Skitserne til Bispeeng­buens fremtid er klar: Se de tre forslag her

Der har længe været stærke ønsker om at indskrænke den sekssporede motortrafikvej, der i dag snor sig som en grå betonslange gennem København og Frederiksberg.

Den største drøm hos mange har været at føre trafikken ned under jorden og skabe grønne byrum på overfladen i stedet.

Nu ligger tre skitseforslag klar, som vil ændre indfaldsvejen, der leder omkring 50.000 bilister gennem byen i 2. sals højde fra Borups Allé til Ågade — og videre ind mod centrum.

Frederiksberg Kommune har sammen med Københavns Kommune netop præsenteret tre mulige scenarier for en hel eller delvis nedrivning af Bispeengbuen — og hvad der efterfølgende skal ske på området.

Ladegårdsåen tilbage til overfladen

Trafikken skal i to af de tre forslag fjernes fra Bispeengbuen og i stedet ledes ned under jorden via en tunnel.

Hele det blotlagte område skal i stedet omdannes til grønne arealer i det første forslag, mens det andet forslag inddrager en større del af Bispeengen til fler-etagers nybyggeri. 

I det tredje forslag vil kun den sydlige del af de to brobuer blive fjernet til fordel for grønne arealer, mens trafikken skal fortsætte på den ene, tilbageværende bue.

Fælles for alle tre forslag bliver fritlæggelsen af Ladegårdsåen, der i dag løber i rør under jorden. Sammen med grønne arealer, skal den fritlagte å give de lokale beboere et nyt grønt åndehul.

Det er tegnestuen Vandkunsten — der i de senere år har markeret sig med planer til blandt andet det nye Sydhavnsgade Kvarter — der sammen med blandt andre Skaarup Landskab har stået for de tre skitseforslag.

Den 30. maj tager de politisk ansvarlige udvalg på både Frederiksberg og i København stilling til, hvilket af de tre skitseforslag, de vil arbejde videre med. Der vil være stor forskel på økonomien i de tre projekter — billigst vil det naturligvis være, at lade halvdelen af buen stå, en løsning der tidligere er beskrevet som en mulig, første etape af en samlet ændring af området over en længere årrække.

Afhængig af statslig støtte

Selvom Bispeengbuen ligger i både Københavns og Frederiksberg Kommune, er det staten, der ejer indfaldsvejen.

Før Folketingsvalget i 2019 blev der ellers samlet opbakning til at overdrage ejerskab og ansvar for Bispeengbuen til de to kommuner.

I stedet for at betale op imod 200 millioner kroner for en snarlig renovering af Bispeengbuen, kunne staten overdrage ejerskabet til begge kommuner — og give det sparede renoveringsbeløb med i overdragelsen. Desuden ville staten medfinansiere yderligere en tredjedel af udgiften til at rive buen ned og i stedet føre vejen igennem en tunnel.

Siden blev det dog vurderet, at Bispeengbuen kan holde i 10 år endnu, og snakken om statslig støtte forstummede.

Men helt glemt er Bispeengbuen ikke blevet af staten.

I Christiansborgs endelige aftale om 'Infrastrukturplan 2035' kunne de politiske partier blive enige om at afsætte 10 millioner skattekroner til en forundersøgelse af, hvilke konsekvenser en delvis nedrivning af Bispeengbuen vil føre med sig.

Resultaterne af dén undersøgelse ventes at være klar i slutningen af 2023, men er endnu ikke præciseret, hvornår undersøgelsen skal foretages — og der er altså ikke afsat penge til et eventuelt anlægsarbejde.

Når By- og Erhvervsstrategisk Udvalg på Frederiksberg skal mødes med Teknik- og Miljøudvalget fra Københavns Kommune den 30. maj, vil eneste punkt på dagsordenen være at lægge sig fast på, hvilket af de tre præsenterede scenarier for Bispeengbuen, som de ønsker at arbejde videre med.

I året frem til sommeren 2023 skal planerne så konkretiseres, hvorefter der vil komme et nyt udspil.

For at gøre et kommende udspil til virkelighed er lokalpolitikerne dog afhængige af at finde politisk flertal på Christiansborg til at medfinansiere en hel eller delvis nedrivning af Bispeengbuen.

Københavns og Frederiksberg Kommune havde afsat tre millioner kroner til at få lavet skitseforslaget.

En del af Den Grønne Boulevard

Drømmen om at sætte Ladegårdsåen fri af de underjordiske rør, den i dag løber igennem, er en del af Miljøpunkt Nørrebros vision "Den Grønne Boulevard" fra 2017.

Projektet er opkaldt efter de tre boulevarder: Amager-, Å- og H.C. Andersens-.

Her er tanken at føre biltrafikken ned i en fem kilometer lang tunnel, der starter ved Bispeengbuen i nord og løber hele vejen til Artillerivej på Amager i syd.

Med bilerne ført under jorden, skal et grønt, sammenhængende byrum erstatte de mangesporede veje.

I skrivende stund er en forundersøgelse i gang med at undersøge forskellige scenarier, der kan realisere visionen. Dén undersøgelse ventes også at være klar i 2023.