Nu starter det bilfri forsøg i Middelalder­byen

I denne periode vil der nemlig blive gennemført en række byrumsforsøg i Middelalderbyen. Formålet er at samle viden og erfaringer med henblik på at nå et ultimativt mål for mange københavnere:

Et nærmest bilfrit centrum.

Generelt for alle byrumsforsøgene gælder, at man midlertidigt nedlægger kantstensparkeringen på udvalgte strækninger i Middelalderbyen.

Den frigjorte plads skal herefter benyttes til forskellige bud på, hvad byens rum kan bruges til andet end parkering: Ophold, leg, begrønning, udeservering med mere. 

I alt forsvinder 166 P-pladser i forsøgsperioden — det er dog mindre end 10% af det samlede antal gadeparkeringspladser i Middelalderbyen.

Forsøgenes endelige form skal godkendes på Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalgs næste møde den 15. marts, så ændringer er ikke udelukket.

Men følger udvalget indstillingen fra Teknik- og Miljøforvaltningen, kommer københavnerne til at opleve følgende syv byrumsforsøg i Indre By i sommermånederne:

1. Vestergade

I Vestergade mellem Rådhuspladsen og Gammeltorv nedlægges 16 P-pladser i forsøgsperioden. Her er fokus på at forebygge og begrænse støj fra nattelivet — en politisk varm kartoffel for tiden. 

Politiet og beværtninger i gaden er med i samarbejdet, der skal munde ud i en bedre forståelse for, hvordan indretning af byrummet kan begrænse generende biltrafik og støj fra nattelivet.

2. Skindergade

Den i dag ganske tæt trafikerede Skindergade bliver indrettet som gågade med kørsel tilladt — nøjagtigt som man kender det fra Strædet, parallelgaden til Strøget.

Formålet er at skabe en zone, hvor fodgængere har førsteprioritet, og hvor der også er steder, der inviterer til ophold, uden at man skal købe noget.

13 P-pladser må midlertidigt lade livet under dette forsøg, der primært skal undersøge balancen mellem kommerciel og ikke-kommerciel brug af byrummet, samt balancen mellem biler, cyklister og gående.

3. Dyrkøb

Ved Dyrkøb har man sat sig for at skabe et markant grønnere byrum på en plads, der i dag er helt domineret af parkering. 

Midlertidige træer og bænke skal skabe ro og fordybelse på pladsen langs Domkirken, og hjørnet tættest på Fiolstræde/Skindergade skal invitere til et grønt og roligt pauseophold i eftermiddagssolen.

19 bilister må finde et andet sted at parkere i de fire måneder, forsøget varer.

Projektet her har i øvrigt erstattet et forslag om byrumsforsøg på Nina Bangs Plads, som ellers var med i forvaltningens oprindelige oplæg i november måned sidste år.

4. Frederiksholms Kanal

Ved Frederiksholms Kanal bliver der skruet endnu mere op for grønne tiltag, ligesom kulturlivet også bliver en del af dette byrumsforsøg.

Bænke, træer og muligvis en pavillon eller trappe skal invitere fodgængere til ophold med ro og fordybelse. Kvarterets kulturinstitutioner kommer også til at byde ind med kulturelle indslag, der kan opleves under åben himmel langs kanalen.

77 P-pladser forsvinder midlertidigt langs kanalen i perioden.

5. Klosterstræde m.fl.

I kilen Klosterstræde-Hyskenstræde-Naboløs er der fokus på at skabe en smutvej, og i det hele taget en bedre forbindelse, mellem Gammel Strand, Strøget og Skindergade.

Det meget smalle byrum på denne strækning er desuden udfordret af mange slags trafikanter på relativt lidt plads, og forsøget her sigter mod at skabe en bedre balance og mere hensynsfuldhed mellem fodgængere, cyklister og varelevering.

Det skal opsætning af midlertidigt grønt og nedlæggelse af 14 P-pladser i perioden hjælpe til med.

6. Landemærket

Ved Landemærket mellem Gothersgade og Rundetårn er der også fokus på balancen mellem gående, cyklister og varelevering.

Primært skal der kigges på cyklistadfærd og fremkommelighed for cyklister, samtidig med at man undersøger muligheden for at skabe mere 'hverdagsliv' i gaden.

Der nedlægges her 18 P-pladser i perioden.

7. Lille Kongensgade

Endelig kommer strækningen Lille Kongensgade-Store Kirkestræde til at have samme fokus som forsøget på Vestergade: En midlertidig indretning af gaden som gågade med trafik tilladt, på fodgængernes præmisser.

De to smalle gader forbinder tilsammen Højbro Plads med Kongens Nytorv.

Lille Kongensgade har i flere år været lukket for gennemkørende trafik på grund af metrobyggeri, og i de seneste halvandet år har der ved flere lejligheder været snak om permanent at lave den til en gågade.

Senest har TV-vært og musiker Remee kastet sig ud i at forsøge at overtale kommunen til helt at lukke for biler, da han er medejer af en butik og caféen Skindbuksen i gaden.

Store Kirkestræde er der i dag ikke meget trafik på. Men fordi gaden er smal, optager vejbanen langt det meste af pladsen, og der er kun plads til et meget smalt fortov i hver side.  

Ni P-pladser forsvinder fra strækningen i perioden.

Udfordringer for beboere og erhvervsliv

Byrumsforsøgene udspringer af et længere forløb i 2019. Dengang blev der nedsat en borgersamling af 36 repræsentativt udvalgte københavnere, der kom med i alt ni anbefalinger til politikerne.

Én af anbefalingerne var at lave løsninger på forsøgsbasis, og sideløbende med forsøgene bliver der foretaget en lang række erhvervsanalyser. 

Formand for Indre By Lokaludvalg, Bent Lohmann, har siddet i følgegruppen, og han bakker op om forsøgene. Han er dog klar over, at de også kan skabe nogle udfordringer for beboere og erhvervsliv i det inderste af byen.

"De forsøg, der er lagt op til, vil give os gode input til debatten om, hvordan trafikken skal reduceres, og de frigjorte byrum kan bruges i fremtiden," siger Lohmann i en pressemeddelselse og fortsætter:

"Begrænsningen af trafik betyder også udfordringer, blandt andet med varelevering samt for de borgere, der pendler ud af byen, som ikke får dækket deres transportbehov med offentlig transport. Derfor skal vi hjælpe og inspirere hinanden til at finde bæredygtige og fremadrettede løsninger."

En af beboernes anbefalinger ved borgersamlingen i 2019 var, at man fortsat har et vist antal kortvarige parkeringspladser i Middelalderbyen — netop så der kan læsses varer af til både erhvervsdrivende og beboere. Bor man i Middelalderbyen, giver ens parkeringslicens allerede i dag ikke adgang til at parkere i Middelalderbyen i dagtimerne. 

Når byrumsforsøgene afvikles og pilles ned igen til september, går man ind i en længere evalueringsfase, hvor der samles op på erfaringerne og analyserne.

Endemålet bliver en samlet byrums- og trafikplan for hele Middelalderbyen, der formentlig nok først ser dagens lys medio 2022.

Debatten om bilernes fremtid i byens gamle kerne vækker stærke følelser, og idéen er for nogle københavnere en hed drøm, mens andre ser det som en lige vej til butiksdød. 

Magasinet KBH følger sagen tæt, og du kan læse meget mere her.