pixel

Sidste hjørne af Postbyen på plads

Private og almene lejeboliger, og et byrum på størrelse med Torvehallerne, vil optage Postbyen Syd.

Postbyen syd visualisering

Det er kun en måneds tid siden, vi kunne berette, at arbejdet med at opføre Postbyens fire høje tårne var gået i gang.

Med sit tag 115 meter over jorden vil det ene af dem i 2024 være Københavns næsthøjeste bygning — kun overgået af de 120 meter på Pastuers Tårn i Carlsbergbyen.

Nu er også det sidste område af Postbyen faldet endeligt på plads.

I den sydligste del af det nye kvarter — kilet ind mellem banelegemet og Rigsarkivet — har længe været planlagt to lavere, men ligeledes runde tårne.

Men præcis hvordan tårnene skulle se ud, og hvad der skulle ske inde i dem, har ikke ligget fast.

Det gør det nu.

I de to tårne — og i en mere traditionel bygning bag dem — vil der i fremtiden være studieboliger, private udlejningsboliger, almene boliger og erhverv.

En del af stueetagerne vil byde på udadvendte funktioner, som butik og restaturanter, og imellem husene vil opstå omkring 3.400 m2 nyt, bilfrit byrum med stier, cykelparkering og nyplantede træer. Området svarer i størrelse omtrent til Torvehallerne.

Udlejning til togdrift

Arkitektonisk er der på tårnene lavet nogle justeringer siden de første visualiseringer. De nye tårne vil nu blive helt cirkelrunde og ikke med små indhak i den runde form. En tilbagetrukket penthouse-etage er også forsvundet til fordel for en regulær cylinder-form.   

Som mange andre steder i byen er det et pensionsselskab, der har valgt at investere i nyt byggeri, så der kan skabes afkast til kunderne.

Og ligesom i resten af Postbyen er det Danica Pension der laver bankoverførslen. For et ikke nærmere præciseret, tre-cifret millionbeløb køber de sig også ind på den sidste del af området og udvikler den sydlige del af Postbyen sammen med DSB Ejendomme, der vil være medejer — også på langt sigt.

DSB har en erklæret strategi om, at ejendomsudvikling skal kunne bidrage til finansiering af landets togdrift.

I den kommende tid skal de to partnere tegne projektet helt færdigt og have indhentet de nødvendige byggetilladelser. Man forventer, at byggeriet kan gå i gang i 2024, og at hele området står klar i 2027.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

For nylig nåede det højeste tårn toppen, og snart begynder byggeriet af Postbyens almene boliger, der skal skabe et "klassisk københavnsk gadeforløb".

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling