Usikker fremtid for Bispeengbuen

Dét satte gang i debatten om at fritlægge Ladegårdsåen — den bæk der i dag løber i rør under jorden og har givet navn til Åboulevarden. For der er ikke ret mange mennesker der er glade for Bispeengbuen, som skærer sig igennem byen i 2. sals højde — men til gengæld er der mange, der gerne vil bytte om på de to lag, så åen bliver fritlagt på overfladen, og trafikken kommer væk fra 2. sal og ned under jorden.

I stedet for at bruge flere hundrede millioner kroner på at renovere Bispeengbuen gav det både for staten og for Frederiksberg og Københavns Kommune nu god mening at undersøge, om der var mere fornuft i at investere de mange penge i en større omlægning af området.

Bispeengbuen er ejet af staten, men på Christiansborg blev der samlet opbakning til at overdrage den til kommunerne sammen med de 200 millioner, som staten vil spare i vedligeholdelse, hvis den ikke længere er deres.

Med i overdragelsen ville følge en tredjedel af, hvad det ville koste kommunerne at rive buen ned, fritlægge åen og bygge en biltunnel i stedet. Dét sagde finansminister Kristian Jensen tilbage i maj op til folketingsvalget, og samme måned lå en analyse af mulighederne klar.

Med statens støtte — og fordi kommunerne med en fjernet bue også kan tjene penge på at sælge byggegrunde på den plads, der vil opstå — syntes visionen om en fritlagt å nu pludselig langt mere realistisk end tidligere.

Som en sidste brik i puslespillet ville en fritlagt Ladegårdså bidrage til den skybrudssikring, som Københavns Kommune er i færd med at udvikle over hele byen. For regnvand der løber ned i åen, løber ikke ned i kloakken.

Nu mindre presserende

Men her i oktober dukkede et notat tilbage fra januar så op. Vejdirektoratet vurderede, at Bispeengbuen godt kunne holde yderligere ti år frem til 2032, og dermed var det pludselig mindre presserende at gøre noget ved sagen.

Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen var først ude med en positiv tolkning af det nys opdukkede notat: 

»Hvis beslutningen skulle være taget i løbet af kort tid, kunne vi risikere, at projektet røg på gulvet,« sagde hun til Politiken.

Med andre ord mente Hedeager, at mere levetid for Bispeengbuen betød, at man også fik mere tid til at finde ud af, præcis hvad man skulle putte i dens sted.

Men staten er altså også en del af trekants-dramaet, og mindre presserende problemer har det tit med også at blive til udskudte problemer.

Således sagde den nye transportminister Benny Engelbrecht (S) denne uge i Folketinget, at tidligere løfter om statslig medfinansiering måtte stå for Kristian Jensens egen regning. 

Engelbrecht vil fortsat gerne overdrage Bispeengbuen sammen med den pose penge, som staten vil spare på vedligeholdelse — men medfinansieringen til å og biltunnel må Københavns og Frederiksberg Kommune nu indtil videre grave dybere efter.

Flere lokalpolitikere er dog efterhånden blevet erklærede forkæmpere for en renovering af området, så man kan i de kommende måneder forvente aktivitet i kommunikationskanalerne mellem de to rådhuse og Christiansborg. 

Du kan læse mere om sagen i lokalmediet Mit Nørrebro, og Magasinet KBH følger den naturligvis.