Intelligente skraldespande? Nej tak, men måske, siger Frederiksberg

At kommunen løbende skal skifte dens skraldespande ud med såkaldte SmartSkraldespande.

En smart skraldespand har indbyggede sensorer, så spanden kan samle information om det affald, den indeholder — og selv sende informationen videre til skraldemænd og kommune.

Den kan altså fortælle, når den er ved at være fuld, så der kun bliver taget ture ud til fyldte skraldespande. Og så kan den ofte også komprimere affaldet, så der er plads til væsentligt mere i den end i en almindelig skraldespand.

Halvering i Finland

Ny teknologi koster penge, og det samme gør udskiftning af skraldespande.

Men det koster også penge at aflønne de folk, der kører ud for at tømme dem, og hvis der med en SmartSkraldespand bliver færre af de ture, ja, så kan der selvsagt også spares penge — ligesom man kan reducere den tid, hvor skraldebilerne fylder og slider på vejene og forurener luft og lydbilledet.

Ifølge en rapport fra Rambøll har et pilotforsøg med de intelligente skraldespande i den finske by Porvoo reduceret antallet af kørsler — og dermed også udledning af CO₂ og skadelige partikler — med cirka 51 procent og givet en økonomisk besparelse på op til 47.

De gevinster har Konservatives Carina Høedt og Alternativets Mette Bram altså ønsket at bringe til Frederiksberg. Og det skulle medlemmerne af By- og Miljøudvalget tage stilling til på et møde i denne uge.

"Ellers tak"

De kloge skraldespande findes allerede i Rudersdal Kommune, som sidste år investerede i 450 styk efter indledende forsøg.

»Tidligere havde vi en del unødvendige kørsler til halvfyldte eller tomme spande, og nogle gange fik vi ikke tømt en skraldespand i tide. Nu kan vi løbende følge med og tømme efter behov,« sagde Peter Bjørno Jensen, der har ansvaret for Rudersdal Kommunes Driftsafdeling ifølge CleantechWatch om købet.

I Frederiksbergs By-, Kultur- og Miljøområdet var begejstringen over SmartSkraldespandene til gengæld til at overse.

Forvaltningen tror ikke på, at der vil være de samme gevinster på Frederiksberg, hvor mange af affaldskurvene fyldes så hurtigt, at der i dag er faste ruter med op til to daglige tømninger.

Rent faktisk tror embedsværket, at tømning styret af skraldespandens egen registrering vil kunne give en uhensigtsmæssig skraldebilskørsel på kryds og tværs af byen.

I finske Porvoo, hvor der blev sparet både kørsler og penge, bor knap 50.000 mennesker på lidt over 2.000 km².

Til sammenligning bor der på Frederiksberg dobbelt så mange på 8,7 km², hvilket gør kommunen til den tættest befolkede i Danmark.

Måske SmartSkrald til lejligheder

Med forvaltningens opfordring til at stemme imod, var det op til politikerne i By- og Miljøudvalget at tage stilling til, om der skulle sættes smarte skraldespande op i byrummet.

Og afstemingen endte med et klart flertal imod.

Til gengæld vil de mange Frederiksberg-borgere, der bor i lejlighed, måske i fremtiden komme til at finde sensorer i deres husholdningsaffald.

Forvaltningen er nemlig ikke lige så afvisende overfor at bruge 'kloge' skraldespande ved etageboliger. I løbet af det kommende år vil man på Frederiksberg undersøge effekten af at installere sensorer i de containere, som lejlighed-beboere smider deres affald i.

I Prag har man allerede i 2017 kørt lignende forsøg — og med så stor succes, at den tjekkiske hovedstad begyndte en bredere udrulning af de smarte affaldscontainere fra 2018.

Her mærker sensorer, hvornår de delvist underjordiske affaldscontainere — med nedsmidning fra gadeplan — er ved at være fyldte og kalder selv på en tømning.