrydningskuglen, vil det nye byggeri skulle konkretiseres i lokalplanforslaget, som igen skal endeligt vedtages, inden det nye kan begynde at rejse sig.