Liste A: Sæt prisen på beboerlicenser op og reducér bilejerskab

Nogle drømmer om færre biler og mere plads til fodgængere og cyklende i byen. Andre vil have fuld frihed til at køre og parkere deres 4-hjulede hvorsomhelst i byen.

Socialdemokraterne på Københavns Rådhus er nogle af dem, der på det seneste er begyndt at drømme om færre biler i hovedstadens gader.

Partiet ønsker nu at reducere bilejerskabet i København via forhøjede beboerlicenser.

I februar henvendte det socialdemokratiske byrådsmedlem Marcus Vesterager sig til embedsmændene Teknik- og Miljøforvaltningen — blandt andet for at få en afklaring af, hvad en prisstigning på beboerlicenser ville betyde for bilejerskabet i København.

Man er med andre ord interesseret i at forstå priselasticiteten: Hvor meget påvirker prisen på beboerparkering efterspørgslen?

Marcus Vesterager bekræfter over for Magasinet KBH, at spørgsmålet blev stillet ud fra et ønske i partiet om at sænke antallet af biler i byen ved at gøre det dyrere at parkere på gaden for beboerne.

Tredobling vil påvirke

Som svar til Vesterager henviser forvaltningen til analysen 'En grøn omstilling af trafikken', der estimerer, at der først kan forventes en reduktion i bilejerskab, hvis prisen på beboerlicenser bevæger sig over 6.000 kroner på årlig basis.

Analysen viser også, at en stigning i pris på beboerlicenser til hele 2.000 kroner om måneden for fossilbiler — altså 24.000 kroner om året — forventes at medføre en reduktion på 4 procent i antallet af privatejede biler i København. Det svarer til godt 5.500 færre biler end de 138.666 biler, byens borgere tilsammen ejer i dag.

Prisen på beboerlicenser i Københavns Kommune bestemmes i dag ud fra, hvilken type brændstof, bilen er drevet af og hvor højt forbrug den har. Priserne svinger fra 205 kroner årligt for el- og brintbiler, mens priserne for benzin- og dieselbiler ligger fra 1.035 kroner og helt op til 4.145 kroner om året.

Socialdemokratiet præsenterede allerede i sin trafikvision sidste år et ønske om at sikre en bedre udnyttelse af de i forvejen pressede gader ved at forhøje prisen på beboerlicenser og betalingsparkering over det kommende ti-år.

Magasinet KBH ville gerne vide, hvor meget Socialdemokratiet mener, at en beboerlicens skal koste københavnerne i fremtiden. Marcus Vesterager henviser dog her til partiets ordfører på området, Mette Reissmann, men hun er ikke vendt tilbage på magasinets spørgsmål.

Det er ikke første gang, at prisen på beboerlicens er til debat. I december foreslog Ole Birk Olesen, medlem af Borgerrepræsentationen for Liberal Alliance, at sætte prisen på beboerlicenser op til 4.000 kroner om året for at afhjælpe nogen af de presserende parkeringsproblemer i dele af København.

Reduceret bilisme splitter rådhuset

Tanken om at reducere bilejerskabet i København — blandt andet ved at gøre det sværere at parkere sin bil i byen — falder dog ikke i god jord hos De Konservative.

Godt nok har partiet tidligere meldt ud, at de også støtter at nedlægge en tredjedel af parkeringspladserne i København til fordel for grønne opholdsrum, cykler og gående trafik — noget der kunne ligne en konservativ omfavnelse af Socialdemokratiets ønske om at fjerne 42.000 pladser.

Men samtidig har De Konservative stillet som modkrav, at samtlige nedlagte gadeparkeringspladser så skal erstattes ved at opføre nye P-huse og P-kældre. En løsning, der anslået ville koste mere end 40 milliarder kroner.

Dét krav blev fremsat ved et Borgerrepræsentationsmøde sidste efterår med følgende skriftlige begrundelse fra De Konservative:

»Så længe vi kan konstatere, at både befolkningstallet og antallet af københavnere med bil stiger, skal vi ikke nedlægge parkeringspladser. «

Imens fortsætter bilejerskabet med at stige i København. Antallet af biler er steget med 28 procent over de sidste ti år.

Det svarer til, at hver tredje københavnerfamilie har en bil stående til rådighed.

S har før været imod

Socialdemokratiets holdning til parkering har tilsyneladende ændret sig betydeligt det sidste års tid.

Tidligere har partiet flere gange stemt imod forslag om færre biler i byen. Partiet var blandt andet en del af et mindretal, der sagde nej til at lade det nye kulturcentrum Tunnelfabrikken i Ydre Nordhavn ligge i bilfri omgivelser — ligesom man også stemte imod at gøre Hammerichsgade ved Vesterport Banegrav til en cykelgade.

Og ved forhandlingerne om Kommuneplan 2019 — der sætter de overordnede rammer for byens fysiske udvikling over de næste 12 år — stemte partiet imod, at parkeringsnormen i nye lokalplaner blev reduceret med 30 procent.

Nu blæser de politiske vinde dog i en anden retning med det socialdemokratiske håb om, at en prisstigning vil fungere som en tilskyndelse for københavnerne til enten at overveje en delebilsordning — eller helt at droppe bilen.

Rådhusets største parti — Enhedslisten — har i flere år støttet en reduktion af parkeringen i byen, og de to partier sidder tilsammen på knap 46% af sæderne i Borgerrepræsentationen. Flere af de andre, mindre partier har tidligere erklæret sig som tilhængere af mindre parkering.